Kurser i kommunikation og formidling
Skriver du klart og præcist?
Vi hjælper dig med at få nye og bedre skrivevaner.
Foto: Klaus Holsting
Alle kurser kan skræddersyes efter jeres behov som halv- eller heldagskurser. Vi underviser i hele landet. Og vores kurser kan også afvikles online.
Se et udvalg her.
Vild med dansk – kommaer og grammatik – hvad kan du, og hvad kan AI?
FYSISK ELLER ONLINE
På kurset får du et indblik i, hvad der er rigtigt og forkert dansk. Skriver man fx indenfor eller inden for, selvom eller selv om? Hvordan er det gået med ord som majonæse og resurse? Og er det nu tilladt at skrive gymnasie og akvarie?
Skriv effektive notater og referater – det kan sagtens være sjovt!
FYSISK ELLER ONLINE
På kurset lærer du forskellige teknikker, som sikrer, at du får det væsentligste med i dine notater og derved aflaster din hukommelse. Desuden giver vi gode råd om, hvordan man udformer forskellige typer af referater.
Kend det danske komma – hvad kan du, og hvad kan kunstig intelligens hjælpe dig med?
FYSISK ELLER ONLINE
Riv en dag ud af kalenderen, og få helt styr på dine kommaer. Du vil også blive opdateret om de øvrige tegn. Endelig får du en kort orientering om, hvad der sker med det danske sprog lige nu.
Skriv og bliv læst – professionelle tekster på en kreativ måde
FYSISK ELLER ONLINE
Kurset lærer dig at skrive til din modtager. Hvis modtageren misforstår dig, er det ofte, fordi du ikke har formuleret dig klart og præcist. Nu har du mulighed for at få nye og bedre skrivevaner, som gør dig mere effektiv som afsender, og som samtidig gør det sjovere at skrive.
Effektive e-mails
FYSISK ELLER ONLINE
Et kursus med fokus på e-mailens fortrin og faldgruber. Det er vigtigt, hvordan du formulerer dig i dine arbejdsmails. De er i høj grad firmaets ansigt udadtil, og mulighederne for misforståelser er mange.
Korrekturlæsning – for dig, der er en sproghaj
FYSISK ELLER ONLINE
Professionelle tekster er lig med tekster uden fejl. Som korrekturlæser skal du finde andres sproglige fejl. Det kræver, at du selv er opdateret på det danske sprog, og du ved, hvor du kan finde hjælp.
Ønsker du mere information om de enkelte kurser?
Kontakt os her
Få vores nyhedsbrev
Gå ikke glip af vores opdateringer.
I nyhedsbrevet kan du læse om vores kurser, bøger samt stort og småt om det danske sprog her og nu.