Det digitale sprog – svært for de unge

af | 12. oktober 2016

Mange unge har ikke taget det digitale sprog til sig fra det offentlige. Det har de ældre til gengæld. Og det kan virke overraskende.

It-generationen er i tvivl

En undersøgelse fra Rambøll og Dansk IT (2016) viser, at under halvdelen af de 18-34-årige foretrækker at kommunikere digitalt med det offentlige.

Birgit Jæger, lektor i teknologi og samfundsudvikling på Roskilde Universitet, siger: “Det drejer sig ofte om, at de unge ikke forstår det sprog, som kommunen bruger. Derfor kan det være mere trygt at kommunikere analogt (i telefon, via mail), hvor man kan spørge ind til det, man ikke forstår.” Ifølge Birgit Jæger har kommunikationsvanskeligheder mellem det offentlige og den unge it-generation den konsekvens, at de unge ikke ved, hvad de skal gøre, når de modtager digital post. Og det betyder desværre, at nogle fx går glip af boligstøtte, SU og diverse fradrag.

Den handler om brugervenlighed

I dag (2016) foregår 80 procent af kommunikationen mellem borgeren og det offentlige digitalt. Det er resultatet af den nye digitaliseringsstrategi, som udvikler sig løbende frem mod år 2020. Den handler om højere grad af brugervenlighed og om at gøre sig mere forståelig. “Det er en opgave, som det offentlige endnu ikke har formået at løse,” erkender Louise Kampmann, der er kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen. Hun mener desuden, at de unge derfor er en gruppe, som Digitaliseringsstyrelsen har ansvar for at hjælpe.

Fokus på uddannelse

Lektor Birgit Jæger konkluderer, at der ikke er én løsning på problemet:” Der er stor forskel på, hvordan det bliver løst rundt omkring i landet. Der er kommuner, der gør noget ud af det, og så er der kommuner, som slet ikke er opmærksomme på det. Det samme gælder for skolerne,” siger hun.

Hos Digitaliseringsstyrelsen understreger man, at der altid er mulighed for, at borgere kan møde op fysisk eller ringe. Og desuden mener Louise Kampmann, at en tidlig digital indsats kan løse nogle af de udfordringer, de unge har i dag. Hun siger: “Fremadrettet har vi et klart fokus på, at den digitale dannelse skal starte i folkeskolen. Vi vil forsøge at få det til at fylde mere i undervisningen, så eleverne allerede tidligt lærer, hvad den offentlige sektor er, og hvad man har pligt til at gøre som borger.”

Kilde: Artikel af Simon Reenberg, Søndagsavisen 8.-9. september 2016.

Hvad man må skrive på dansk?

Hvad man må skrive på dansk?

Hvem bestemmer egentlig over det danske sprog? Er der officielle retningslinjer eller regler for, hvad man må og ikke må skrive? Bliv klogere her.

læs mere
Nogen eller nogle?

Nogen eller nogle?

Hvornår skriver man nogen – og hvornår skal man bruge nogle? Man kan ikke høre, hvornår det er korrekt at bruge nogen, og hvornår det er korrekt at bruge nogle, fordi begge ord udtales på samme måde. Derfor kan det være svært at afgøre, hvilken form der er den rigtige. Bliv klogere her.

læs mere
Hvordan skriver man en god rapport?

Hvordan skriver man en god rapport?

På den enkelte arbejdsplads er der også mange medarbejdere, der til daglig eller fra tid til anden beskæftiger sig med at skrive rapporter, som omhandler igangværende eller kommende projekter i virksomheden. Derfor vil vi i dette kapitel gennemgå, hvordan du mest hensigtsmæssigt udformer og strukturerer en rapport.

læs mere
Skriveblokering – hvad gør man?

Skriveblokering – hvad gør man?

Du sidder og skal skrive en tekst. Du har det hele i hovedet. Du skal til at formulere dig – og så sker der bare intet! Du er ramt af skriveblokering. Hvad gør du nu? Her er vores tips til, hvordan du kommer videre.

læs mere
Hvilke krav stiller man til en god rapport?

Hvilke krav stiller man til en god rapport?

I en rapport samler og fremlægger man informationer om en bestemt problemstilling. Det er tit fagfolk, der skriver rapporter, og rapporterne skrives ofte til de mennesker, der skal tage beslutninger om de forhold, rapporten beskriver.

læs mere
Hvordan skriver man personligt?

Hvordan skriver man personligt?

At skrive personligt betyder naturligvis ikke, at du skrive faglige tekster på samme måde, som når du skrive personlige breve og mails til venner og familie. Derimod gør du din tekst personlig ved at bruge personord som du, dig, vi, jeg og vi. Og ved at være venlig og bruge aktiv form.

læs mere