Engelske og amerikanske ord i dansk

af | 20. januar 2021

Amerikansk kultur har lige siden afslutningen på 2. Verdenskrig haft stor indflydelse på det danske sprog. Dengang var det ord som jeansmilkshake og drive-in-biograf, der blev introduceret. Gennem tiden har en lang række udtryk fundet vej til den danske retskrivningsordbog.

Førhen parkerede vi vores bil i en garage. Garage optræder i Ordbog over det Danske Sprog fra 1924. I 1950’erne begynder man derimod at parkere sin bil i en carport.

Disse nye ord bliver introduceret i en tid, hvor den amerikanske kulturelle indflydelse er stor i Danmark.

Spammer du folk om webinaret?

I de sidste 10-20 år har vi fået mange nye ord fra engelsk, som har med internet og elektronisk kommunikation at gøre: webinar, influencer, streaming, e-mail, browser, offline, at spamme og en lang række andre. De fleste danskere ved nok, hvad de betyder efterhånden, men hvis du taler med en person, som måske er født under eller før 2. verdenskrig, kan det være, du skal forklare nogle af dem nærmere.

Andre ord, som ses mere og mere hyppigt, er fx. at caste (at finde den rigtige person til en film), en bumbag (en bæltetaske), eller sneakers i stedet for kondisko. Man kan blive så forvirret, at man måske har brug for en powernap eller en snack – måske en sandwich med roastbeef?

Retskrivningsordbogen 2012

Den nyeste udgave af Retskrivningsordbogen udkom i november 2012. Her kan man stadig finde masser af ord med amerikansk eller engelsk inspiration. Mange af ordene er ikke nødvendigvis nye; de har været brugt i daglig tale gennem nogle år og har til sidst fundet vej til ordbogen.

Sproget udvikler sig hele tiden, og eftersom den amerikanske kultur stadig i høj grad påvirker vores samfund, bliver nye ord konstant importeret. Nogle eksempler på nye ord i denne omgang er ord som: powernap, roadpricing, smartphone, tablet og podcast.

Et af de mere markante ord i den nyeste retskrivningsordbog er ordet fuck. Dansk Sprognævn skriver ikke nye ord i Retskrivningsordbogen, fordi de vil have os til at bruge dem. Tværtimod foregår det sådan, at et ord finder vej til den nyeste udgave, fordi folk i forvejen bruger ordet, og at det dermed allerede er integreret i det danske sprog.

Amerikanske og engelske ord bliver ved med at finde vej til danskernes læber. Tidligere importerede vi mange ord fra græsk (påske) og latin (krokus), tysk (kejser) og fransk (bouillon). Det viser blot, at det danske sprog er i udvikling, og sådan har det altid været.

Læs også: Professionelle arbejdsmails

Professionelle arbejdsmails

Professionelle arbejdsmails

Nu, hvor flere og flere arbejder hjemmefra, er det endnu mere vigtigt, at dine beskeder virker efter hensigten. Her får du nogle konkrete tips til, hvad man gerne må – og ikke må.

læs mere
Kursus i notat og referatteknik

Kursus i notat og referatteknik

På dette kursus i notat- og referatteknik introduceres du for forskellige teknikker, så du kan skrive korte og præcise notater, der gør det let at skrive gode referater. Desuden giver vi gode råd om, hvordan du udformer forskellige typer af referater.

læs mere
Sproglig rådgivning

Sproglig rådgivning

Har du brug for sproglig rådgivning? Hos Sprogkontoret oplever vi et øget behov og interesse for individuel sproglig rådgivning. Her tager vi udgangspunkt i dine tekster. Det kan fx være mails, notater, referater eller rapporter. Forløbet er skræddersyet til dit behov og er meget intensivt.

læs mere
Tekst, der giver mening – hvordan?

Tekst, der giver mening – hvordan?

Du har skrevet en tekst, men det lader til, at folk ikke fatter, hvad du vil sige. Du sender mails, hvor din modtager ikke forstår, hvad du mener. Måske mangler din tekst sammenhæng.

læs mere
Hvad man må skrive på dansk?

Hvad man må skrive på dansk?

Hvem bestemmer egentlig over det danske sprog? Er der officielle retningslinjer eller regler for, hvad man må og ikke må skrive? Bliv klogere her.

læs mere