Forskellen på kolon og semikolon

af | 14. marts 2020

Kæmper du også med at forstå forskellen på kolon og semikolon? Bliv klogere her

Semikolon

Der findes ingen bestemte situationer, hvor man skal bruge et semikolon. Det er ganske frivilligt, om du vil bruge tegnet. En del mennesker tror, at de skal bruge semikolon foran bestemte ord, men lad os slå fast: Der findes ikke, som mange tror, en regel om, at du skal bruge semikolon foran ordene men, og, eller, så og for.

Semikolonet opfattes af mange mennesker som et lidt gammeldags tegn, og mange bruger det slet ikke. Når vi alligevel skriver om semikolonet, er det, fordi der stadig findes en del, som er glade for at bruge tegnet, men som samtidigt er i tvivl om, hvordan de skal bruge det korrekt.

Semikolonet er en blanding af punktum og komma. Det ser også sådan ud, da det består af et punktum foroven og et komma forneden. Semikolonet markerer en større pause end et komma, men ikke så stort som et punktum. Tegnet bruges til at markere en lille pause inde i en sætning – her har du den største forskel, i forhold til kolon.

Du kan bruge semikolon, hvis du vil vise, at her er to helsætninger, som betydningsmæssigt hører tættere sammen, end hvis du havde brugt et punktum mellem dem.

Efter semikolon skal du altid skrive med lille begyndelsesbogstav, og der må aldrig komme en ledsætning bagefter, altid kun en helsætning.

Her er et par eksempler, hvor du kan bruge semikolon

Han går rundt i kantinen med en ældre herre; det er vist hans tidligere chef.
Vi sælger byens bedste kopier; og det er ovenikøbet til den billigste pris.

Man kan sammenligne semikolonet med tankestregen. Der er heller ingen faste regler for, hvornår man skal bruge tankestreg.

Kolon

Du kan sætte kolon foran eksempler, forklaringer, opremsninger, citater og replikker. Mange er i tvivl om, hvordan de skal bruge kolon. Det vil sige, hvornår de skal skrive med stort efter et kolon, og hvornår de skal skrive med lille. Her er to små huskeregler for, hvordan du gør:

Med lille efter kolon
Du skal skrive med lille efter kolon, hvis det, der kommer bagefter, er mindre end en helsætning. En helsætning er en sætning, der kan stå for sig selv og give mening. Du skal altså skrive med lille, hvis der kommer en ledsætning eller nogle enkelte ord bag efter et kolon.

Her er to eksempler, hvor du kan bruge kolon

Hun havde alt: computer, iPad, mobiltelefon og scanner.
Hun kom med den sædvanlige snak: at det ville blive et helt fantastisk år for afdelingen.

Med stort efter kolon
Hvis der kommer en eller flere helsætninger efter et kolon, skal du som hovedregel skrive med stort.

Se de to eksempler her:

Derefter udtalte hun: “Det har været et lærerigt og udviklende år for firmaet”.
Han var det, man kalder en gulddreng: Han havde kun været i firmaet i et halvt år og var allerede blevet tilbudt en chefsstilling.

Øvelse i at sætte kolon

Sæt kolon ind i de tre sætninger herunder, og husk at begynde med stort de rigtige steder. Løsningen finder du lige under.

1. Salgskonsulenten sagde “vores nye salgstal er virkelig gode”.
2. Kontorstolen fås i tre forskellige farver blå, sort og hvid.
3. Hun var meget glad for at spille computerspil hun havde haft sin computer i tre måneder,
og hun havde allerede købt 11 spil.

Løsning til øvelsen i at sætte kolon

1. Salgskonsulenten sagde: “Vores nye salgstal er virkelig gode”.
2. Kontorstolen fås i tre forskellige farver: blå, sort og hvid.
3. Hun var meget glad for at spille computerspil: Hun havde haft sin computer i tre måneder,
og hun havde allerede købt 11 spil.

Nu håber vi, du føler dig klogere på, hvornår man bruger kolon eller semikolon!

Læs også: Hvad er forskellen på gåseøjne og citationstegn?

 

Hvad man må skrive på dansk?

Hvad man må skrive på dansk?

Hvem bestemmer egentlig over det danske sprog? Er der officielle retningslinjer eller regler for, hvad man må og ikke må skrive? Bliv klogere her.

læs mere
Nogen eller nogle?

Nogen eller nogle?

Hvornår skriver man nogen – og hvornår skal man bruge nogle? Man kan ikke høre, hvornår det er korrekt at bruge nogen, og hvornår det er korrekt at bruge nogle, fordi begge ord udtales på samme måde. Derfor kan det være svært at afgøre, hvilken form der er den rigtige. Bliv klogere her.

læs mere
Hvordan skriver man en god rapport?

Hvordan skriver man en god rapport?

På den enkelte arbejdsplads er der også mange medarbejdere, der til daglig eller fra tid til anden beskæftiger sig med at skrive rapporter, som omhandler igangværende eller kommende projekter i virksomheden. Derfor vil vi i dette kapitel gennemgå, hvordan du mest hensigtsmæssigt udformer og strukturerer en rapport.

læs mere
Skriveblokering – hvad gør man?

Skriveblokering – hvad gør man?

Du sidder og skal skrive en tekst. Du har det hele i hovedet. Du skal til at formulere dig – og så sker der bare intet! Du er ramt af skriveblokering. Hvad gør du nu? Her er vores tips til, hvordan du kommer videre.

læs mere
Hvilke krav stiller man til en god rapport?

Hvilke krav stiller man til en god rapport?

I en rapport samler og fremlægger man informationer om en bestemt problemstilling. Det er tit fagfolk, der skriver rapporter, og rapporterne skrives ofte til de mennesker, der skal tage beslutninger om de forhold, rapporten beskriver.

læs mere
Hvordan skriver man personligt?

Hvordan skriver man personligt?

At skrive personligt betyder naturligvis ikke, at du skrive faglige tekster på samme måde, som når du skrive personlige breve og mails til venner og familie. Derimod gør du din tekst personlig ved at bruge personord som du, dig, vi, jeg og vi. Og ved at være venlig og bruge aktiv form.

læs mere