Hedder det ligge eller lægge?

af | 12. juni 2022

Ligge eller lægge? Sådan husker du det!

På billedet ser du en mand, som er i gang med at lægge et gulv. Men han ligger på knæ.

Mange har svært ved at identificere forskellen på de to udsagnsord at ligge og at lægge. Når man siger dem i daglig tale, lyder de næsten ens. Ordene betyder dog noget ganske forskelligt. Og det bliver anset for en slem fejl, i hvert fald på skrift, at bruge de to udsagnsord forkert. Det er et af de emner, vi oftest bliver spurgt om, når vi holder kurser. Mange er i tvivl. Og når vi taler, kan det være svært at høre, om vi siger det rigtige. Men på skrift kan vi ikke skjule, hvad vi skriver. Derfor skal det være rigtigt.

Her kommer tre forklaringer. Vi håber, du kan bruge mindst en af forklaringerne, så det bliver nemmere at huske, hvornår du skal bruge lægge og ligge:

Den praktiske forklaring – prøv med datid

Er du fx i tvivl om, hvorvidt du skal skrive: Jeg ligger i sengen eller Jeg lægger i sengen? – så skift nutid ud med datid, da det er nemmere at høre, hvad der er korrekt i datid end i nutid.

Jeg ligger på sofaen (nutid) eller Jeg på sofaen (datid).
Jeg lægger på sofaen (nutid) eller Jeg lagde på sofaen (datid).

Her kan de fleste let høre, at det hedder: Jeg på sofaen og ikke Jeg lagde på sofaen. Derfor skal du bruge ligge og ikke lægge i denne sætning i nutid.

Endnu et eksempel: Jeg ligger eller lægger papirerne på bordet.

Jeg papirerne på bordet. (Forkert)

Jeg lagde papirerne på bordet. (Korrekt)

Her er det altså lægger, der er det korrekte udsagnsord.

Den svære forklaring – transitive og intransitive udsagnsord

VIL du have en grammatisk forklaring, må du gå den tunge vej og læse den svære forklaring om transitive og intransitive udsagnsord.

Et transitivt udsagnsord er et udsagnsord, som bruges med og kræver et objekt. Det er et udsagnsord, der angiver en bevægelse. ”At lægge”, ”at sætte” og ”at elske” er eksempler på transitive udsagnsord. Man kan ikke bare lægge, sætte eller elske; man er nødt til at lægge, sætte eller elske noget eller nogen, altså et objekt. Hønen lægger et æg. (Et æg = objekt).

Et intransitivt udsagnsord er derimod et udsagnsord, som ikke kræver et objekt. Her er der tale om en stilstand. Eksempler på intransitive udsagnsord er “at sidde”, “at vågne” og “at ligge”. Du kan ikke sidde, vågne eller ligge nogen eller noget. Derimod kan du sagtens selv sidde, vågne eller ligge (uden et objekt): ”Jeg vågner

Den nemme forklaring – høns og lig!

Hønen lægger et æg. (Hvis den altså er en god høne). Den nemme huskeregel: Der er et æg i ordet lægger. Og det kræver en bevægelse at lægge et æg.

Et lig ligger derimod helt stille. (Forhåbentlig da!) Huskeregel: Der er et lig i ordet ligger.

Synes du, at denne regel er for pjattet, kan du i stedet ty til den praktiske forklaring. Hvis du ligger i sengen og læser dette, og er blevet træt, kan du lægge din mobil eller computer væk nu. Godnat!

Læs også: Navneord – et eller to ord?

Navneord – et eller to ord?

Navneord – et eller to ord?

Forresten eller for resten? Kommunalvalg eller kommunal valg? Hvad med elevuddannelse, produktchef og kaffeautomat? Bliv meget klogere på sammensatte navneord her.

læs mere
Politisk korrekt sprog

Politisk korrekt sprog

Negeren i Elefantens Vuggevise fra 1947 blev brugt som rangle, men blev senere skiftet ud med en kokosnød. Indtil omkring 1970’erne var der ikke noget galt i at bruge betegnelsen neger om folk herhjemme, der havde en afrikansk baggrund. Men tiderne og sproget skifter.

læs mere
Sin eller hans?

Sin eller hans?

Vi har altid haft svært ved i dansk at bruge stedordene sin, hans, hendes, dens og dets korrekt, og det medfører ofte diskussioner. Hvad betyder denne sætning egentlig “Søren pudsede skærmen på hans computer” – er det Sørens computer eller en anden persons?

læs mere
Skabelon til referat

Skabelon til referat

På mange større arbejdspladser har man en skabelon, medarbejderne kan bruge, når de skal skrive referater. Men hvis det ikke findes – hvad gør du så?

læs mere
Kursus i kommunikation – lær at skrive bedre

Kursus i kommunikation – lær at skrive bedre

En ting er sikkert – alle kan blive bedre til at formulere sig og kommunikere skriftligt. Her får du til at starte med 10 råd, som gør dig bedre til skriftlig kommunikation, og på vores kurser får du endnu flere fif.

læs mere
Professionelle arbejdsmails

Professionelle arbejdsmails

Nu, hvor flere og flere arbejder hjemmefra, er det endnu mere vigtigt, at dine beskeder virker efter hensigten. Her får du nogle konkrete tips til, hvad man gerne må – og ikke må.

læs mere