Hvad er forskellen på gåseøjne og citationstegn?

af | 24. marts 2020

Anførselstegn, citationstegn, gåseøjne “ ” ‘ ’

Anførselstegn er det samme som citationstegn eller gåseøjne.

Anførselstegnene kan skrives dobbelte eller enkelte; det er dog mest almindeligt at bruge dobbelte anførselstegn. Der skal aldrig være luft mellem anførselstegnene og det, der står inde i dem. Du kan bruge anførselstegn til mange forskellige formål, fx citater, replikker, navne, ordforklaring og til forbehold eller distancering.

Citater kræver anførselstegn

Hvis du citerer noget, som en anden har sagt, skal du bruge anførselstegn. Det er også derfor, man kalder anførselstegn for citationstegn. De tydeliggør, at her kommer noget, som er direkte citeret.

Et eksempel:

Borgmesteren skrev i et indlæg i avisen, at “Nu må det være nok med alt den ballade om den nye skulptur på Bytorvet”.

Selvom du bruger kolon, skal du alligevel bruge anførselstegn ved citat. Prøv at se her:

Borgmesteren skrev følgende i et indlæg i avisen: “Nu må det være nok med alt den ballade om den nye skulptur på Bytorvet”.

Hvis du helt vil undgå at bruge anførselstegn, når du citerer, kan du i stedet bruge indrykning:

Borgmesteren skrev følgende i et indlæg i avisen:
      Nu må det være nok med alt den ballade om den nye skulptur på Bytorvet.

Hvis du skal sætte anførselstegn rundt om et ord eller et udtryk, som allerede står inde i et citat, kan du vælge at bruge enkelte anførselstegn om det inderste citat:

“Jeg har været ude at sejle med ‘Jens Kofoed’ i min ferie, sagde min kollega”.

Sådan bruges anførselstegn sammen med replikker

Hvis du skal skrive replikker, kan du bruge anførselstegn, men det er valgfrit, om du vil gøre det:

“Der er dejligt på Bornholm”, sagde hun, “i hvert fald om sommeren”.
“Jeg kan nu bedre lide Samsø”, svarede han.

Der er dejligt på Bornholm, sagde hun, i hvert fald om sommeren.
Jeg kan nu bedre lide Samsø, svarede han.

Titler – skal man bruge anførselstegn her?

Du behøver som regel ikke at sætte anførselstegn rundt om navne på fx en bogtitel, navnet på en forening, et firma, en institution, en vare osv. da navnene er skrevet med stort begyndelsesbogstav. Det er ikke forkert at gøre det, men det er ikke længere så almindeligt at gøre det.

Se dette eksempel:

Vi vil gerne invitere jer til reception i anledning af at børnehaven Tusindfryd holder fødselsdag.
Vi vil gerne invitere jer til reception i anledning af at børnehaven “Tusindfryd” holder fødselsdag.


Nogle gange kan det dog være fornuftigt at bruge anførselstegn ved navne for at undgå misforståelser.
Et eksempel:

“Corfitz” er en café i Horsens.

Vise forbehold ved brug af anførselstegn

Du kan også bruge anførselstegn til at vise, at du tager forbehold over for det, du skriver. På den måde angiver du, at ordet er brugt på en anden måde end den almindelige eller modsat den almindelige brug. Anførselstegnene kan også vise, at du ikke slutter dig til de fordomme eller meninger, der ofte hører med til en bestemt påstand.

Fire eksempler:

Hun har været “aktiv” i firmaets sportsklub i 15 år.
Han har skrevet “en bog” på 15 sider.
Vejret er “vidunderligt” heroppe på Færøerne – fem grader og hård blæst.
Han har gået på universitetet i de “glade” tressere.

Ord, der kræver forklaring, kan forklares ved brug af anførselstegn

Mange bruger også anførselstegn til at vise, at dette ord kræver en nærmere forklaring:

Kontorchefen er meget “ekstrovert”, det betyder ganske enkelt, at han er meget udadvendt.

Det er således meget almindeligt at bruge anførselstegn til at signalere, at her er et ord, som man ikke regner med, at ens modtager kender særlig godt. Men den slags hensyn kan godt misforstås. Nogle mennesker opfatter anførselstegn, som om afsenderen føler sig overlegen.
– at hun taler ned til dem. Du skal altså være varsom med at bruge anførselstegn på den måde. Og hvis du vælger at bruge dem, skal der følge en god forklaring med til de ord, du har sat i anførselstegn.

Komma, punktum og anførselstegn – hvordan?

Det er valgfrit, om du sætter kommaer og punktummer inden for eller uden for anførselstegnene, når de markerer sætninger. Det er dog mest almindeligt at sætte komma og punktum inden for anførselstegnene. Du skal huske at være konsekvent og sætte anførselstegnene på samme måde hver gang i den samme tekst. To eksempler. I det første eksempel er komma og punktum placeret inden for anførselstegnene, og i det andet er de placeret uden for:

“Det er irriterende,” sagde piccolinen, “at elevatoren igen er forsinket.”
“Det er irriterende”, sagde piccolinen, “at elevatoren igen er forsinket”.

Øvelse i at sætte korrekte anførselstegn

Indsæt de manglende anførselstegn. Løsningen finder du lige bagved.

1. Han arbejder nu igen i Danmark i flyttefirmaet Danmark.
2. Han sagde om to minutter, men kom en hel time for sent.
3. Stærekassen er en del af Det Kongelige Teater.
4. Det charmerende og idylliske bondehus viste sig at være en faldefærdig gammel ruin.

Løsning til øvelsen i at sætte anførselstegn

1. Han arbejder nu igen i Danmark i flyttefirmaet “Danmark”.
2. Han sagde om “to minutter”, men kom en hel time for sent.
3.“Stærekassen” er en del af Det Kongelige Teater.
4. Det “charmerende og idylliske bondehus” viste sig at være en faldefærdig gammel ruin.

Læs også: Hvornår skal der sættes punktum?

Hvad man må skrive på dansk?

Hvad man må skrive på dansk?

Hvem bestemmer egentlig over det danske sprog? Er der officielle retningslinjer eller regler for, hvad man må og ikke må skrive? Bliv klogere her.

læs mere
Nogen eller nogle?

Nogen eller nogle?

Hvornår skriver man nogen – og hvornår skal man bruge nogle? Man kan ikke høre, hvornår det er korrekt at bruge nogen, og hvornår det er korrekt at bruge nogle, fordi begge ord udtales på samme måde. Derfor kan det være svært at afgøre, hvilken form der er den rigtige. Bliv klogere her.

læs mere
Hvordan skriver man en god rapport?

Hvordan skriver man en god rapport?

På den enkelte arbejdsplads er der også mange medarbejdere, der til daglig eller fra tid til anden beskæftiger sig med at skrive rapporter, som omhandler igangværende eller kommende projekter i virksomheden. Derfor vil vi i dette kapitel gennemgå, hvordan du mest hensigtsmæssigt udformer og strukturerer en rapport.

læs mere
Skriveblokering – hvad gør man?

Skriveblokering – hvad gør man?

Du sidder og skal skrive en tekst. Du har det hele i hovedet. Du skal til at formulere dig – og så sker der bare intet! Du er ramt af skriveblokering. Hvad gør du nu? Her er vores tips til, hvordan du kommer videre.

læs mere
Hvilke krav stiller man til en god rapport?

Hvilke krav stiller man til en god rapport?

I en rapport samler og fremlægger man informationer om en bestemt problemstilling. Det er tit fagfolk, der skriver rapporter, og rapporterne skrives ofte til de mennesker, der skal tage beslutninger om de forhold, rapporten beskriver.

læs mere
Hvordan skriver man personligt?

Hvordan skriver man personligt?

At skrive personligt betyder naturligvis ikke, at du skrive faglige tekster på samme måde, som når du skrive personlige breve og mails til venner og familie. Derimod gør du din tekst personlig ved at bruge personord som du, dig, vi, jeg og vi. Og ved at være venlig og bruge aktiv form.

læs mere