I dag må man ikke sige neger

af | 25. august 2014

Ordet neger har ikke altid været politisk ukorrekt at bruge. Engang betød det blot en person med afrikansk baggrund. I dag skal man derimod overveje, hvordan man vil beskrive den samme person, og ordet er en glimrende repræsentant for ord, som over tid er blevet tillagt symbolværdi i en negativ retning.

Skiftende tider kalder på skiftende ord

Nogle gange finder man på alternative betegnelser, som passer bedre ind i den tid, hvor ordet bliver brugt. Fx var det ikke tilladt for åndssvage at stemme, da grundloven kom i 1849. I dag er der ingen, der kunne finde på at bruge denne betegnelse om psykisk udviklingshæmmede. Og gamle mennesker er ikke længere gamle, men er blevet til ældre mennesker.

Negeren i Elefantens Vuggevise fra 1947 blev brugt som rangle, men ranglen blev senere skiftet ud med en kokosnød. Indtil omkring 1970’erne var der ikke noget galt i at bruge betegnelsen neger om folk herhjemme, der havde en afrikansk baggrund. Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination anbefalede dog senere i 1990’erne, at man erstatter neger med sort i et forsøg på at bruge et ord, som ikke har en negativ klang.

Udviklingen i USA

Ordet negro stammer fra portugisiske slavehandlere og betyder sort. Omkring år 1800 brugte de sorte amerikanere betegnelsen african om sig selv, men efterhånden som deres tilknytning til Afrika blev mindre gennem generationer, blev ordet coloured mere almindeligt. Ordet negro fik da en renæssance fra starten af 1900-tallet i et forsøg på at skaffe de sorte amerikanere en ny identitet som ligeværdige medborgere i det amerikanske samfund. Mange brugte endda betegnelsen om dem selv som fx Martin Luther King, der brugte ordet negro om sig selv, men også om de folk, hvis rettigheder han forsøgte at forbedre.

Ordet negro blev brugt i USA op til omkring midten af 1960’erne, hvor forskellige grupper forsøgte at gøre op med den hidtidige indsats for racemæssig integration. Bevægelsen Black Power opfordrede folk til at være stolte af det at være black og begyndte at bruge denne betegnelse om sig selv. Dette ord skulle nu markere en ny og anderledes stærk racebevidsthed. Betegnelsen african american bliver mere og mere dominerende i USA i dag, men landets historie gør, at man ikke kan overføre udtrykket direkte til danske forhold.

Ordet i dag

Mange vil nok føle sig provokeret, hvis de hører ordet neger i dag. Og det bliver hyppigere brugt af ældre end af unge. Det behøver ikke at være udtryk for et større fremmedhad blandt de ældre, men kan i stedet ses som et resultat af, at ordet ikke har været negativt betonet før i tiden. Ordet kan således stadig anvendes i dag, uden at sprogbrugeren nødvendigvis mener noget nedsættende eller racistisk med det. Tendensen er dog, at det danske sprog langsomt har fortrængt ordet.

Dansk Sprognævn siger i dag, at det er meget svært at anbefale et bestemt udtryk, da vi ikke har det optimale ord på dansk. Uanset hvilket udtryk, man vælger, kan man risikere at støde nogen. Det mindst ringe udtryk må dog være betegnelsen sort.

Hvad man må skrive på dansk?

Hvad man må skrive på dansk?

Hvem bestemmer egentlig over det danske sprog? Er der officielle retningslinjer eller regler for, hvad man må og ikke må skrive? Bliv klogere her.

læs mere
Nogen eller nogle?

Nogen eller nogle?

Hvornår skriver man nogen – og hvornår skal man bruge nogle? Man kan ikke høre, hvornår det er korrekt at bruge nogen, og hvornår det er korrekt at bruge nogle, fordi begge ord udtales på samme måde. Derfor kan det være svært at afgøre, hvilken form der er den rigtige. Bliv klogere her.

læs mere
Hvordan skriver man en god rapport?

Hvordan skriver man en god rapport?

På den enkelte arbejdsplads er der også mange medarbejdere, der til daglig eller fra tid til anden beskæftiger sig med at skrive rapporter, som omhandler igangværende eller kommende projekter i virksomheden. Derfor vil vi i dette kapitel gennemgå, hvordan du mest hensigtsmæssigt udformer og strukturerer en rapport.

læs mere
Skriveblokering – hvad gør man?

Skriveblokering – hvad gør man?

Du sidder og skal skrive en tekst. Du har det hele i hovedet. Du skal til at formulere dig – og så sker der bare intet! Du er ramt af skriveblokering. Hvad gør du nu? Her er vores tips til, hvordan du kommer videre.

læs mere
Hvilke krav stiller man til en god rapport?

Hvilke krav stiller man til en god rapport?

I en rapport samler og fremlægger man informationer om en bestemt problemstilling. Det er tit fagfolk, der skriver rapporter, og rapporterne skrives ofte til de mennesker, der skal tage beslutninger om de forhold, rapporten beskriver.

læs mere
Hvordan skriver man personligt?

Hvordan skriver man personligt?

At skrive personligt betyder naturligvis ikke, at du skrive faglige tekster på samme måde, som når du skrive personlige breve og mails til venner og familie. Derimod gør du din tekst personlig ved at bruge personord som du, dig, vi, jeg og vi. Og ved at være venlig og bruge aktiv form.

læs mere