Kvinde til webinar om at sætte dansk komma

Kom på kursus i at sætte komma – lær at sætte det danske komma

Kommaet er det tegn, vi bruger allermest i det danske sprog. Men det er også det tegn, der volder flest problemer i dansk. Derfor holder vi mange kommakurser, og i denne tekst kan du blive klogere på det danske komma. Hvor skal du sætte komma? Hvor skal du ikke sætte komma? Og hvis du er blevet mere nysgerrig på det danske komma efter at have læst denne artikel, så kontakt os endelig for at høre mere om vores kommakurser. Vores kommakurser varer typisk en halv til en hel dag, og undervisningen giver dig praktiske værktøjer og teknikker, du kan bruge med det samme. Vores kurser kan afholdes fysisk eller som et webinar/fjernundervisning.

Hvordan sætter vi kommaer i Danmark?

Indtil januar 2004 havde vi to forskellige kommasystemer i dansk – det traditionelle grammatiske komma og det nye komma, som blev indført i 1996. Fra januar 2004 har vi dog kun haft ét kommasystem. Kommasystemet er identisk med reglerne for det traditionelle grammatiske komma bortset fra én enkelt valgfrihed. Valgfriheden, som Dansk Sprognævn anbefaler, at man følger, siger, at man ikke skal sætte kommaer foran ledsætninger. Men kun meget få følger denne anbefaling i dag. Derfor vil vi her koncentrere os om det grammatiske komma. Det er også det komma, vi anbefaler deltagere på vores kommakurser at bruge.

Sætter du det grammatiske komma korrekt?

Få en lille guide her

Her er en øvelse, hvor du kan teste dine kommafærdigheder. Løsningerne, til hvordan du skal benytte dig af det korrekte danske komma, får du umiddelbart bagefter – men lad være med at kigge på løsningen, før du har lavet kommaøvelsen!

Øvelse i korrekt dansk komma – test dig selv

Hvor skal der sættes grammatiske kommaer?

Nu kan jeg huske hvem af deltagerne der hedder Tove.
Hun fortalte en vittighed og han lo.
Vi rykkede sammen for at der kunne blive plads til alle.
Vi har sørget for at alle ansatte er orienteret.

Løsning

Nu kan jeg huske, hvem af deltagerne der hedder Tove.
Hun fortalte en vittighed, og han lo.
Vi rykkede sammen, for at der kunne blive plads til alle.
Vi har sørget for, at alle ansatte er orienteret.

Hovedprincipper ved korrekt dansk komma – grammatisk komma

Hovedprincippet i det traditionelle grammatiske komma er, at man, mekanisk og uanset meningen, sætter komma før og efter ledsætninger; det vil sige ofte foran ord som at, der, som og hv-ord. En ledsætning er det samme som en bisætning, men i dag bruger man udtrykket en ledsætning. Det er meget vigtigt at lægge mærke til ordet ofte, fordi det ikke er altid, at der skal være komma foran ordene: at, der, som og hv-ord. Det er lige nøjagtigt her, at man tit laver kommafejl.

Når du sætter det traditionelle komma, skal du altså sætte komma før og efter ledsætningerne, medmindre der står et andet større tegn som punktum, spørgsmålstegn eller udråbstegn. Dette er noget, vi forklarer endnu dybere og med flere eksempler på vores kurser – undervisning online eller fysisk hos kunden.

Grammatisk komma – ikke kun “kryds og bolle”

Nu har vi talt om ledsætninger, men måske tænker du slet ikke i ledsætninger, når du sætter traditionelt komma. Du sætter måske bare kryds og bolle. Vi repeterer altid kryds og bolle-reglerne på vores kommakurser. Og du kan også læse mere om reglerne lige her: Mange har lært at sætte kommaer ved hjælp af kryds (under grundled – subjekt) og bolle (under udsagnsled – verballed). Grundleddet er den eller det, der gør noget, og udsagnsleddet er dét, grundleddet gør. Man sætter så komma hver gang, der er to sæt krydser og boller.

Men ligesom det ikke er nok blot mekanisk at sætte kommaer foran ordene at, der, som og hv-ord, er det heller ikke nok bare at sætte kryds og bolle, hvis man vil være sikker på, at ens kommaer står korrekt.

Test dig selv – hvor skal kommaet stå?

Her kommer nogle sætninger, hvor man kan komme til at sætte det grammatiske komma forkert. Vi har tit disse sætninger med, når vi holder kommakurser. Og vi ved derfor, at det kan være en udfordring at sætte kommaerne korrekt. Prøv selv at sætte kommaerne – test dig selv:

  1. Hun ville prøve at skrive brevet om.
  2. Nu kan jeg ikke huske hvilket af de to oplæg der var bedst.
  3. Tak fordi du tog over mens jeg var syg.
  4. Jeg er ikke tryg ved at hun skal stå for konferencen alene.
  5. Videoen tændes ved at man trykker på knappen

1.Hun ville prøve at skrive brevet om

Der skal ikke være komma i sætning nr. 1, men nogle sætter fejlagtigt et komma foran at, fordi man ofte sætter et traditionelt komma foran et at, hvis det bliver efterfulgt af en ledsætning, fx: Hun vidste ikke, at brevet allerede var skrevet om. Men i den første sætning bliver at efterfulgt af navneformen skrive, og så skal der ikke sættes noget komma, for det er jo ikke en sætning.

2. Nu kan jeg ikke huske, hvilket af de to oplæg der var bedst.

Der skal kun være ét komma i sætningen, og det skal være foran hvilket. Reglen siger, at man sætter traditionelt komma før og efter ledsætninger, der begynder med hv-ord. Selvom der senere i ledsætningen kommer et der eller som, skal der altså stadig kun være komma foran hv-ordet. Det er en typisk fejl også at sætte komma foran der, for hvis man har en ledsætning, som begynder med et der, så skal der jo altid være komma foran, fx: Det var hende, der sagde det. Men der skal altså ikke være komma foran der, hvis der tidligere i samme ledsætning er et hv-ord.

3. Tak, fordi du tog over, mens jeg var syg.

Der skal være to kommaer i sætningen. Et efter Tak og et foran mens. Mange glemmer at sætte kommaet efter Tak, som er en bydemåde. Sætninger med bydemåde betragtes som helsætninger med “indbygget” grundled – underforstået Jeg takker, og derfor skal der altså være et komma, for bagefter kommer der en ledsætning. Her duer kryds og bolle-metoden altså ikke. Kommaet før mens skal være der, fordi der her begynder en ny ledsætning.

4. Jeg er ikke tryg ved, at hun skal stå for konferencen alene.

Der skal være ét komma i sætningen, og det skal være efter ved. Reglen siger nemlig, at når der både står et forholdsord som ved og et bindeord som at, skal det grammatiske komma ofte sættes mellem forholdsordet og bindeordet. Det er dog en udbredt fejl at sætte kommaet foran ved i stedet.

5. Videoen tændes, ved at man trykker på knappen.

Her er så et eksempel på en undtagelse fra det, vi lige har forklaret om, at kommaet ofte skal stå mellem forholdsord og bindeord. Her hører ved og at betydningsmæssigt sammen, og så siger reglen, at kommaet skal stå foran forholdsordet ved. Her kan man altså ikke blot mekanisk sætte et komma foran at. Man sætter jo ofte traditionelt komma foran at, hvis det indleder en ledsætning, fx: Han siger, at det bliver regn i morgen. Det kan nogle gange være meget svært – ja nærmest umuligt – at afgøre, om man skal sætte kommaet før et forholdsord eller mellem et forholdsord (fx for, med, om, over, på, til, ved) og et bindeord (fx at, om). Især forbindelser med ved at kan være ondskabsfulde.

Læs om vores kurser her!

 

Vi holder også
onlinekurser

Vi holder kurser online og i hele Danmark.

Kontakt os, hvis du er interesseret i dette kursus og vil vide mere.

Ring til os på:
24 25 14 53 eller 20 42 17 75

Du kan også skrive til os her:

14 + 12 =

Ønsker du mere information om de enkelte kurser?
Kontakt os her

Få vores nyhedsbrev

Gå ikke glip af vores opdateringer.

I nyhedsbrevet kan du læse om vores kurser, bøger samt stort og småt om det danske sprog her og nu.