kursus i korrekturlæsning

Kursus i korrekturlæsning

Lær, hvordan du bliver ekspert i det danske sprog

I Sprogkontoret holder vi mange kurser om korrekturlæsning. Her lærer du, hvordan du bliver en god korrekturlæser – både i dine egne og i andres tekster.

Professionelle tekster er lig med tekster uden fejl. Som korrekturlæser skal du derfor gerne kunne finde andres sproglige fejl. Det kræver, at du selv er opdateret på det danske sprog, og du ved, hvor du kan finde hjælp. Og den rigtige hjælp. Det kan du lære på Sprogkontorets kursus i korrekturlæsning. 

Det danske sprog forandrer sig imidlertid hele tiden. Derfor er det vigtigt at vide, hvor du kan finde den nyeste viden om det danske sprog og de nyeste opdateringer. Mange mener, at de bare kan google et ord, hvis de er i tvivl om stavemåden. Men det er ikke måden at finde den rigtige stavemåde på. Du finder blot en masse forskellige forslag. På vores kursus i korrekturlæsning på dansk får du brugbare links og tips og tricks, der gør dig til en bedre korrekturlæser.

Mange af vores kursister på Sprogkontorets kurser i korrekturlæsning pointerer, at de på kort tid har fået nyttig viden og brugbare værktøjer med hjem. Her lærer du virkelig, hvordan man læser korrektur.

På dette heldagskursus i korrekturlæsning får du de rigtige værktøjer til at læse korrektur. Du får styrket din sproglige kompetence, så du bliver kvalificeret til at forbedre andres tekster. Ved hjælp af tankevækkende øvelser og sjove eksempler kommer vi langt omkring det danske sprog – på bare én dag.

Tag på kursus i korrekturlæsning med Sprogkontoret

Indhold

  • Korrekturtegn på papir og på computer
  • Korrekte kommaer – huskeregler
  • De svære sammensatte navneord
  • Faldgruber: biords-t, hans eller sin, ligge eller lægge, som eller der
  • Hvordan kan Dansk Sprognævn hjælpe dig?
  • Personlig sparring – medbring gerne egne tekster.
  • Hvordan holder du dig opdateret efter kurset?

Form: Kurset i korrekturlæsning veksler mellem korte oplæg, diskussion og små øvelser. I Sprogkontoret lægger vi stor vægt på, at den enkelte kursist bliver hørt, og at der er god tid til spørgsmål. Det er blandt andet det, der gør vores kurser specielle. Og det er altid noget af det, som kursisterne lægger stor vægt på i deres evalueringer af vores kurser.

Undervisere: Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen fra Sprogkontoret. Vi er begge cand.mag.er og holder formidlingskurser i offentlige og private virksomheder. Vi er forfattere til kommunikationshåndbogen Skriv og bliv læst fra Forlaget Frydenlund, 2021, 6. udgave. Udover at undervise læser vi korrektur på diverse magasiner og pjecer – både for offentlige og private kunder. På den måde er vi tvunget til hele tiden at være opdateret på det danske sprog. Og det kommer vores kunder til gode – og selvfølgelig også vores kursister.

Her er, hvad en af vores korrekturkunder siger om vores arbejde:

“I GRENKELEASING ApS er vi meget glade for at bruge Sprogkontoret til korrekturlæsning. Samarbejdet fungerer optimalt. Sprogkontoret leverer altid hurtig og professionel korrektur. De får vores varmeste anbefalinger.”

Og her kan du læse, hvad et par af vores kursister siger om vores måde at undervise på:

”Underviserne genererer god stemning i undervisningslokalet og har selv en stor faglig viden.”

”Super med to undervisere. De kender hinanden godt og spiller godt sammen. God blanding mellem praksis og teori.”

Vi holder også
onlinekurser

Vi holder kurser online og i hele Danmark.

Kontakt os, hvis du er interesseret i dette kursus og vil vide mere.

Ring til os på:
24 25 14 53 eller 20 42 17 75

Du kan også skrive til os her:

13 + 8 =

Ønsker du mere information om de enkelte kurser?
Kontakt os her

Få vores nyhedsbrev

Gå ikke glip af vores opdateringer.

I nyhedsbrevet kan du læse om vores kurser, bøger samt stort og småt om det danske sprog her og nu.