Sammensatte navneord – et eller to ord? En guide til sammensatte substantiver
Skal man skrive kommunal valg eller kommunalvalg? Man kan ofte komme i tvivl om, hvorvidt et ord skal skrives i ét eller to ord. Det kan fx være navneord som elevuddannelse, produktchef og kaffeautomat (som alle skal skrives i ét ord), eller det kan være forholdsordsforbindelser som nedenunder og udenfor (som nogle gange skal skrives i ét og andre gange i to ord).
Sammensatte navneord – ikke det samme som på engelsk
På dansk skriver man altid sammensatte navneord i ét ord. På engelsk derimod skiller man dem ad, og derfor er der mange, der tror, at det samme gælder på dansk, men sådan forholder det sig altså ikke.
Du skal altid skrive sammensatte navneord i ét ord, fx:
kontor + stol = kontorstol
møde + sted = mødested
medarbejder + kantine = medarbejderkantine
personale + fest = personalefest
løn + ordning = lønordning
Reglen gælder også, hvis du har et sammensat ord, der består af et udsagnsord og et navneord, fx køre + tøj = køretøj og spadsere + stok = spadserestok.
Tillægsord – en ordklasse
Der er kun én slags ord, der kan stå foran navneord, uden at de nødvendigvis skal skrives sammen til et ord, og det er tillægsord, fx:
kæmpe stor – kæmpestor
normal vægt – normalvægt
stor magt – stormagt
Hvis du læser ordene op, kan du måske høre, at de udtales forskelligt, afhængigt af om de er skrevet i et eller to ord. Ordene til venstre i boksen udtales med lige stort tryk på første og andet ord, hvorimod ordene til højre i boksen udtales med kraftigere tryk på det første ord end på det andet. (Læg også mærke til, at stor magt og stormagt bruges forskelligt; man kan have en stor magt, hvorimod man som land kan være en stormagt).
Det gælder for sammensatte navneord generelt, at de udtales med lidt kraftigere tryk på det første ord end på det andet, fx computernørd, lysbilledfremviser og sofaarrangement.
Forholdsordsforbindelser (præpositionsforbindelser)
Forholdsordsforbindelser skulle indtil november 2012 nogle gange skrives i et ord og nogle gange i to ord. Men sådan er det ikke længere. Nu er det blevet valgfrit. Det vil sige, at du ikke kan gøre det forkert.
Her er nogle eksempler:
Nedenunder/neden under arbejder tømrerne endnu.
Her er så mit kontor, værsgo at komme indenfor/inden for!
Du smider bare planten udenfor/uden for, hvis du bliver træt af den.
Faste forbindelser: Få eventuelt hjælp fra Retskrivningsordbogen Plus
Der findes et utal af småord, som hører tæt sammen, men som alligevel skal skrives i to ord, fx for nylig, i alt, i gang, i hvert fald, i øvrigt, så længe, til sidst, i dag og i går.
Ligeledes findes der også nogle småord, som ikke skal deles, men som derimod skrives i ét ord, selvom de ligner dem, vi lige har givet eksempler på ovenfor, fx førend, imens, imod, såfremt og tilovers.
Endelig er der enkelte småord, hvor du frit kan vælge, om du vil skrive dem i et eller to ord. Det gælder fx selvom/selvom, forresten/for resten og stadigvæk/stadig væk.
Hvis du vil være sikker på at skrive disse faste forbindelser korrekt – og der er mange af dem – så må du væbne dig med RO+, og slå op, hver gang du er i tvivl. Hvis du ikke kan finde ordene sat sammen til ét ord i RO+, så skal de stå i to ord. Hvis det derimod er valgfrit, om ordene skal sættes sammen, så står begge varianter i RO+.
Læs også: Sin eller hans?
