Nye ord i dansk

Kender du disse 20 nye ord, og ved du, hvad de betyder? Ordene er hentet fra Dansk Sprognævns nyordslister fra de senere år.

Klik på ordene, og få en forklaring.

1. Kunstselfie
Selfie taget af museumsgæster, så det ser ud som om, kunstværket selv har taget selfien. Fra engelsk art selfie.
2. Berøringsskærm
Skærm på en computer, en smartphone, et kasseapparat, et kamera, en GPS-enhed el. en elektronisk informationstavle, hvor man ved at berøre skærmen med en finger el. et pegeredskab kan styre enheden og dens visning. SYNONYM touchscreen, touchskærm.
3. Bededame
En kvindelig bedemand.
4. Deleøkonomi
Typisk taler man om tre former for deleøkonomi: 1) deling af forbrugsgoder, som det meste af tiden er ubenyttede (fx biler, ekstra værelser og værktøj), 2) videresalg eller bytte af varer (fx børnetøj, legetøj og andet, som man vokser fra) og 3) fællesskaber om aktiver (fx haver og kontorfællesskaber).
5. Dommerspray
Spray, som fodbolddommere bruger ved frispark for at markere, hvor modstanderholdets forsvarsspillere må stå. Det samme som frisparksspray.
6. Energidrik
Opkvikkende læskedrik, der indeholder vand, salte, kulhydrat og evt. opkvikkende stoffer, brugt i forbindelse med sport. SYNONYM sportsdrik.
7. Friuge
Uge, hvor man har fri fra arbejde, skole el. andre pligter. JÆVNFØR fridag.
8. Highfive
Gestus, hvor to personer hæver hver én hånd og klasker håndfladerne sammen, benyttes som hilsen og for at udtrykke glæde el. triumf.
9. Hævnporno
Det at lægge intime fotos eller videoer af fx en ekskæreste ud på internettet. Efter engelsk revenge porn.
10. Pulversne
Let, fin og pulveragtig sne. SYNONYM puddersne.
11. Regnbuebarn
Børnefamilie, hvor mindst en af forældrene er bøsse, lesbisk eller biseksuel.
12. Røvfattig
Meget fattig. SYNONYM ludfattig, bundfattig.
13. Selfiestang
Pind eller stang, der kan anvendes, når man skal tage selfies. Efter engelsk selfie stick.
14. Shitstorm
Stor, negativ opmærksomhed, især på de sociale medier.
15. Svenskerhår
Frisure, hvor håret er væsentligt længere i nakken end oven på hovedet. SYNONYM bundesligahår.
16. Swippe
At overføre penge til en anden via mobiltelefonen uden brug af Nem-id.
17. Twerk
En ny numsedans.
18. Vejkantsby
Affolket landsby, hvor husene typisk ligger helt ud til en trafikeret vej. Ordet er lanceret i en rapport fra Dansk Byplanlaboratorium.
19. Vind-vind-situation
Situation, som alle parter har fordel af.
20. Whistleblower
Medarbejder, der informerer om ulovlige forhold i fx en organisation.

Fem af ordene er blevet officielle. Det vil sige, at de er med i den nyeste udgave af den digitale Retskrivningsordbog – roplus.dk.

Gæt, hvilke fem ord der nu er officielle.

Du kan også få svaret ved at klikke her:

Berøringsskærm
Skærm på en computer, en smartphone, et kasseapparat, et kamera, en GPS-enhed el. en elektronisk informationstavle, hvor man ved at berøre skærmen med en finger el. et pegeredskab kan styre enheden og dens visning. SYNONYM touchscreen, touchskærm.

Energidrik
Opkvikkende læskedrik, der indeholder vand, salte, kulhydrat og evt. opkvikkende stoffer, brugt i forbindelse med sport. SYNONYM sportsdrik.

Highfive
Gestus, hvor to personer hæver hver én hånd og klasker håndfladerne sammen, benyttes som hilsen og for at udtrykke glæde el. triumf.

Regnbuebarn
Børnefamilie, hvor mindst en af forældrene er bøsse, lesbisk eller biseksuel.

Whistleblower
Medarbejder, der informerer om ulovlige forhold i fx en organisation.

Test dine kommaer 4

Test dine kommaer 4

Det grammatiske komma bliver også kaldt for kryds og bolle-kommaet. Det er det komma, langt de fleste af os bruger.

læs mere
Tip en 13’er

Tip en 13’er

Test din paratviden inden for stavningens svære kunst med denne fem minutters individuel øvelse. Svar med 1, X eller 2.

læs mere
Juletest 2017

Juletest 2017

I denne lille test har vi samlet fem kloge spørgsmål, som nogle af vores kursister har stillet her op til jul. Kender du svarene? Tag testen, og bliv lidt klogere.  

læs mere
Test dine kommaer 3

Test dine kommaer 3

Kender du Sprogkontorets Kommatest? Her kommer nummer tre i rækken. Måske er du en kommahaj? Eller måske kan du blive bedre?

læs mere
Tip en 13’er

Tip en 13’er

Test din paratviden inden for stavningens svære kunst. Vælg den rigtige stavemåde til 13 forskellige ord.

læs mere