Naviger rigtigt i sproget – skriv, så du ikke støder nogen
Må man fx sige neger? Ordet neger har ikke altid været politisk ukorrekt at bruge. Engang betød det blot en person med afrikansk baggrund. I dag skal man derimod overveje, hvordan man vil beskrive den samme person, og ordet er en glimrende repræsentant for ord, som over tid er blevet tillagt symbolværdi i en negativ retning. At være politisk korrekt i sit sprog, er efterhånden en svær balancegang – det er nemt, uden at ville det, at komme til at provokere.
Skiftende tider kalder på skiftende ord – og forskellig politisk korrekthed
Nogle gange finder man på alternative betegnelser, som passer bedre ind i den tid, hvor ordet bliver brugt. Fx var det ikke tilladt for åndssvage at stemme, da grundloven kom i 1849. I dag er der ingen, der kunne finde på at bruge denne betegnelse om psykisk udviklingshæmmede. Det er ikke politisk korrekt sprog. Og gamle mennesker er ikke længere gamle, men er blevet til ældre mennesker.
Negeren i Elefantens Vuggevise fra 1947 blev brugt som rangle, men blev senere skiftet ud med en kokosnød. Indtil omkring 1970’erne var der ikke noget galt i at bruge betegnelsen neger om folk herhjemme, der havde en afrikansk baggrund. Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination anbefalede dog senere i 1990’erne, at man erstatter neger med sort i et forsøg på at bruge et ord, som ikke har en negativ klang, og dermed være politisk korrekt.
Udviklingen i USA
Ordet negro stammer fra portugisiske slavehandlere og betyder sort. Omkring år 1800 brugte de sorte amerikanere betegnelsen african om sig selv, men efterhånden som deres tilknytning til Afrika blev mindre gennem generationer, blev ordet coloured mere almindeligt. Ordet negro fik da en renæssance fra starten af 1900-tallet i et forsøg på at skaffe de sorte amerikanere en ny identitet som ligeværdige medborgere i det amerikanske samfund. Mange brugte endda betegnelsen om dem selv som fx Martin Luther King, der brugte ordet negro om sig selv, men også om de folk, hvis rettigheder han forsøgte at forbedre.
Ordet negro blev brugt i USA op til omkring midten af 1960’erne, hvor forskellige grupper forsøgte at gøre op med den hidtidige indsats for racemæssig integration. Bevægelsen Black Power opfordrede folk til at være stolte af det at være black og begyndte at bruge denne betegnelse om sig selv – politisk korrekt eller ej. Dette ord skulle nu markere en ny og anderledes stærk racebevidsthed. Betegnelsen african american bliver mere og mere dominerende i USA i dag, men landets historie gør, at man ikke kan overføre udtrykket direkte til danske forhold.
Ordet i dag – og den danske holdning til brugen af det
Mange vil nok føle sig provokeret, hvis de hører ordet neger i dag. Det er ikke politisk korrekt. og det bliver hyppigere brugt af ældre end af unge. Det behøver ikke at være udtryk for et større fremmedhad blandt de ældre, men kan i stedet ses som et resultat af, at ordet ikke har været negativt betonet før i tiden. Ordet kan således stadig anvendes i dag, uden at sprogbrugeren nødvendigvis mener noget nedsættende eller racistisk med det. Tendensen er dog, at det danske sprog langsomt har fortrængt ordet, og måske har vi også en anden sproglig bevidsthed omkring dette område nu.
Dansk Sprognævn siger i dag, at det er meget svært at anbefale et bestemt udtryk, da vi ikke har det optimale ord på dansk. Uanset hvilket udtryk, man vælger, kan man risikere at støde nogen. Det mindst ringe udtryk må dog være betegnelsen sort – i en søgen efter at være politisk korrekt. Men det er svært, at navigere rigtigt, i det politisk korrekte sprog.
Læs også: Hvad man må skrive på dansk?
