Politisk korrekt sprog

af | 10. juni 2022

Naviger rigtigt i sproget – skriv, så du ikke støder nogen

Må man fx sige neger? Ordet neger har ikke altid været politisk ukorrekt at bruge. Engang betød det blot en person med afrikansk baggrund. I dag skal man derimod overveje, hvordan man vil beskrive den samme person, og ordet er en glimrende repræsentant for ord, som over tid er blevet tillagt symbolværdi i en negativ retning. At være politisk korrekt i sit sprog, er efterhånden en svær balancegang – det er nemt, uden at ville det, at komme til at provokere.

Skiftende tider kalder på skiftende ord – og forskellig politisk korrekthed

Nogle gange finder man på alternative betegnelser, som passer bedre ind i den tid, hvor ordet bliver brugt. Fx var det ikke tilladt for åndssvage at stemme, da grundloven kom i 1849. I dag er der ingen, der kunne finde på at bruge denne betegnelse om psykisk udviklingshæmmede. Det er ikke politisk korrekt sprog. Og gamle mennesker er ikke længere gamle, men er blevet til ældre mennesker.

Negeren i Elefantens Vuggevise fra 1947 blev brugt som rangle, men blev senere skiftet ud med en kokosnød. Indtil omkring 1970’erne var der ikke noget galt i at bruge betegnelsen neger om folk herhjemme, der havde en afrikansk baggrund. Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination anbefalede dog senere i 1990’erne, at man erstatter neger med sort i et forsøg på at bruge et ord, som ikke har en negativ klang, og dermed være politisk korrekt.

Udviklingen i USA

Ordet negro stammer fra portugisiske slavehandlere og betyder sort. Omkring år 1800 brugte de sorte amerikanere betegnelsen african om sig selv, men efterhånden som deres tilknytning til Afrika blev mindre gennem generationer, blev ordet coloured mere almindeligt. Ordet negro fik da en renæssance fra starten af 1900-tallet i et forsøg på at skaffe de sorte amerikanere en ny identitet som ligeværdige medborgere i det amerikanske samfund. Mange brugte endda betegnelsen om dem selv som fx Martin Luther King, der brugte ordet negro om sig selv, men også om de folk, hvis rettigheder han forsøgte at forbedre.

Ordet negro blev brugt i USA op til omkring midten af 1960’erne, hvor forskellige grupper forsøgte at gøre op med den hidtidige indsats for racemæssig integration. Bevægelsen Black Power opfordrede folk til at være stolte af det at være black og begyndte at bruge denne betegnelse om sig selv – politisk korrekt eller ej. Dette ord skulle nu markere en ny og anderledes stærk racebevidsthed. Betegnelsen african american bliver mere og mere dominerende i USA i dag, men landets historie gør, at man ikke kan overføre udtrykket direkte til danske forhold.

Ordet i dag – og den danske holdning til brugen af det

Mange vil nok føle sig provokeret, hvis de hører ordet neger i dag. Det er ikke politisk korrekt. og det bliver hyppigere brugt af ældre end af unge. Det behøver ikke at være udtryk for et større fremmedhad blandt de ældre, men kan i stedet ses som et resultat af, at ordet ikke har været negativt betonet før i tiden. Ordet kan således stadig anvendes i dag, uden at sprogbrugeren nødvendigvis mener noget nedsættende eller racistisk med det. Tendensen er dog, at det danske sprog langsomt har fortrængt ordet, og måske har vi også en anden sproglig bevidsthed omkring dette område nu.

Dansk Sprognævn siger i dag, at det er meget svært at anbefale et bestemt udtryk, da vi ikke har det optimale ord på dansk. Uanset hvilket udtryk, man vælger, kan man risikere at støde nogen. Det mindst ringe udtryk må dog være betegnelsen sort – i en søgen efter at være politisk korrekt. Men det er svært, at navigere rigtigt, i det politisk korrekte sprog.

Læs også: Hvad man må skrive på dansk?

Bedre skriftlig kommunikation – hvordan?

Bedre skriftlig kommunikation – hvordan?

Følg de 10 gode råd og få bedre skrivevaner. Alle kan blive bedre til at formulere sig. Det er vigtigt, at modtageren forstår det, du skriver, og gør det, du gerne vil have ham eller hende til at gøre. Derfor følg de 10 gode råd for skriftlig kommunikation.

læs mere
Hvad er forskellen på tankestreg og bindestreg

Hvad er forskellen på tankestreg og bindestreg

Det er ganske frivilligt, om du vil bruge komma, semikolon, parentes eller tankestreg til at markere indskud og tilføjelser. Du skal bare være opmærksom på, at tankestreger ofte virker stærkere end de andre tegn, idet de er mere synlige. Bliv meget klogere her.

læs mere
Hvad er forskellen på gåseøjne og citationstegn?

Hvad er forskellen på gåseøjne og citationstegn?

Anførselstegn er det samme som citationstegn eller gåseøjne. Der skal aldrig være luft mellem anførselstegnene og det, der står inde i dem. Du kan bruge anførselstegn til mange forskellige formål, fx citater, replikker, navne, ordforklaring og til forbehold eller distancering.

læs mere
Øvelser i kommatering

Øvelser i kommatering

Øvelser i kommatering – 23 sætninger til at blive bedre til at sætte korrekt, dansk komma. Test dig selv, og se, hvor mange rigtige du får.

læs mere
Hvornår skal der sættes punktum?

Hvornår skal der sættes punktum?

Punktummet er det vigtigste af alle vores tegn, da det viser, hvor én sætning slutter, og hvor den næste begynder. Men hvor ofte skal man sætte punktum? Det kan du blive klogere på her. Punktum.

læs mere