Skriveblokering – hvad gør man?

Hvordan kommer man i gang med at skrive?

Der findes mange myter om det at skrive gode faglige tekster. Her er nogle af dem:

1. Man skal være inspireret for at skrive.
2. Det er vigtigt at begynde med at skrive en god indledning.
3. Hvis du er god til at skrive, skriver du også hurtigt.
4. Man skriver bedst og undgår skriveblokering, hvis man skriver i lang tid ad gangen.

Kan du nikke genkendende til nogle af myterne? Her vil vi forsøge at gøre op med disse.

1. Du behøver nemlig ikke at være inspireret, inden du skriver, så risikerer du at skulle vente længe – måske så længe, at du får skriveblokering over for det at få noget tekst ned på papiret. Inspirationen kommer tit først, når man er kommet i gang med at skrive.
2. Det er fuldstændig ligegyldigt, om du skriver indledningen først eller sidst i processen. Mange skriver faktisk først indledningen til sidst. Det vigtigste er, at du kommer i gang med at skrive, og hvis du synes, at det er svært at begynde med indledningen, så begynd et andet sted.
3. Hvis du er god til at skrive, skriver du ofte store dele af din tekst om undervejs og møder sjældent skriveblokering. Derfor er det en langsom proces at skrive godt, fordi du hele tiden skal gå tilbage og ændre noget i den tekst, du har skrevet. Men på den måde bliver din sluttekst meget bedre.
4. Hvis man skriver i for lang tid ad gangen, risikerer man at blive uproduktiv mod slutningen og træt af sin tekst. Derfor er det bedre at skrive i mindre perioder ad gangen, men til gengæld skrive lidt hver dag.

Grunde til skriveblokering – nogle typiske eksempler

Der er lavet et hav af undersøgelser, der handler om, hvorfor så mange har svært ved at komme i gang med at skrive faglige tekster og bliver grebet af skriveblokering undervejs. En ting er at skrive et standardbrev, som du har skrevet masser af gange før, men noget andet er at skrive en større faglig tekst, som du måske ikke er lige så trænet i.

På vores skrivekurser spørger vi ofte deltagerne, hvorfor de nogle gange har svært ved at komme i gang med en tekst. Her er de tre svar, vi oftest får:

Jeg har en modvilje mod det at skrive, allerede inden jeg kommer i gang. Jeg fortæller mig selv – inden jeg er kommet i gang med at skrive – at det er svært. Jeg er overbevist om, at det bliver vanskeligt, og at jeg sikkert får skriveblokering, og så bliver jeg faktisk træt på forhånd!

Jeg har svært ved at komme i gang. Jeg skal lige have en kop kaffe først, eller jeg skal lige ringe til en kollega eller ud at gå en tur på gangen. Det er overspringshandlinger, og jeg ved det godt selv. Men jeg kan ikke lade være.

Jeg er bange for, om jeg kan leve op til andres forventninger – og også mine egne. Er det nu også godt nok, det, jeg skriver? Sidst jeg skrev noget, gik det jo ikke så godt. Hvad nu hvis kollegerne synes, det er for banalt? Jeg er bange for at blive ramt af skriveblokering.

På den måde udskyder man det at skrive i så lang tid som muligt. Og i al den tid, man udskyder det, vokser skriveopgaven sig bare endnu større.

Skriveprocessen – et værktøj, som gør det nemmere at skrive

Kapitlet her handler om skriveprocessen; men hvad betyder det egentlig? Hvad vil det sige, at skrivning er en proces?

I gymnasiet og i folkeskolen underviser man i dag mange steder i procesorienteret skrivning. Det vil sige, at læreren ser elevens ufærdige tekst – altså ser teksten undervejs i forløbet – og ikke kun til slut som et færdigt produkt. Eleverne laver også gruppearbejde, hvor de giver respons på hinandens tekster, og på den måde undgår man ofte at få skriveblokering.

På den måde får den enkelte elev råd og vejledning løbende i skriveprocessen og ikke bare en stil tilbage til slut med en masse røde streger i som den eneste feedback fra læreren. Mange af os mindes nok episoder fra folkeskolen, hvor stile blev leveret tilbage, og alle sad og hoppede på stolen af spænding. Tit var siderne bare overstrøet med røde markeringer – uden forklaringer. Og man fik heller ikke en mundtlig feedback fra læreren. Men det er da heldigvis ved at ændre sig nu med mere procesorienteret skrivning.

Sådan kan du få bedre tekster og undgå skriveblokering

Det overordnede i procesorienteret skrivning er altså ikke resultatet, men processen. Forskere mener, at man på denne måde kan gøre folk bedre til at skrive og mindske angsten for skriveblokeringer betydeligt.

Nu er det ikke meningen, at du skal lære om og bruge procesorienteret skrivning, som eleverne gør det i skolen i dag. Men når man har et job, hvor man skriver tekster, kan man med fordel bruge mange gode råd fra skriveprocessens verden. Så hvis du synes, det er svært at komme i gang med at skrive, så skriv en tekst, og lad en ven eller kollega rette den, eller i hvert fald læse den igennem. Det kan løsne op for dine blokeringer og sætte gang i dit skriveproces. God skrivelyst!

Læs også: Når du sidder fast med en tekst…