Når du sidder fast i din tekst

af | 16. juli 2020

Sådan undgår du skriveblokering

At lære at skrive godt og samtidig undgå skriveblokering kan sammenlignes med det at lære at køre bil. Det er ikke nok at se på andre, der kører bil, man må selv prøve det – og så skal man øve sig.

Mange tror fejlagtigt, at dét at skrive godt, bare er talent, og at man blot sætter sig ned og skriver teksten fra en ende af. Men dét, der gør, at nogle mennesker er bedre til at skrive end andre, er, at de arbejder med deres tekster undervejs – det at skrive godt hænger sammen med at kende til skriveprocessen.

Der er to faser af skriveprocessen, hvor du især skal sætte ind, selvom du måske ikke ved, at de eksisterer: før du skriver – og efter du har skrevet.

Starten er den sværeste fase, når man skal til at skrive

Som vi var inde på lige før, er det tit svært at komme i gang med at skrive, mange lider af skriveblokering – altså at få skrevet de første afsnit. Hvor skal man begynde? Hvor meget skal man have med? Hvordan skal man runde af, og hvilken vinkel skal man lægge på stoffet?

En god metode, du kan bruge til at komme i gang med at skrive, er hurtigskrivning.

Hurtigskrivning – kom i gang med at skrive

Hurtigskrivning betyder, at du skal skrive frit om et bestemt emne – her undgår du at blive skriveblokeret. Fordelen ved hurtigskrivning er, at det er ligesom at “snakke frit fra leveren”. Men når du snakker, er ordene flygtige, de hænger kun i luften et kort øjeblik. Hvis du derimod bruger hurtigskrivning, bliver ordene stående på papiret, og du kan vende tilbage til dem igen og igen.

Når du hurtigskriver, vil der ofte dukke ord, sætninger og informationer frem, som du ikke umiddelbart vidste, at du ville komme ind på. På den måde hjælper hurtigskrivning dig med at finde vinkler på stoffet og til at indkredse, hvilke områder du skal ind på.

Du må ikke være selvkritisk, ikke begynde at få skriveblokering, når du skriver hurtigskrivning. Du skal bare skrive alt ned, hvad du kommer i tanke om. Du må simpelthen ikke lade pennen slippe papiret eller lade tasterne være urørte – du skal skrive konstant. Hvis du ikke ved, hvad du skal skrive, så prøv at skrive titlen på emnet igen og igen, indtil du har fundet på mere at skrive om.

Du skal ikke tænke på, om ordene er stavet rigtigt, eller om du har sat kommaerne de rigtige steder. Det er jo kun dig selv, der ser, hvad du har skrevet. Tjek ikke stavefejl og slåfejl, det giver bare skriveblokering at ville for meget på en gang.

Begynd fx med at skrive i nøjagtig fem minutter, og start et æggeur eller et stopur, så du ikke skal tænke på tiden, mens du skriver. Skidt med slå- og stavefejl. Det drejer sig om at få så meget som muligt ned på papiret.

Når du har hurtigskrevet om et emne én gang, kan du vælge den bedste ide ud og skrive den øverst på næste side. Ud fra den ide hurtigskriver du så en gang til. Hvis du prøver dette, vil du opdage, at du tit kan bruge sætninger fra den anden hurtigskrivning ordret i den endelige tekst. Du vil skrive frit uden skriveblokering.

Indholdet vil blive mere sammenhængende i den anden hurtigskrivning. Og nu er der kommet en bestemt vinkel på stoffet. Man bruger det bedste af det, man skriver første gang, og bygger videre på det i anden runde. På den måde får man langsomt mere og mere styr på sit stof og får indkredset vinklen. Pludselig har man tekststykker, man kan bygge videre på i den endelige tekst, og man er i gang med at skrive! Du skriver nu uden skriveblokering. Du sidder ikke fast med teksten.

Gode råd mens du skriver – få gode skrivevaner

Nu er du forhåbentlig kommet i gang med at skrive. Derfor vil vi gerne give dig et par gode råd om, hvordan du holder pennen i gang og får nogle gode skrivevaner og undgår skriveblokeringer eller skriveblokade, som nogle kalder det.

Slut altid et godt sted, når du skriver

Vi anbefaler, at du slutter din skrivning et sted, hvorfra du hurtigt kan komme videre næste gang, du skal skrive. Du kan fx slutte midt i en sætning, for så er det meget let at skrive videre på sætningen næste gang, du sætter dig foran skærmen.

Det kan godt være, du synes, det virker tåbeligt at skulle standse midt i en sætning og sige: Og det var så det! For tit vil man bare gerne fortsætte med at skrive, når det flyder, og man får en masse ned på papiret.

Men husk at stoppe midt i den gode stemning, så du undgår skriveblokeringer. Så kan du også begynde i en god stemning næste gang, du skal skrive.

For selvom man er kommet godt i gang med at skrive, støder man indimellem på forhindringer og øjeblikke, hvor man bare sidder og stirrer tomt på sin skærm (skriveblokering) – det er bestemt ikke her, du skal stoppe. Det kan du som sagt modvirke ved altid at være klar over, hvor du skal begynde næste gang, du skal skrive, og hvordan du skal kringle de første sætninger. Og det kan være en stor hjælp i kampen for at undgå skriveblokeringer.

Efter du har skrevet

Denne fase i skriveprocessen er også vigtig. De fleste kender ikke til den som en særskilt fase. Vi retter blot løbende i teksten undervejs, men faren ved hele tiden at rette i sin tekst, mens man formulerer ordene, er den, at man går i stå. Man kan let komme til at fokusere alt for meget på, om ordene er stavet rigtigt, om kommaerne står, som de skal, eller om det nu også er præcis det ord, man skal bruge i sin endelige tekst.

I stedet for skal du koncentrere dig om indholdet, mens du skriver. Sørg for at få skrevet så meget som muligt. Og når du så er helt sikker på, at du ikke skal have mere med i din tekst, så kan du begynde at skrive om og rette teksten til.

Hvis du er god til at skrive, skriver du ofte store dele af din tekst om undervejs. Derfor er det en langsom proces at skrive godt, fordi du hele tiden skal gå tilbage og ændre noget i den tekst, du har skrevet. Men på den måde bliver din sluttekst meget bedre.

Den største og mest almindelige fejl, når man skal skrive en lang tekst, er, at man vil det hele på én gang. Altså både finde stof, formulere sig og forbedre teksten på samme tid. Det giver let skriveangst og skriveblokering, for man kan ikke gøre det hele på én gang.

Er du interesseret i at læse mere om skriveprocessen, kan vi anbefale bogen: Tekster til tiden – undgå skriveblokeringer, som har været vores primære inspirationskilde til dette afsnit.

Læs også: Hedder det ligge eller lægge?

Professionelle arbejdsmails

Professionelle arbejdsmails

Nu, hvor flere og flere arbejder hjemmefra, er det endnu mere vigtigt, at dine beskeder virker efter hensigten. Her får du nogle konkrete tips til, hvad man gerne må – og ikke må.

læs mere
Kursus i notat og referatteknik

Kursus i notat og referatteknik

På dette kursus i notat- og referatteknik introduceres du for forskellige teknikker, så du kan skrive korte og præcise notater, der gør det let at skrive gode referater. Desuden giver vi gode råd om, hvordan du udformer forskellige typer af referater.

læs mere
Sproglig rådgivning

Sproglig rådgivning

Har du brug for sproglig rådgivning? Hos Sprogkontoret oplever vi et øget behov og interesse for individuel sproglig rådgivning. Her tager vi udgangspunkt i dine tekster. Det kan fx være mails, notater, referater eller rapporter. Forløbet er skræddersyet til dit behov og er meget intensivt.

læs mere
Tekst, der giver mening – hvordan?

Tekst, der giver mening – hvordan?

Du har skrevet en tekst, men det lader til, at folk ikke fatter, hvad du vil sige. Du sender mails, hvor din modtager ikke forstår, hvad du mener. Måske mangler din tekst sammenhæng.

læs mere
Hvad man må skrive på dansk?

Hvad man må skrive på dansk?

Hvem bestemmer egentlig over det danske sprog? Er der officielle retningslinjer eller regler for, hvad man må og ikke må skrive? Bliv klogere her.

læs mere