Punktum – hvornår og hvor ofte?
Punktummet er det vigtigste af alle vores tegn, da det viser, hvor én sætning slutter, og hvor den næste begynder. Punktummet afgrænser altså selvstændige sætninger, der også kaldes for helsætninger. En helsætning er en sætning, der giver mening i sig selv, og den kan derfor stå alene, fx: Alle mennesker formulerer sig forskelligt.
Hvis du læser en tekst højt, kan du høre, hvad der hører sammen, og hvad der ikke gør. Du kan fornemme sprogets rytme. Efter hver helsætning sænker du automatisk stemmen en smule og holder en lille pause. Et punktum efter en helsætning viser også din modtager, at her skal hun holde en lille pause i læsningen.
En lang sætning uden alt for mange punktummer
Prøv at læse denne sætning:
De to depressionstyper – de endogene og de reaktive, som i øvrigt ofte viser en vis tilbøjelighed til at glide over hinanden – man kan blive reaktivt deprimeret over at være endogent syg – forekommer hos 3-5 % af den danske befolkning på et givet tidspunkt – dvs. hos mere end 150.000 danskere i dette øjeblik, men heri er også inkluderet en række tilstande, der ikke er så svære, at de kræver medicinsk behandling. (74 ord)
Den er alt for lang, og på grund af de indskudte sætninger er den svær at forstå. Den kan sagtens deles op i to/tre sætninger. På den måde kommer der flere punktummer og kortere sætninger.
Sæt mange punktummer – kun én information i hver helsætning
Vi sætter naturligvis alle sammen punktummer, når vi skriver. Men der er stor forskel på, hvor ofte vi sætter dem. Vi anbefaler, at du sætter mange punktummer, så der kun er én information i hver helsætning. Desværre er det ikke alle, der er klar over, hvor vigtigt det er at sætte mange punktummer. Der findes også en del mennesker, der ligefrem er bange for, at deres tekst bliver for enkel og barnagtig, hvis de sætter mange punktummer.
En god tommelfingerregel siger, at der ikke må være mere end 15-17 ord i gennemsnit per sætning. Og helst ikke mere end 25 ord i de længste sætninger. Det er dog vigtigt, at du hele tiden er bevidst om at variere længden af dine sætninger. Mange lange sætninger gør teksten tung og svær at læse; og mange korte sætninger giver en følelse af, at teksten er hakket op i alt for små bidder.
Hvor mange punktummer du vil bruge, er et spørgsmål om temperament. Men tænk på at sætte punktummer ofte, da de fleste af os sætter alt for få.
Punktum før og og men – det må du gerne
Mange har lært i skolen, at det er forbudt at skrive og eller men efter et punktum. Det er det ikke længere. Prøv fx at lægge mærke til reklametekster. Her sætter man tit punktum foran ordene og og men. Synes du alligevel, det ser forkert ud, kan du naturligvis bare lade være med det.
Forkortelsespunktum – sådan skal det sættes
Et forkortelsespunktum sætter man efter forkortelser som: osv., dvs., ca. Der skal ikke ekstra punktum efter et forkortelsespunktum, som afslutter en sætning. Det vil sige, at du ikke skal sætte to punktummer lige efter hinanden.
Her ser du et eksempel:
Det er en af kontorassistentens arbejdsopgaver at bestille kontorartikler hjem; det vil sige kuglepenne, clips, plasticlommer, A4-mapper osv.
Punktum i ordenstal skal sættes sådan her
I en sætning som Hun har fødselsdag 8. maj er tallet 8 med et punktum bagefter et ordenstal. Et ordenstal er et almindeligt tal efterfulgt af et punktum.
Her er lidt flere eksempler:
Hun holder afskedsreception den 30. maj 2022.
For fjorten dage siden udkom bogen i 6. udgave, 1. oplag.
Øvelse i at sætte punktum
Her er en tekst, hvor alle punktummer og store bogstaver er fjernet. Kommaerne er også fjernet, men dem skal du ikke koncentrere dig om i den her øvelse. Prøv nu at sætte punktummerne ind i teksten igen.
Christine Harvey var 22 år gammel da hun for første gang stod foran en forsamling hun var skræmt fra vid og sans og hun havde store problemer med at få budskabet frem så hun tog sit livs beslutning og begyndte at studere taleteknik i dag holder hun foredrag over hele verden
