Hvem bestemmer egentlig over det danske sprog?
I Danmark har vi en statslig forskningsinstitution under Kulturministeriet, der hedder Dansk Sprognævn, og dette nævn blev oprettet i 1950’erne. En af Dansk Sprognævns vigtigste funktioner er at definere og formidle sprogregler. Nævnets medlemmer består af repræsentanter fra forskellige institutioner, der alle arbejder med sprog.
I Dansk Sprognævn er der fx repræsentanter fra Undervisnings-, Stats- og Justitsministeriet, fra radio, tv og universiteter. Her sidder også forfattere, journalister og skuespillere. Dansk Sprognævns arbejde består i at registrere, analysere og beskrive det danske sprog. På grundlag af alle deres observationer skriver de så Retskrivningsordbogen.
Er det Retskrivningsordbogen, som bestemmer, hvad man må skrive på dansk?
Når der kommer nye ord eller nye former af ord i RO+, er det derfor ikke noget, som Dansk Sprognævn selv har fundet på. Det har vi alle sammen, kan man faktisk sige, da Dansk Sprognævn blot registrerer og nedskriver forandringer i det danske sprog.
Hos Dansk Sprognævn finder man i dag et ordkartotek med ikke mindre end 275.000 forskellige ord. Ordkartoteket er en slags levende ordbog, der viser vigtige sider af det danske sprogs udvikling siden midten af 1950’erne. Kartoteket giver således et billede af, hvilke ord der bliver brugt på dansk, uden at der bliver taget stilling til, om det enkelte ord er godt eller dårligt.
Hvilke regler gælder for dansk – hvem bestemmer det?
Dansk Sprognævn har også beskrevet reglerne for det skrevne danske sprog på RO+. Her er fx afsnit om tegnsætning – altså komma, punktum, kolon osv. Der er desuden et afsnit om reglerne, for hvornår man skriver visse udtryk i ét ord, mens andre skal skrives i to ord, og om hvornår man skal benytte store og små bogstaver med mere.
Man kan populært sagt kalde alle disse sprogregler for færdselsreglerne for det danske sprog. Ligesom det er vældigt fornuftigt, at vi er enige om, i hvilken side af vejen vi kører, og hvem der skal holde tilbage for hvem, er det også fornuftigt, at vi har regler for vores måde at skrive på. Ellers var det ikke sikkert, at vi kunne læse og forstå hinandens tekster.
Afsnittet bag i Retskrivningsordbogen er dog skrevet sådan, at det for mange er ganske svært at læse og forstå; det kræver blandt andet, at man kender de grammatiske betegnelser på latin.
Skal det offentlige følge nogle sproglige anvisninger?
Alle skoler og hele den offentlige administration (ansatte ved stat, regioner og kommuner) er forpligtiget til at følge anvisningerne på RO+ for det danske sprog: stavning, bøjning og dannelse af ord. Der er sågar kommet en lov om dansk retskrivning (nr. 332 af 14. maj, 1997), der siger, at man skal følge de regler for dansk sprog, som Dansk Sprognævn har fastsat. Det er naturligvis også almindeligt, at man følger de samme regler i private virksomheder, selvom man ikke har en lov, der siger at man skal!
Den nyeste udgave af Retskrivningsordbogen i bogform kom i 2012. Og i dag findes den online som roplus.dk. Der kommer hele tiden opdateringer, så brug kun onlineversionen i dag, hvis du vil være sikker på at skrive korrekt.
Nye og gamle udgaver af Retskrivningsordbogen
De ældre udgaver af Retskrivningsordbogen kan være interessante at have til sammenligning. Ved at sammenligne forskellige ord i de forskellige ordbøger fra forskelligt årstal kan man fx se, hvordan visse ord har forandret stavemåde, og hvornår forskellige nye ord er kommet til. Men det er vigtigt, at du i dag benytter den elektroniske ordbog for det danske sprog RO+/Roplus.dk
Læs også: Webinar eller onlineundervisning – her er nogle tips og tricks