Mener du det – seriøst?!

af | 24. oktober 2014

De unge taler grimt – den påstand hører vi tit. Andre udtalelser går på, at de unge forringer sproget, fordi de bander meget, de taler utydeligt og også ofte alt for hurtigt. Ikke nok med det, de laver også om på ords betydning og finder på nye betydninger til gamle ord. Og er det så slemt eller hvad?

Vi bliver magelige med antallet af fødselsdage

Vores holdning er den, at sproget ikke er i forfald, men derimod i forandring, og det har det altid været. Forandringen kommer fra de unge. For vi bliver magelige med årene – også i forhold til sproget. Vores modtagelighed for ændringer falder i takt med antallet af fødselsdage. Du behøver ikke være mere end i starten af tyverne, før du måske synes, at det, du selv lærte i skolen, ja, det var det rigtige. Faktisk er det sådan, at uanset om man er 30, 50 eller 70 år, bliver vi let irriterede over sprogforandringer. Tingene skal være som dengang, vi selv gik i skole. Modsat de unge, der ofte tænker mere kreativt og leger med sproget.

Ordet seriøst ifølge Den Danske Ordbog

Tag ordet seriøst. Det er et spændende ord med flere betydninger. Førhen havde vi ord som alvorlig eller lødig, mens seriøs er af nyere dato. Og et ord, vi flittigt bruger.

Ifølge Den Danske Ordbog bruges ordet seriøst på tre forskellige måder

  1. I betydningen oprigtigt og alvorligt ment eller sagligt funderet.
    Fx: En debat kan være seriøs, og man kan have et seriøst arbejde.
  2. Ordet seriøst bruges også om noget, man helt og holdent går ind for.
    Fx: Bibelen var Guds rene og ubøjelige ord, og kirkens medlemmer var seriøse i deres tro – endda villige til at dø for den.
  3. Som noget tredje bruges ordet seriøst også som et udtryk inden for kunst om god smag og et vist niveau.
    Fx: I 1950 fik Poul Reichardt sit seriøse scenegennembrud på Det kgl. Teater.

Ordet seriøst ifølge de unge

Det er også fint nok, men det tager de unge ikke så seriøst! De bruger nemlig flittigt løs af ordet, men på deres helt egen måde. For eksempel lader de det stå alene i et selvstændigt spørgsmål: Seriøst? Når man bruger ordet på den måde, er det for at finde ud af, om noget skal tages alvorligt.

 

Hedder det ligge eller lægge?

Hedder det ligge eller lægge?

Ligge eller lægge? Dette er egentlig ret nemt, men også en af de mest hyppige fejl, vi ser på dansk. Her får du huskereglerne, som gør, at du aldrig mere vil være i tvivl om, hvorvidt du skal skrive ligge eller lægge.

læs mere
Navneord – et eller to ord?

Navneord – et eller to ord?

Forresten eller for resten? Kommunalvalg eller kommunal valg? Hvad med elevuddannelse, produktchef og kaffeautomat? Bliv meget klogere på sammensatte navneord her.

læs mere
Politisk korrekt sprog

Politisk korrekt sprog

Negeren i Elefantens Vuggevise fra 1947 blev brugt som rangle, men blev senere skiftet ud med en kokosnød. Indtil omkring 1970’erne var der ikke noget galt i at bruge betegnelsen neger om folk herhjemme, der havde en afrikansk baggrund. Men tiderne og sproget skifter.

læs mere
Sin eller hans?

Sin eller hans?

Vi har altid haft svært ved i dansk at bruge stedordene sin, hans, hendes, dens og dets korrekt, og det medfører ofte diskussioner. Hvad betyder denne sætning egentlig “Søren pudsede skærmen på hans computer” – er det Sørens computer eller en anden persons?

læs mere
Skabelon til referat

Skabelon til referat

På mange større arbejdspladser har man en skabelon, medarbejderne kan bruge, når de skal skrive referater. Men hvis det ikke findes – hvad gør du så?

læs mere
Kursus i kommunikation – lær at skrive bedre

Kursus i kommunikation – lær at skrive bedre

En ting er sikkert – alle kan blive bedre til at formulere sig og kommunikere skriftligt. Her får du til at starte med 10 råd, som gør dig bedre til skriftlig kommunikation, og på vores kurser får du endnu flere fif.

læs mere