Det digitale sprog – svært for de unge

af | 12. oktober 2016

Mange unge har ikke taget det digitale sprog til sig fra det offentlige. Det har de ældre til gengæld. Og det kan virke overraskende.

It-generationen er i tvivl

En undersøgelse fra Rambøll og Dansk IT (2016) viser, at under halvdelen af de 18-34-årige foretrækker at kommunikere digitalt med det offentlige.

Birgit Jæger, lektor i teknologi og samfundsudvikling på Roskilde Universitet, siger: “Det drejer sig ofte om, at de unge ikke forstår det sprog, som kommunen bruger. Derfor kan det være mere trygt at kommunikere analogt (i telefon, via mail), hvor man kan spørge ind til det, man ikke forstår.” Ifølge Birgit Jæger har kommunikationsvanskeligheder mellem det offentlige og den unge it-generation den konsekvens, at de unge ikke ved, hvad de skal gøre, når de modtager digital post. Og det betyder desværre, at nogle fx går glip af boligstøtte, SU og diverse fradrag.

Den handler om brugervenlighed

I dag (2016) foregår 80 procent af kommunikationen mellem borgeren og det offentlige digitalt. Det er resultatet af den nye digitaliseringsstrategi, som udvikler sig løbende frem mod år 2020. Den handler om højere grad af brugervenlighed og om at gøre sig mere forståelig. “Det er en opgave, som det offentlige endnu ikke har formået at løse,” erkender Louise Kampmann, der er kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen. Hun mener desuden, at de unge derfor er en gruppe, som Digitaliseringsstyrelsen har ansvar for at hjælpe.

Fokus på uddannelse

Lektor Birgit Jæger konkluderer, at der ikke er én løsning på problemet:” Der er stor forskel på, hvordan det bliver løst rundt omkring i landet. Der er kommuner, der gør noget ud af det, og så er der kommuner, som slet ikke er opmærksomme på det. Det samme gælder for skolerne,” siger hun.

Hos Digitaliseringsstyrelsen understreger man, at der altid er mulighed for, at borgere kan møde op fysisk eller ringe. Og desuden mener Louise Kampmann, at en tidlig digital indsats kan løse nogle af de udfordringer, de unge har i dag. Hun siger: “Fremadrettet har vi et klart fokus på, at den digitale dannelse skal starte i folkeskolen. Vi vil forsøge at få det til at fylde mere i undervisningen, så eleverne allerede tidligt lærer, hvad den offentlige sektor er, og hvad man har pligt til at gøre som borger.”

Kilde: Artikel af Simon Reenberg, Søndagsavisen 8.-9. september 2016.

Hedder det ligge eller lægge?

Hedder det ligge eller lægge?

Ligge eller lægge? Dette er egentlig ret nemt, men også en af de mest hyppige fejl, vi ser på dansk. Her får du huskereglerne, som gør, at du aldrig mere vil være i tvivl om, hvorvidt du skal skrive ligge eller lægge.

læs mere
Navneord – et eller to ord?

Navneord – et eller to ord?

Forresten eller for resten? Kommunalvalg eller kommunal valg? Hvad med elevuddannelse, produktchef og kaffeautomat? Bliv meget klogere på sammensatte navneord her.

læs mere
Politisk korrekt sprog

Politisk korrekt sprog

Negeren i Elefantens Vuggevise fra 1947 blev brugt som rangle, men blev senere skiftet ud med en kokosnød. Indtil omkring 1970’erne var der ikke noget galt i at bruge betegnelsen neger om folk herhjemme, der havde en afrikansk baggrund. Men tiderne og sproget skifter.

læs mere
Sin eller hans?

Sin eller hans?

Vi har altid haft svært ved i dansk at bruge stedordene sin, hans, hendes, dens og dets korrekt, og det medfører ofte diskussioner. Hvad betyder denne sætning egentlig “Søren pudsede skærmen på hans computer” – er det Sørens computer eller en anden persons?

læs mere
Skabelon til referat

Skabelon til referat

På mange større arbejdspladser har man en skabelon, medarbejderne kan bruge, når de skal skrive referater. Men hvis det ikke findes – hvad gør du så?

læs mere
Kursus i kommunikation – lær at skrive bedre

Kursus i kommunikation – lær at skrive bedre

En ting er sikkert – alle kan blive bedre til at formulere sig og kommunikere skriftligt. Her får du til at starte med 10 råd, som gør dig bedre til skriftlig kommunikation, og på vores kurser får du endnu flere fif.

læs mere