Tænk på det talte sprog – der er forskel på skrift og tale
At tænke på det talte sprog betyder ikke, at du skal skrive fuldstændig, som du taler – det er der alt for stor forskel på talesprog og skriftsprog til, at man kan gøre. Men derfor kan du godt, når du skriver, bruge ord som du også vil bruge, når du taler. Du skal undgå de ord, man kalder for papirklicheer, og desuden er det en god ide at læse din tekst højt for at høre, om den er nem at læse.
Hvis du skal skrive noget, der er svært, er det altid godt at tænke på det talte sprog og spørge sig selv: “Hvordan ville jeg sige det, hvis jeg fx skulle forklare det i en telefon?”
Vær ikke bange for at skrive enkelt
Desværre er det tit sådan, at mange mennesker er bange for, at det, de skriver, bliver for enkelt. Derfor puster de teksten op med tungt skriftsprog. det vil sige ord, de aldrig ville sige – kun skrive. Så ender man med at skrive i et upersonligt og stift sprog, som ligger meget langt fra hverdagens talesprog. Talesprog og skriftsprog er ganske forskellige.
Øvelse i at skrive mundret dansk
Prøv at skrive sætningerne om, så de bliver mere mundrette. Det vil sige, at du skal tænke på det talte sprog.
1. I forlængelse af den tidligere fremsendte indstilling om ændrede arbejdsgange har arbejdsgruppen
besluttet . . .
2. Din ansøgning kan imødekommes, for så vidt angår genoptagelse på studiet samt færdiggørelse af dit afsluttende projekt.
3. Vedhæftet følger opgørelse . . .
4. Hoslagt fremsendes hermed . . .
Løsningsforslag
1. Vi har tidligere sendt et forslag til jer om at ændre arbejdsgangene i udvalget. Nu har vi i arbejdsgruppen besluttet at . . .
2. Vi har besluttet, at du godt kan begynde på studiet igen og gøre dit projekt færdigt.
3. Vi har vedhæftet en opgørelse.
4. Vi sender her . . .
Papirklicheer – ord og udtryk, som ikke er gode at bruge i skrift
Du skal prøve at undgå de ord, man kalder for papirklicheer. Det er ord og udtryk, som du aldrig ville bruge i det talte sprog, og som er med til at gøre en tekst stiv og uvedkommende. Det kan fx være ord som: dags dato, hermed, indeværende og hoslagt. Det er ikke udtryk, vi tænker på, når vi taler.
Øvelse – omskriv papirklicheerne, så de bliver mere mundrette.
indeværende år
dags dato
hermed
hoslagt
forinden
forespørge
påbegynde
Løsning
indeværende år = i år
dags dato = i dag
hermed = her
hoslagt = vedlagt/lagt ved
forinden = inden
forespørge = spørge
påbegynde = begynde
Læs højt!
Det er en god ide at læse din tekst højt for at høre, om den er let at læse. Hvis teksten er svær at læse op, det vil sige, hvis oplæsningen ikke glider let og ubesværet første gang, du læser den, så er det en god ide at skrive teksten om! Så gør dig selv og din modtager den tjeneste at læse din tekst højt, inden du sender den til modtageren.
På den måde kan du få fjernet mange af de papirklicheer, som gør teksten stiv, skriftsprogsagtig og uvedkommende. Med andre ord, tænk på det talte sprog, når du skriver.
Læs også: Farlige ord at bruge i din tekst
