Er slangudtryk sprogligt affald?

af | 19. maj 2014

Når snakken falder på slangudtryk, vil nogle mene, at det er udtryk for sprogligt affald. Her ses sprogbrugeren som doven og ude af stand til at formulere sig nuanceret. I den anden lejr har vi dem, der ser brugen af slang som noget kreativt. Her ses sprogbrugeren som en person, der har overskud til at bruge og udvikle sproget innovativt.

I gamle dage

Uanset hvilken kategori man tilhører, har synet på slang skiftet igennem tiden. Den første slangordbog, der udkom herhjemme, er fra 1866 og hedder ’Bidrag til en Ordbog over Gadesprog og saakaldt daglig Tale’. Formålet med ordbogen var at advare de forskellige familier om de farlige ord, som var ved at trænge ind i sproget, så man havde en chance for at gardere sig imod det. Rigtig slemme ord blev skrevet med græske bogstaver, så kun de lærde kunne tyde dem, og skældsord var slet ikke med i ordbogen.

Og nu

I den seneste slangordbog fra 2012 er synet på slang et helt andet. Forfatteren Torben Christiansen har taget de ord med, som han har hørt blive brugt. Selvom mange slangudtryk kan lyde grove og betyde noget nedværdigende, mener han, at der er noget sundt i, at folk prøver at finde originale udtryk og skabe mere billedlige betegnelser. Et slangord er altså ikke bare en måde at beskrive noget på. Det er også et tegn på, at afsenderen har gjort sig umage for at finde et malende ord.

Vidste du, at?

I ordbogen kan man søge under kategorierne tv, økonomi, sport, religion, spiritus og sex. De to sidste emner fylder en noget større del end gennemsnittet. På den måde har den nye slangordbog ikke taget stilling til, hvilke ord der er passende for sprogbrugeren. Derimod afspejler den udtryk, som danskerne bruger, og mange flere er kommet til siden udgivelsen.

Vidste du, at:

  • Et ord som ‘familiecontainer’ bliver brugt om en rummelig familiebil med store ruder.
  • Udtrykket ‘røv til bænk’ betyder traditionel lærerstyret klasseundervisning.
  • En ‘kvalmeklods’ er det samme som en bøfsandwich.

 

Hvad man må skrive på dansk?

Hvad man må skrive på dansk?

Hvem bestemmer egentlig over det danske sprog? Er der officielle retningslinjer eller regler for, hvad man må og ikke må skrive? Bliv klogere her.

læs mere
Nogen eller nogle?

Nogen eller nogle?

Hvornår skriver man nogen – og hvornår skal man bruge nogle? Man kan ikke høre, hvornår det er korrekt at bruge nogen, og hvornår det er korrekt at bruge nogle, fordi begge ord udtales på samme måde. Derfor kan det være svært at afgøre, hvilken form der er den rigtige. Bliv klogere her.

læs mere
Hvordan skriver man en god rapport?

Hvordan skriver man en god rapport?

På den enkelte arbejdsplads er der også mange medarbejdere, der til daglig eller fra tid til anden beskæftiger sig med at skrive rapporter, som omhandler igangværende eller kommende projekter i virksomheden. Derfor vil vi i dette kapitel gennemgå, hvordan du mest hensigtsmæssigt udformer og strukturerer en rapport.

læs mere
Skriveblokering – hvad gør man?

Skriveblokering – hvad gør man?

Du sidder og skal skrive en tekst. Du har det hele i hovedet. Du skal til at formulere dig – og så sker der bare intet! Du er ramt af skriveblokering. Hvad gør du nu? Her er vores tips til, hvordan du kommer videre.

læs mere
Hvilke krav stiller man til en god rapport?

Hvilke krav stiller man til en god rapport?

I en rapport samler og fremlægger man informationer om en bestemt problemstilling. Det er tit fagfolk, der skriver rapporter, og rapporterne skrives ofte til de mennesker, der skal tage beslutninger om de forhold, rapporten beskriver.

læs mere
Hvordan skriver man personligt?

Hvordan skriver man personligt?

At skrive personligt betyder naturligvis ikke, at du skrive faglige tekster på samme måde, som når du skrive personlige breve og mails til venner og familie. Derimod gør du din tekst personlig ved at bruge personord som du, dig, vi, jeg og vi. Og ved at være venlig og bruge aktiv form.

læs mere