Når snakken falder på slangudtryk, vil nogle mene, at det er udtryk for sprogligt affald. Her ses sprogbrugeren som doven og ude af stand til at formulere sig nuanceret. I den anden lejr har vi dem, der ser brugen af slang som noget kreativt. Her ses sprogbrugeren som en person, der har overskud til at bruge og udvikle sproget innovativt.
I gamle dage
Uanset hvilken kategori man tilhører, har synet på slang skiftet igennem tiden. Den første slangordbog, der udkom herhjemme, er fra 1866 og hedder ’Bidrag til en Ordbog over Gadesprog og saakaldt daglig Tale’. Formålet med ordbogen var at advare de forskellige familier om de farlige ord, som var ved at trænge ind i sproget, så man havde en chance for at gardere sig imod det. Rigtig slemme ord blev skrevet med græske bogstaver, så kun de lærde kunne tyde dem, og skældsord var slet ikke med i ordbogen.
Og nu
I den seneste slangordbog fra 2012 er synet på slang et helt andet. Forfatteren Torben Christiansen har taget de ord med, som han har hørt blive brugt. Selvom mange slangudtryk kan lyde grove og betyde noget nedværdigende, mener han, at der er noget sundt i, at folk prøver at finde originale udtryk og skabe mere billedlige betegnelser. Et slangord er altså ikke bare en måde at beskrive noget på. Det er også et tegn på, at afsenderen har gjort sig umage for at finde et malende ord.
Vidste du, at?
I ordbogen kan man søge under kategorierne tv, økonomi, sport, religion, spiritus og sex. De to sidste emner fylder en noget større del end gennemsnittet. På den måde har den nye slangordbog ikke taget stilling til, hvilke ord der er passende for sprogbrugeren. Derimod afspejler den udtryk, som danskerne bruger, og mange flere er kommet til siden udgivelsen.
Vidste du, at:
- Et ord som ‘familiecontainer’ bliver brugt om en rummelig familiebil med store ruder.
- Udtrykket ‘røv til bænk’ betyder traditionel lærerstyret klasseundervisning.
- En ‘kvalmeklods’ er det samme som en bøfsandwich.
