Føler du dig ramt?

af | 29. august 2014

Ferieramt, børneramt eller arbejdsramt – er det udtryk, du bruger i din hverdag? Disse udtryk bliver taget under kærlig behandling i sprogprofessor Jørgen Lunds bog Dansk i skred fra 2014.

At blive ramt af uheld

Tidligere brugte vi udtryk som at blive ramt af uheld, ramt af modgang eller ramt af et ildebefindende. Det var derfor negativt at blive ramt. Tilbage i middelalderen, hvor udtrykket stammer fra, handlede det helt konkret om at ramme en skive med en pil. I slutningen af tresserne fik vi udtrykket samspilsramt. At være samspilsramt betyder ifølge Den Danske Ordbog, at man er præget af belastende sociale forhold og derfor har svært ved at fungere normalt og tilpasse sig samfundets normer.

Arbejdsramt

I dag har udtrykket at blive ramt udvidet sin betydning. Det nye er, at man nu også bruger udtrykket om noget, der ikke er negativt. At være arbejdsramt er i dag også et positivt udtryk, da det kan være svært at finde et arbejde. Og det er forhåbentlig også positivt at blive ferieramt.

Børneramt og udsalgsramt

Børneramt og udsalgsramt er et par af de nyere udtryk. Det er positivt at være børneramt. Begrebet dukkede først op som et udtryk for, at man var blevet forældre. I dag bruges udtrykket også af fraskilte forældre. Nu med den betydning, at de har deres børn hos sig. Det er derfor positivt ment, da de må undvære børnene, når de er hos den anden forælder. Ordet udsalgsramt kræver vist ingen nærmere forklaring. Og så håber vi, at vi har ramt rigtigt!

Hvad man må skrive på dansk?

Hvad man må skrive på dansk?

Hvem bestemmer egentlig over det danske sprog? Er der officielle retningslinjer eller regler for, hvad man må og ikke må skrive? Bliv klogere her.

læs mere
Nogen eller nogle?

Nogen eller nogle?

Hvornår skriver man nogen – og hvornår skal man bruge nogle? Man kan ikke høre, hvornår det er korrekt at bruge nogen, og hvornår det er korrekt at bruge nogle, fordi begge ord udtales på samme måde. Derfor kan det være svært at afgøre, hvilken form der er den rigtige. Bliv klogere her.

læs mere
Hvordan skriver man en god rapport?

Hvordan skriver man en god rapport?

På den enkelte arbejdsplads er der også mange medarbejdere, der til daglig eller fra tid til anden beskæftiger sig med at skrive rapporter, som omhandler igangværende eller kommende projekter i virksomheden. Derfor vil vi i dette kapitel gennemgå, hvordan du mest hensigtsmæssigt udformer og strukturerer en rapport.

læs mere
Skriveblokering – hvad gør man?

Skriveblokering – hvad gør man?

Du sidder og skal skrive en tekst. Du har det hele i hovedet. Du skal til at formulere dig – og så sker der bare intet! Du er ramt af skriveblokering. Hvad gør du nu? Her er vores tips til, hvordan du kommer videre.

læs mere
Hvilke krav stiller man til en god rapport?

Hvilke krav stiller man til en god rapport?

I en rapport samler og fremlægger man informationer om en bestemt problemstilling. Det er tit fagfolk, der skriver rapporter, og rapporterne skrives ofte til de mennesker, der skal tage beslutninger om de forhold, rapporten beskriver.

læs mere
Hvordan skriver man personligt?

Hvordan skriver man personligt?

At skrive personligt betyder naturligvis ikke, at du skrive faglige tekster på samme måde, som når du skrive personlige breve og mails til venner og familie. Derimod gør du din tekst personlig ved at bruge personord som du, dig, vi, jeg og vi. Og ved at være venlig og bruge aktiv form.

læs mere