Vi har altid haft svært ved i dansk at bruge stedordene sin, hans og hendes korrekt; og det medfører ofte diskussioner. Hvornår skal man bruge det ene, og hvornår skal man bruge det andet? Undersøgelser af gamle tekster viser oven i købet, at sådan har det forholdt sig i de seneste 700 år! Engang var det mest udbredt i dele af Jylland at bruge hendes og hans, hvor man i stedet skulle have brugt sin. Men i dag har tendensen bredt sig til det ganske land. Derfor mener vi, at det er på sin plads at give forvirringen lidt opmærksomhed.
Hendes bil og hendes vej
I sætningen: Hun tog hendes bil og kørte hendes vej, er der tale om en kvinde, der tager en anden kvindes bil og kører den anden kvindes vej. Det er i den slags sætninger, at man nogle gange kommer til at bruge hendes eller hans, hvor man i stedet skulle have brugt sin.
Reglen siger
Reglen siger, at man skal bruge sin, når det viser hen til grundleddet i sætningen, og at man bruger hendes eller hans, når det er andres; det vil sige andet end grundleddet. Prøv at se eksemplerne her:
- Hun tog sin bil og kørte sin vej – (sin egen bil og sin egen vej).
- Han talte med hans mor og sagde sin mening – (en andens mor, men sin egen mening).
- Han talte med sin mor og sagde sin mening – (sin egen mor og sin egen mening).
- Inger samlede sine ting sammen og tog sit tøj på – (Ingers egne ting og Ingers eget tøj).
- Inger samlede hendes ting sammen og tog hendes tøj på – (en andens ting og en andens tøj).
Klassikeren
Og så er der klassikeren inden for dette område: Han tog hans hat og gik hans vej eller den mere vovede udgave: Han sov med hans kone. Nogle vil måske mene, at det er helt i orden – men vær opmærksom på, at det ikke er sin egen kone, han sover med!