Har du styr på det danske sprog – test dig selv

af | 1. april 2014

Det danske sprog er i konstant udvikling. Mange ord skifter betydning over tid. Jo flere, der misforstår et ord og bruger det forkert, jo tættere kommer den nye betydning på at blive accepteret.

Pendulord

Pendulord er ord, der svinger mellem to betydninger. Der er flere eksempler på disse ord. Således er der mange, der kludrer rundt i ordet bjørnetjeneste. Specielt nyere generationer forbinder en kæmpemæssig tjeneste med ordet. Eller hvad med forfordelt? Flere unge bruger nu ordet i en positiv betydning.

Indvendig jomfru

Sprogforsker Jørn Lund har i sin nyeste bog: Dansk i skred fra 2014 fundet et sjovt eksempel i en annonce fra 1885, hvor man søger efter en indvendig jomfru: ”En tarvelig jomfru, som er vant til at være paa landet og er flink i Vask, Strygning og Syning samt anden husgjerning, kan faa en plads til 1’ste Februar”. En indvendig jomfru, en indepige og sågar indekarle var folk, der gjorde tjeneste på landet i køkken og bryggers.

Tarvelig

Tarvelig betyder her at være beskeden og nøjsom og er altså langt fra den betydning, som vi kender i dag. Det har siden skiftet betydning til, hvad der var tilstrækkeligt, hvad man kunne nøjes med. At leve tarveligt var at leve beskedent. Og i dag ville man leve under dårligere kår end beskedent, hvis man lever under tarvelige forhold.

Jomfru

Ligeledes har ordet jomfru skiftet betydning flere gange. Det er gået fra at betyde f.eks. ugifte adelsdamer til at betyde stuepiger og endda prostituerede. Selvom det sidste strider meget mod, hvad vi i dag forstår ved en jomfru!

Slå koldt vand i blodet

Ord har kun den betydning, som folk tillægger dem. Så slå koldt vand i blodet, når du hører, at det danske sprog er i opløsning, fordi folk bruger ord forkert. Ordenes skiftende betydning sker netop, fordi sproget er i udvikling.

Sproget.dk

Test dig selv, og se, om du er helt med på de nyeste betydninger af ord som bjørnetjeneste, ulvetime eller patetisk.

Tag første del af testen om pendulord her

Tag anden del af testen her

Hvad man må skrive på dansk?

Hvad man må skrive på dansk?

Hvem bestemmer egentlig over det danske sprog? Er der officielle retningslinjer eller regler for, hvad man må og ikke må skrive? Bliv klogere her.

læs mere
Nogen eller nogle?

Nogen eller nogle?

Hvornår skriver man nogen – og hvornår skal man bruge nogle? Man kan ikke høre, hvornår det er korrekt at bruge nogen, og hvornår det er korrekt at bruge nogle, fordi begge ord udtales på samme måde. Derfor kan det være svært at afgøre, hvilken form der er den rigtige. Bliv klogere her.

læs mere
Hvordan skriver man en god rapport?

Hvordan skriver man en god rapport?

På den enkelte arbejdsplads er der også mange medarbejdere, der til daglig eller fra tid til anden beskæftiger sig med at skrive rapporter, som omhandler igangværende eller kommende projekter i virksomheden. Derfor vil vi i dette kapitel gennemgå, hvordan du mest hensigtsmæssigt udformer og strukturerer en rapport.

læs mere
Skriveblokering – hvad gør man?

Skriveblokering – hvad gør man?

Du sidder og skal skrive en tekst. Du har det hele i hovedet. Du skal til at formulere dig – og så sker der bare intet! Du er ramt af skriveblokering. Hvad gør du nu? Her er vores tips til, hvordan du kommer videre.

læs mere
Hvilke krav stiller man til en god rapport?

Hvilke krav stiller man til en god rapport?

I en rapport samler og fremlægger man informationer om en bestemt problemstilling. Det er tit fagfolk, der skriver rapporter, og rapporterne skrives ofte til de mennesker, der skal tage beslutninger om de forhold, rapporten beskriver.

læs mere
Hvordan skriver man personligt?

Hvordan skriver man personligt?

At skrive personligt betyder naturligvis ikke, at du skrive faglige tekster på samme måde, som når du skrive personlige breve og mails til venner og familie. Derimod gør du din tekst personlig ved at bruge personord som du, dig, vi, jeg og vi. Og ved at være venlig og bruge aktiv form.

læs mere