Hvordan lærer man at stave rigtigt?

af | 12. februar 2020

For at stave rigtigt er det vigtigt, at du kender Retskrivningsordbogen. Den bliver skrevet af Dansk Sprognævn og findes i dag online som roplus.dk. I Danmark har vi en statslig forskningsinstitution under Kulturministeriet, der hedder Dansk Sprognævn, og dette nævn blev oprettet i 1950’erne. En af Dansk Sprognævns vigtigste funktioner er at definere og formidle sprogregler. Nævnets medlemmer består af repræsentanter fra forskellige institutioner, der alle arbejder med sprog. Dansk Sprognævns arbejde består i at registrere, analysere og beskrive det danske sprog. På grundlag af alle deres observationer skriver de så Retskrivningsordbogen.

Hvordan staver man rigtigt?

Når der kommer nye ord eller nye former af ord i Retskrivningsordbogen, er det derfor ikke noget, som Dansk Sprognævn selv har fundet på. Det har vi alle sammen, kan man faktisk sige, da Dansk Sprognævn blot registrerer og nedskriver forandringer i det danske sprog. Ordkartoteket hos Dansk Sprognævn (365.000 ord) er en slags levende ordbog, der viser vigtige sider af det danske sprogs udvikling og stavemåde siden midten af 1950’erne. Kartoteket giver således et billede af, hvilke ord der bliver brugt på dansk, uden at der bliver taget stilling til, om det enkelte ord er godt eller dårligt – blot hvordan det bruges og staves.

Dansk Sprognævn har også skrevet et afsnit bag i Retskrivningsordbogen, der beskriver reglerne for det skrevne danske sprog. Der er desuden et afsnit om reglerne, for hvornår man skriver visse udtryk i ét ord, mens andre skal skrives i to ord, og om hvornår man skal benytte store og små bogstaver med mere. En håndbog til at stave rigtigt på dansk, kan man sige.

Man kan populært sagt kalde alle disse sprogregler for færdselsreglerne for det danske sprog. Ligesom det er vældigt fornuftigt, at vi er enige om, i hvilken side af vejen vi kører, og hvem der skal holde tilbage for hvem, er det også fornuftigt, at vi har regler for vores måde at skrive på. Ellers er det ikke sikkert, at vi kan læse og forstå hinandens tekster. 

Skoler og offentlig administration skal stave rigtigt – og også dig 

Alle skoler og hele den offentlige administration (ansatte ved stat, regioner og kommuner) er forpligtiget til at følge Retskrivningsordbogens anvisninger. Der er sågar kommet en lov om dansk retskrivning (nr. 332 af 14. maj, 1997), der siger, at man skal følge de regler for dansk sprog, som Dansk Sprognævn har fastsat. Den nyeste printede udgave af Retskrivningsordbogen kom i 2012. De ældre udgaver kan være interessante at have til sammenligning.

Ved at sammenligne forskellige ord i de fire bøger kan man fx se, hvordan visse ord har forandret stavemåde, og hvornår forskellige nye ord er kommet til. I dag findes også Retskrivningsordbogen Plus (RO+). RO+ som fungerer både online og offline. Det vil sige, at man også har adgang til ordbogen, selvom der mangler internetforbindelse. Når RO+ er online, vil den automatisk blive opdateret med de nyeste ændringer i ordbogen, så at du aldrig er i tvivl om, hvordan et ord skal staves korrekt.

Vi laver de ord, vi har brug for

Hvis vi i dansk har tilstrækkelig meget brug for et nyt ord eller en ny form af et ord, så ender det også med, at vi finder på et nyt ord eller en ny form til det aktuelle ord. Det er ganske naturligt, at vi danner nye ord til nye ting og begreber i samfundet; det har vi altid gjort. 

Retskrivningsordbogen 1986

Før 1986 kunne man kun finde ordet grøn(t)sager i flertal i Retskrivningsordbogen. Det var altså valgfrit, om man ville skrive grønsager eller grøntsager, men ordet fandtes kun i flertal. Det var tilladt at stave ordet, som man ville – begge stavemåder var rigtige. I udgaven af Retskrivningsordbogen fra 1986 står der desuden en grøn(t)sag, det vil sige, at ordet nu også findes i ental, og her er det også valgfrit, om man vil have -t med eller ej. Og det er ikke noget, som forfatterne til Retskrivningsordbogen har fundet på. Det er såmænd bare grønthandlere og forbrugere, der har opfundet den nye entalsform af ordet, fordi de ganske enkelt har haft brug for ordet en grøn(t)sag. Udviklingen i samfundet har gjort, at ordet i dag er stavet rigtigt både med eller uden -t.

Retskrivningsordbogen 1996

I Retskrivningsordbogen fra 1996 er der tilføjet hele 3.000 nye opslagsord, og cirka 1.000 ord har fået foretaget mindre ændringer. Ifølge Dansk Sprognævn vil det fylde cirka 183 sider, hvis man skal nævne alle de nye ord fra 1996, så det har vi af gode grunde ikke gjort, da de jo kan fylde en hel bog i sig selv! Her nævner vi blot nogle enkelte af de nye ord fra 1996: skriveblokering, informationsteknologisk, kultfilm, stylist, fax, cd-rom og opgradering. Disse syv ord kan man finde i Retskrivningsordbogen fra 1996, men kigger man i Retskrivningsordbogen fra 1986, går man altså forgæves. I de mellemliggende ti år er de syv ord blevet almindelige i den danske befolkning, og som en følge heraf er de kommet med i ordbogen – dog korrekt skrevet og stavet.

Retskrivningsordbogen 2001

Retskrivningsordbogen fra 2001 indeholder cirka 1.000 nye opslagsord, fx at e-maile, et intranet, en web, en webmaster, en eller et website og et websted. Der er også foretaget ændringer og justeringer i cirka 1.000 af de ord, der allerede var med i 1996. En stor del af ændringerne er resultatet af Dansk Sprognævns bestræbelser for at reducere antallet af dobbeltformer i Retskrivningsordbogen.

I 2001 kan du fx ikke længere vælge mellem ordformerne cognac eller konjak; det hedder kun cognac. Og det er slut med at vælge mellem formerne kokelev eller kokkeelev; det hedder kun kokkeelev. Banansplit staves nu bananasplit, IT skrives nu med små bogstaver it osv. Vil du vide mere om disse ændringer af staveformen, finder du en liste bag i retskrivningsordbogen på side 601.

Der er også ændret i nogle enkelte punkter i retskrivningsreglerne bag i Retskrivningsordbogen. Her er et eksempel: I paragraf 6.4 er reglerne for brug af apostrof ændret på den måde, at man som hovedregel ikke skriver apostrof foran endelser til egennavne (proprier på latin): Alle de små Jensener var med. Før 2001 måtte du også skrive Jensen’er med en apostrof.

I paragraf 21.2 er reglerne ændret for brug af apostrof ved ejefald på ord, der ender på -s, -z eller -x. Før 2001 kunne man både skrive Jens’s hus og Jens’ hus. I dag er der ikke valgfrihed længere. Du må kun skrive Jens’ hus. Det er altså ikke længere tilladt at putte et -s på efter apostroffen i ejefald ved ord, der slutter på -s, -z eller -x.

Retskrivningsordbogen 2012

I forordet står der blandt andet: 4. udgave af Retskrivningsordbogen er en gennemrevideret udgave af ordbogens 3. udgave fra 2001. Hvert af ordbogens cirka 64.000 opslagsord er blevet gennemgået af redaktionen. Der er tilføjet cirka 4500 nye opslagsord, og der er fjernet en del sjældent brugte ord fra ordbogen.

Som noget nyt er der nu anført eksempler på nogle af ordenes betydning. Der er nu også flere bøjningsoplysninger ved ordene, og flere opslagsord indeholder oplysninger om sammensætningsformer. Opslagsord, der kan deles, er forsynet med forslag til orddeling. Der er foretaget ændringer i stavemåden af cirka 1750 ord. Fx må man nu skrive akvarie, laboratorie og gymnasie. Før var det kun tilladt at skrive akvarium, laboratorium og gymnasium.

Denne ændring har været hele 25 år undervejs, før den fik lov til at komme med i Retskrivningsordbogen. På Dansk Sprognævns hjemmeside DSN.dk kan man finde udtømmende lister over alle nye ord og ord med ændret betydning og stavemåde. 

Retskrivningsordbogen er online i dag

Ordbogen findes i dag også elektronisk som roplus.dk. Der er intet, der tyder på, at der kommer flere retskrivningsbøger på print. Så vil du være sikker på at skrive korrekt, så brug roplus.dk. Den findes også som en app.

Læs også: Hvordan læser man korrektur?

Hvad man må skrive på dansk?

Hvad man må skrive på dansk?

Hvem bestemmer egentlig over det danske sprog? Er der officielle retningslinjer eller regler for, hvad man må og ikke må skrive? Bliv klogere her.

læs mere
Nogen eller nogle?

Nogen eller nogle?

Hvornår skriver man nogen – og hvornår skal man bruge nogle? Man kan ikke høre, hvornår det er korrekt at bruge nogen, og hvornår det er korrekt at bruge nogle, fordi begge ord udtales på samme måde. Derfor kan det være svært at afgøre, hvilken form der er den rigtige. Bliv klogere her.

læs mere
Hvordan skriver man en god rapport?

Hvordan skriver man en god rapport?

På den enkelte arbejdsplads er der også mange medarbejdere, der til daglig eller fra tid til anden beskæftiger sig med at skrive rapporter, som omhandler igangværende eller kommende projekter i virksomheden. Derfor vil vi i dette kapitel gennemgå, hvordan du mest hensigtsmæssigt udformer og strukturerer en rapport.

læs mere
Skriveblokering – hvad gør man?

Skriveblokering – hvad gør man?

Du sidder og skal skrive en tekst. Du har det hele i hovedet. Du skal til at formulere dig – og så sker der bare intet! Du er ramt af skriveblokering. Hvad gør du nu? Her er vores tips til, hvordan du kommer videre.

læs mere
Hvilke krav stiller man til en god rapport?

Hvilke krav stiller man til en god rapport?

I en rapport samler og fremlægger man informationer om en bestemt problemstilling. Det er tit fagfolk, der skriver rapporter, og rapporterne skrives ofte til de mennesker, der skal tage beslutninger om de forhold, rapporten beskriver.

læs mere
Hvordan skriver man personligt?

Hvordan skriver man personligt?

At skrive personligt betyder naturligvis ikke, at du skrive faglige tekster på samme måde, som når du skrive personlige breve og mails til venner og familie. Derimod gør du din tekst personlig ved at bruge personord som du, dig, vi, jeg og vi. Og ved at være venlig og bruge aktiv form.

læs mere