Hvordan læser man korrektur?

af | 16. februar 2020

Når du skal læse korrektur på din eller andres tekster, skal du læse teksten meget grundigt igennem. Der findes en lang række fejl, som du skal være opmærksom på.

Du skal kigge efter slåfejl, ord der er stavet forkert, retskrivningsfejl, fejl i mellemrum – både manglende mellemrum mellem to ord og for meget luft mellem to ord, glemte ord, ord der ikke er slettet fra en tidligere version af teksten, forkert størrelse på bogstaverne, forkert linjeafstand og forkert orddeling. Det er ikke nemt at gennemlæse og tjekke tekster – her får du nogle fif.

Sådan læser man korrektur

Gode råd til korrekturlæsning – lille guide til, hvordan man læser korrektur på en nem og effektiv måde.

Læs din tekst på papir

Det kan være svært at læse korrektur på en tekst direkte på skærmen, da man ofte overser fejlene, når man ikke har teksten udprintet. Det kan derfor være en god idé at printe teksten ud. Alternativt skal du bruge elektroniske rettetegn eller skrive kommentarer, hvis teksten er i PDF-format.

Egne fejl er svære at se

Du skal huske på, at vi er slemme til at overse vores egne fejl. Når vi ikke ser vores egne fejl, skyldes det, at vi i stedet for at se dem, tænker på det rigtige. Det gør vi, fordi vi kender teksten for godt, og så er det svært at læse korrektur på den. Når andre fx gør os opmærksom på, at vi har glemt et ord i en tekst, kan vi jo sagtens se det. Det er derfor godt, hvis du også kan få en anden til at læse korrektur på din tekst.

Læs baglæns – det hjælper

Du kan også prøve at læse din egen tekst bagfra. Det vil sige, at du begynder med det sidste afsnit, herefter læser du det næstsidste osv. På den måde tænker du ikke over sammenhængen og indholdet i teksten, men bare på, om teksten nu også er korrekt. Det er en god måde at læse korrektur på.

Brug stavekontrollen

Ved at bruge stavekontrol kan du slippe for mange af de småfejl, som man tit er blind overfor. (Du slår stavekontrollen til ved at klikke i Gennemse i øverste bjælke og herefter vælge Kontrollér dokument. Der er også vist en tegning af bogstaverne abc med et lille flueben, der markerer, at noget er rigtig). Når du laver en stavefejl, vil computeren automatisk markere fejlen med en rød siksakstreg neden under.

Stavekontrollen kan rette mange stavefejl, men desværre langtfra alle. Stavekontrollen har nemlig ikke forstand på grammatik til trods for sit navn; den markerer kun ord som fejl, hvis de ikke er med i stavekontrollens ordforråd. Den kan således ikke altid rette de fejl, der kræver grammatisk forståelse såsom grammatiske fejl (fx en stor hus i stedet for et stort hus), fejl i endelser (jeg synge godt i stedet for jeg synger godt) og fejl i sammensætninger (læne stol i stedet for lænestol).

Stavekontrollen reagerer altså udelukkende på ord, den ikke genkender. Det kan enten være, fordi ordet er stavet forkert, eller ordet ikke er kodet ind i stavekontrollens indeks. I dag kan dit staveprogram dog også have en grammatikkontrol, der markerer visse grammatiske fejl med blåt. Den giver også forslag til rettelser. Men den fanger stadig ikke alle fejl. Det gode er dog, at stavekontrollen bliver bedre og beder på grammtikområdet. Så husk at klikke på de blå markeringer for at se, hvad stavekontrollen vil fortælle dig.

Slå op i Retskrivningsordbogen – det forbedrer teksten

I dag findes også Retskrivningsordbogen Plus (RO+). RO+ fungerer både online og offline. Det vil sige, at man også har adgang til ordbogen, selvom der mangler internetforbindelse. Når RO+ er online, vil den automatisk blive opdateret med de nyeste ændringer i ordbogen.

Alle de fejl, som stavekontrollen ikke kan fange, kan du slå op i Retskrivningsordbogen. Du kan også søge på Dansk Sprognævns hjemmeside: DSN.dk eller på hjemmesiden: Sproget.dk. Dansk Sprognævn har også en hotline, hvor du kan ringe og stille spørgsmål om alt vedrørende det danske sprog. Du finder telefonnummer og tider på deres hjemmeside. Retskrivningsordbogen indeholder naturligvis ikke alle de forskellige fagudtryk, som knytter sig til forskellige fag. Derfor kan det være fornuftigt at investere i en af de fagordbøger, der hører til dit specifikke fagområde

Husk på, at ingen kan huske, hvordan alle ord staves

Det er ikke dét, det drejer sig om, når du læser korrektur. Det vigtigste er, at du er opmærksom på fejl. Ved hjælp af stavekontrol og opslagsbøger kan du således sikre dig mod en masse irriterende småfejl i dine tekster.

Vær bevidst om dine stavefejl

Vi har alle sammen nogle bestemte ord, som vi har svært ved at stave til. Lav eventuelt din egen liste over dine problemord. Her er nogle eksempler på de mest almindelige fejltyper:

  • sammensatte ord: forkert ialt, iøvrigt – korrekt i alt, i øvrigt
  • r-fejl: forkert at kører bil, han køre bil – korrekt at køre bil, han kører bil
  • fejl i endelser: forkert husende er i mursten, lærene er flinke – korrekt husene er i mursten, lærerne er flinke
  • forkert bogstav: forkert alarmen giver trykhed, priviligeret – korrekt alarmen giver tryghed, privilegeret
  • dobbelt konsonant: forkert resource, indiferens – korrekt ressource, indifferens
  • stumme bogstaver: forkert han vidste hende bogen – korrekt han viste hende bogen
  • fremmedord: forkert fraksion, aubergin – korrekt fraktion, aubergine

Læs også: Hvordan skriver man korrekt dansk?

Hedder det ligge eller lægge?

Hedder det ligge eller lægge?

Ligge eller lægge? Dette er egentlig ret nemt, men også en af de mest hyppige fejl, vi ser på dansk. Her får du huskereglerne, som gør, at du aldrig mere vil være i tvivl om, hvorvidt du skal skrive ligge eller lægge.

læs mere
Navneord – et eller to ord?

Navneord – et eller to ord?

Forresten eller for resten? Kommunalvalg eller kommunal valg? Hvad med elevuddannelse, produktchef og kaffeautomat? Bliv meget klogere på sammensatte navneord her.

læs mere
Politisk korrekt sprog

Politisk korrekt sprog

Negeren i Elefantens Vuggevise fra 1947 blev brugt som rangle, men blev senere skiftet ud med en kokosnød. Indtil omkring 1970’erne var der ikke noget galt i at bruge betegnelsen neger om folk herhjemme, der havde en afrikansk baggrund. Men tiderne og sproget skifter.

læs mere
Sin eller hans?

Sin eller hans?

Vi har altid haft svært ved i dansk at bruge stedordene sin, hans, hendes, dens og dets korrekt, og det medfører ofte diskussioner. Hvad betyder denne sætning egentlig “Søren pudsede skærmen på hans computer” – er det Sørens computer eller en anden persons?

læs mere
Skabelon til referat

Skabelon til referat

På mange større arbejdspladser har man en skabelon, medarbejderne kan bruge, når de skal skrive referater. Men hvis det ikke findes – hvad gør du så?

læs mere
Kursus i kommunikation – lær at skrive bedre

Kursus i kommunikation – lær at skrive bedre

En ting er sikkert – alle kan blive bedre til at formulere sig og kommunikere skriftligt. Her får du til at starte med 10 råd, som gør dig bedre til skriftlig kommunikation, og på vores kurser får du endnu flere fif.

læs mere