Kommaet er det tegn, vi bruger allermest. Men det er også det tegn, der volder flest problemer i dansk. Derfor har vi valgt at skrive en del om dette.
Dette er korrekt dansk kommatering
Indtil januar 2004 havde vi to forskellige kommasystemer i dansk – det traditionelle grammatiske komma og det nye komma, som blev indført i 1996. Fra januar 2004 har vi kun ét kommasystem. Kommasystemet er identisk med reglerne for det traditionelle grammatiske komma bortset fra én enkelt valgfrihed. Valgfriheden, som Dansk Sprognævn anbefaler, at man følger, siger, at man ikke skal sætte kommaer foran ledsætninger.
De danske kommasystemer
Og det har stor betydning for din kommatering, om du følger denne valgfrihed eller ej. I dag forholder det sig sådan, at det er ganske få, der følger valgfriheden. Af den simple grund at kun ganske få kender til muligheden. Derfor anbefaler vi i dag vores kursister at benytte det traditionelle grammatiske komma, som vi også har brugt i denne udgave til websiden.
Hovedprincippet for det traditionelle grammatiske komma
Kan du sætte det traditionelle komma korrekt? Her er en øvelse, hvor du kan teste dine kommafærdigheder. Løsningerne til hvordan du skal benytte dig af det korrekte danske komma, får du med det samme.
Øvelse i korrekt dansk komma
Hvor skal der sættes grammatiske kommaer?
Nu kan jeg huske hvem af deltagerne der hedder Tove.
Hun fortalte en vittighed og han lo.
Vi rykkede sammen for at der kunne blive plads til alle.
Vi har sørget for at alle ansatte er orienteret.
Løsning
Nu kan jeg huske, hvem af deltagerne der hedder Tove.
Hun fortalte en vittighed, og han lo.
Vi rykkede sammen, for at der kunne blive plads til alle.
Vi har sørget for, at alle ansatte er orienteret.
Hovedprincipper ved korrekt dansk komma
Hovedprincippet i det traditionelle komma er, at man, mekanisk og uanset meningen, sætter komma før og efter ledsætninger; det vil sige ofte foran ord som at, der, som og hv-ord. En ledsætning er det samme som en bisætning, men i dag bruger man udtrykket en ledsætning. Det er meget vigtigt at bide sig fast i ordet ofte, fordi det ikke er altid, at der skal være komma foran ordene: at, der, som og hv-ord. Det er lige nøjagtigt her, at man tit laver kommafejl. Når du sætter det traditionelle komma, skal du altså sætte komma før og efter ledsætningerne, medmindre der står et andet større tegn som punktum, spørgsmålstegn eller udråbstegn.
Det traditionelle danske komma – ikke kun “kryds og bolle”
Nu har vi talt om ledsætninger, men måske tænker du slet ikke i ledsætninger, når du sætter traditionelt komma. Du sætter måske bare kryds og bolle. Mange har simpelthen lært at sætte kommaer ved hjælp af kryds (under grundled – subjekt) og bolle (under udsagnsled – verballed). Grundleddet er den eller det, der gør noget, og udsagnsleddet er dét, grundleddet gør. Man sætter så komma hver gang, der er to sæt krydser og boller. Ligesom det ikke er nok blot mekanisk at sætte kommaer foran ordene at, der, som og hv-ord, er det heller ikke nok bare at sætte kryds og bolle, hvis man vil være sikker på, at ens kommaer står korrekt. Her kommer nogle sætninger, hvor man tit kan komme til at sætte det traditionelle komma forkert. Prøv selv at sætte kommaerne:
Hun ville prøve at skrive brevet om.
Nu kan jeg ikke huske hvilket af de to oplæg der var bedst.
Tak fordi du tog over mens jeg var syg.
Jeg er ikke tryg ved at hun skal stå for konferencen alene.
Videoen tændes ved at man trykker på knappen
I den første sætning skal der ikke være komma, men nogle sætter fejlagtigt et komma foran at, fordi man ofte sætter et traditionelt komma foran et at, hvis det bliver efterfulgt af en ledsætning, fx: Hun vidste ikke, at brevet allerede var skrevet om. Men i den første sætning bliver at efterfulgt af navneformen skrive, og så skal der ikke sættes noget komma, for det er jo ikke en sætning.
Nu kan jeg ikke huske, hvilket af de to oplæg der var bedst.
Der skal kun være ét komma i sætningen, og det skal være foran hvilket. Reglen siger, at man sætter traditionelt komma før og efter ledsætninger, der begynder med hv-ord. Selvom der senere i ledsætningen kommer et der eller som, skal der altså stadig kun være komma foran hv-ordet. Det er en typisk fejl også at sætte komma foran der, for hvis man har en ledsætning, som begynder med et der, så skal der jo altid være komma foran, fx: Det var hende, der sagde det. Men der skal altså ikke være komma foran der, hvis der tidligere i samme ledsætning er et hv-ord.
Tak, fordi du tog over, mens jeg var syg.
Der skal være to kommaer i sætningen. Et efter Tak og et foran mens. Mange glemmer at sætte kommaet efter Tak, som er en bydemåde. Sætninger med bydemåde betragtes som helsætninger med “indbygget” grundled – underforstået: Jeg takker, og derfor skal der altså være et komma, for bagefter kommer der en ledsætning. Her duer kryds og bolle-metoden altså ikke. Kommaet før mens skal være der, fordi der her begynder en ny ledsætning.
Jeg er ikke tryg ved, at hun skal stå for konferencen alene.
Der skal være ét komma i sætningen, og det skal være efter ved. Reglen siger nemlig, at når der både står et forholdsord som ved og et bindeord som at, skal det grammatiske komma ofte sættes mellem forholdsordet og bindeordet. Det er dog en udbredt fejl at sætte kommaet foran ved i stedet.
Videoen tændes, ved at man trykker på knappen.
Her er så et eksempel på en undtagelse fra det, vi lige har forklaret om, at kommaet ofte skal stå mellem forholdsord og bindeord. Her hører ved og at betydningsmæssigt sammen, og så siger reglen, at kommaet skal stå foran forholdsordet ved. Her kan man altså ikke blot mekanisk sætte et komma foran at. Man sætter jo ofte traditionelt komma foran at, hvis det indleder en ledsætning, fx: Han siger, at det bliver regn i morgen. Det kan nogle gange være meget svært – ja nærmest umuligt – at afgøre, om man skal sætte kommaet før et forholdsord eller mellem et forholdsord (fx for, med, om, over, på, til, ved) og et bindeord (fx at, om). Især forbindelser med ved at kan være ondskabsfulde.
Læs også: Vigtige kommaregler
