Og hvad med sine og deres? Hvad er korrekt?
Vi har altid haft svært ved i dansk at bruge stedordene sin, hans, hendes, dens og dets korrekt, og det medfører ofte diskussioner. Undersøgelser af gamle tekster viser oven i købet, at sådan har det forholdt sig i de seneste 700 år! Derfor mener vi, det er på sin plads at omtale forvirringen om sin eller hans.
Søren pudsede skærmen på sin computer.
I denne sætning pudser Søren skærmen på sin egen computer, fordi der står sin.
Søren pudsede skærmen på hans computer.
I denne sætning er Søren en flink fyr, for nu pudser han ikke sin egen skærm, men en anden mands skærm! (Chefens?).
Det er ikke i den slags sætninger, at mange har problemer – dog forekommer det i enkelte jyske dialekter.
Skjulte sætninger med sin kan være forvirrende
De største problemer angående sin finder man i de såkaldte skjulte sætninger. En skjult sætning er en slags sætning, der står inde i en anden sætning. Den skjulte sætning er ikke en rigtig sætning med et udsagnsled i nutid eller datid. Udsagnsordet optræder derimod i navnemåde, tillægsform eller som et sætningsord. Den skjulte sætning har alligevel betydning som en sætning. Du kan kende en skjult sætning på, at den kan skrives om til en rigtig sætning, uden at meningen bliver ændret væsentligt.
Eksempler på skjulte sætninger uden sin, hans eller hendes:
Han bad hende holde humøret højt.
Jeg så chefen løbe en tur med sekretæren.
I første eksempel er den skjulte sætning hende holde humøret højt. Den kan skrives om til en rigtig sætning: Hun holder humøret højt. Du kan nu sammenligne de to sætninger:
Han bad hende holde humøret højt.
Han bad hende om, hun ville holde humøret højt.
Den skjulte sætning i det andet eksempel lyder sådan: chefen løbe en tur med sekretæren. Omskrevet til en rigtig sætning lyder den nu sådan: Chefen løb en tur med sekretæren.
Prøv at sammenligne de to sætninger:
Jeg så chefen løbe en tur med sekretæren.
Jeg så, at chefen løb en tur med sekretæren.
Nu prøver vi at sætte sin ind i de to sætninger, vi begyndte med. Du skal huske på, at sin henviser til grundleddet i skjulte sætninger:
Han bad hende holde sit humør højt.
Jeg så chefen løbe en tur med sin sekretær.
I de fleste sætninger af denne her slags er det mest naturligt at bruge sin.
Dobbelttydige sætninger med sin – sine – sit
Sætningen Tove så, at René ryddede op på sine hylder forstår de fleste af os som om, at det er Renés hylder, det drejer sig om. Men stod der Tove så René stjæle sine hylder, så drejer det sig nu om Toves hylder!
I næste sætning kan man let blive i tvivl om, hvad sit henviser til. René fandt Tove siddende ved sit bord. Heldigvis kan man næsten altid se ud af den sammenhæng, som sætningen indgår i, hvem sin henviser til.
Til gengæld er der ingen problemer med sine i sætninger som disse to:
De forskrækkede Tove stående ved sine reoler. (Toves reoler)
René forskrækkede Tove og Jeppe stående ved sine reoler. (Renés reoler)
Sine kan i begge tilfælde kun vise tilbage til en enkelt person. Hvis reolerne tilhører flere personer, skulle der have stået deres.
Skal man skrive sine eller deres? Hvilke regler gælder?
Det volder også tit problemer, når man skal vælge mellem sin og deres. Sætninger som disse er nemme nok:
Thomas og Susanne pudser deres sko.
Susanne pudser sine sko.
Stod der derimod: Thomas pudser deres sko, ja, så er Thomas en flink fyr, der pudser sko for dem begge. Sætninger som disse kan de fleste af os godt finde ud af. Der opstår dog ofte uenighed blandt folk om, hvorvidt man kan bruge sin i stedet for deres:
En del undervisere udleverer kopier af PowerPoints til sine kursister.
Det bliver mere og mere almindeligt at formulere sig sådan, og måske bliver det den eneste korrekte måde engang i fremtiden. Men vores råd er alligevel at undgå en sådan formulering, da mange reagerer kraftigt imod den. I stedet kan du bruge vendingen: En del undervisere udleverer kopier af PowerPoints til deres kursister.
Sproglige regler for sin, sit, sine, hendes, dens og dets
De sproglige regler for, hvordan du bruger sin, sit, sine over for hans, hendes, dens og dets er meget indviklede. Som hovedregel skal du dog huske på, at sin, sit og sine kun henviser til et grundled i ental.
Har du brug for mere uddybende litteratur om emnet, vil vi foreslå, at du læser i Rigtigt Dansk af Erik Hansen eller Håndbog i Nudansk.
Læs også: Hvad med nogen eller nogle?
