Udråbstegn, spørgsmålstegn, prikker og parentes – bliv en mester til bruge dem her
Udråbstegn bruges sådan her
Udråbstegn bruger man til at vække opmærksomhed med og til at vise følelser med over for modtageren. Tre eksempler:
Som ny marketingassistent har de ansat chefens kusine!
Du skal betale det beløb, du skylder os, indenfor tre dage!
Nyt utraditionelt hårplejemiddel!
Ved at bruge udråbstegn kan du få meningen i en sætning til at ændre sig. Prøv at læse følgende to sætninger højt:
Hun har bestået sin eksamen med et fint resultat.
Hun har bestået sin eksamen med et fint resultat!
Der er stor forskel på, hvordan de to sætninger lyder, alt efter om du slutter med et punktum eller et udråbstegn. I den første sætning konstaterer du bare helt neutralt, at hendes eksamen er gået fint. I den anden derimod viser du med udråbstegnet, at det kommer bag på dig, at hun har bestået med et fint resultat.
Udråbstegn og retoriske spørgsmål
Et retorisk spørgsmål er et udtryk, der er formet som et spørgsmål, men er ment som en konstatering eller et udråb, fx: Hvem der bare sad på en café i solen lige nu! Du kan også bruge retoriske spørgsmål, når du skriver tekster. Du kan sagtens stille et spørgsmål til din modtager, fx: Hvorfor er det så vigtigt at vide, hvad din forsikring dækker? Det virker pædagogisk, hvis du en gang imellem stiller et retorisk spørgsmål – især når du skriver svære tekster.
Det er valgfrit, om du vil bruge udråbstegn eller spørgsmålstegn efter retoriske spørgsmål:
Har du trukket dit kørekort i en automat!
Har du trukket dit kørekort i en automat?
Du skal dog passe på med at bruge for mange udråbstegn, når du skriver. Det er et meget iøjnefaldende og demonstrativt tegn, og derfor skal det bruges varsomt i forretnings- og kundebreve, referater, notater osv. Det er fx ikke nødvendigt at sætte udråbstegn efter en starthilsen, fx Kære Marianne Sørensen.
Instruktioner uden udråbstegn
Du behøver heller ikke bruge udråbstegn, hvis du skal skrive en instruktion eller en vejledning. Her er det mest almindelige at bruge bydemåde. Et eksempel på en vejledning uden udråbstegn:
Hjælpen er aldrig langt væk
1. Drej vores servicenummer.
2. Lyt til stemmen.
3. Følg instruktionen nøje.
4. Hav lidt tålmodighed, der kan være en kort ventetid.
Spørgsmålstegn – hvordan og hvornår?
Man sætter spørgsmålstegn for at vise, at en sætning er ment som et spørgsmål:
Hvordan sikrer du bedst din computer mod virusangreb?
Er kontoret lukket kl. 16:30?
Du kan også sætte spørgsmålstegn efter ord eller sætninger, der ikke umiddelbart ligner spørgsmål. På den måde indikerer spørgsmålstegnet, at det, du skriver, skal opfattes som et spørgsmål:
Ja?
En chokoladekiks mere?
Ingen spørgsmålstegn i indirekte tale
Vær opmærksom på, at du ikke skal sætte spørgsmålstegn efter spørgsmål, der er gengivet i indirekte tale. Spørgsmål gengivet i indirekte tale finder du fx i referater.
Et eksempel fra et referat fra et afdelingsmøde uden spørgsmålstegn:
Direktøren spurgte den nye afdelingschef Jens Olsen om, hvorvidt han ville stå for rundvisningen af japanske topchefer ved næste konference. Jens Olsen var i tvivl om, hvad han ville svare.
Prikker – hvordan bruger man dem?
Prikker bruger man til at vise, at der er udeladt en del af teksten. Det er frivilligt, om du vil sætte prikkerne i parentes. Nogle kalder dem også for tankeprikker.
At medarbejderne ikke er stressede, … er vigtigt for servicen.
Prikkerne står for udeladelsen: hvad de naturligvis bliver, når der er for mange, der er sygemeldte på samme tid …
Husk, at der skal være mellemrum (luft) mellem ordet og første prik, hvis prikkerne står i stedet for hele ord eller en eller flere sætninger. Prikkerne kan også vise, at der er udeladt nogle bogstaver i et ord:
Fy for f… som maden smager i kantinen.
Her markerer prikkerne kun, at der er udeladt nogle enkelte bogstaver i ét ord, og så skal der ikke være luft. Vi ser en del prikker i mails, hvor de betyder: Det kan du selv tænke dig til. Det vil vi godt advare imod, da det jo ikke er en krimi! Fx:
Tak for sidst …
Var du tilfreds med mødet …
Parentes – sådan bruger du parenteser
Parentes kan bruges til at markere, at her kommer der en nærmere forklaring, en tilføjelse eller et indskud. Du skal altid kunne fjerne det, der står inde i parentesen, uden at den sætning, der er tilbage, bliver meningsløs eller grammatisk forkert. Selvom det, der står inde i parentesen, kan undværes, behøver det ikke at være uinteressant. For var det fuldstændig uden interesse, var det jo ikke taget med.
Eksempler:
Husk at putte korrekt benzintype (95 oktan) på bilen.
Din forsikring dækker ikke ved simpelt tyveri (punkt 3.2 i betingelserne).
Parenteser og andre tegn
Mange er i tvivl om, hvorvidt spørgsmålstegn og udråbstegn skal stå inden for eller uden for en parentes i en sætning. Det kommer helt an på, om tegnet hører sammen med det, der står inde i parentesen, eller ej. Her er først to eksempler, hvor tegnene hører til det, der står inde i parentesen, og bagefter to eksempler, hvor tegnene ikke hører til:
To fra ledergruppen skal deltage i seminaret om det nye regnskabsprogram (Jesper og Thomas?).
Taksten for at leje et videokamera er sat til 1.845,00 kr. (per time!).
Hvem vil være ordstyrer til generalforsamlingen (ca tre timer)?
Tænd for videokameraet efter pausen (kl. 15:15).
Kommaer og punktummer skal altid stå uden for parentesen:
To fra ledergruppen skal deltage i seminaret om det nye regnskabsprogram. (Er Jesper og Thomas interesserede? Vi skal give svar inden udgangen af juli). Hvis vejret bliver godt (hvad vi håber) så får vi sikkert en rigtig god firmaskovtur.
Du skal huske på, at en parentes aldrig kan slutte en sætning. Der skal altid stå et stort tegn til slut, det vil sige et punktum, et udråbstegn eller et spørgsmålstegn.
Nu er du meget klogere på, hvordan du skal bruge udråbstegn, spørgsmålstegn, prikker og parentes!
Læs også: Forskellen på kolon og semikolon
