Engelske og amerikanske ord i dansk

af | 20. januar 2021

Amerikansk kultur har lige siden afslutningen på 2. Verdenskrig haft stor indflydelse på det danske sprog. Dengang var det ord som jeansmilkshake og drive-in-biograf, der blev introduceret. Gennem tiden har en lang række udtryk fundet vej til den danske retskrivningsordbog.

Førhen parkerede vi vores bil i en garage. Garage optræder i Ordbog over det Danske Sprog fra 1924. I 1950’erne begynder man derimod at parkere sin bil i en carport.

Disse nye ord bliver introduceret i en tid, hvor den amerikanske kulturelle indflydelse er stor i Danmark.

Spammer du folk om webinaret?

I de sidste 10-20 år har vi fået mange nye ord fra engelsk, som har med internet og elektronisk kommunikation at gøre: webinar, influencer, streaming, e-mail, browser, offline, at spamme og en lang række andre. De fleste danskere ved nok, hvad de betyder efterhånden, men hvis du taler med en person, som måske er født under eller før 2. verdenskrig, kan det være, du skal forklare nogle af dem nærmere.

Andre ord, som ses mere og mere hyppigt, er fx. at caste (at finde den rigtige person til en film), en bumbag (en bæltetaske), eller sneakers i stedet for kondisko. Man kan blive så forvirret, at man måske har brug for en powernap eller en snack – måske en sandwich med roastbeef?

Retskrivningsordbogen 2012

Den nyeste udgave af Retskrivningsordbogen udkom i november 2012. Her kan man stadig finde masser af ord med amerikansk eller engelsk inspiration. Mange af ordene er ikke nødvendigvis nye; de har været brugt i daglig tale gennem nogle år og har til sidst fundet vej til ordbogen.

Sproget udvikler sig hele tiden, og eftersom den amerikanske kultur stadig i høj grad påvirker vores samfund, bliver nye ord konstant importeret. Nogle eksempler på nye ord i denne omgang er ord som: powernap, roadpricing, smartphone, tablet og podcast.

Et af de mere markante ord i den nyeste retskrivningsordbog er ordet fuck. Dansk Sprognævn skriver ikke nye ord i Retskrivningsordbogen, fordi de vil have os til at bruge dem. Tværtimod foregår det sådan, at et ord finder vej til den nyeste udgave, fordi folk i forvejen bruger ordet, og at det dermed allerede er integreret i det danske sprog.

Amerikanske og engelske ord bliver ved med at finde vej til danskernes læber. Tidligere importerede vi mange ord fra græsk (påske) og latin (krokus), tysk (kejser) og fransk (bouillon). Det viser blot, at det danske sprog er i udvikling, og sådan har det altid været.

Læs også: Professionelle arbejdsmails

Nogen eller nogle?

Nogen eller nogle?

Hvornår skriver man nogen – og hvornår skal man bruge nogle? Man kan ikke høre, hvornår det er korrekt at bruge nogen, og hvornår det er korrekt at bruge nogle, fordi begge ord udtales på samme måde. Derfor kan det være svært at afgøre, hvilken form der er den rigtige. Bliv klogere her.

læs mere
Hvordan skriver man en god rapport?

Hvordan skriver man en god rapport?

På den enkelte arbejdsplads er der også mange medarbejdere, der til daglig eller fra tid til anden beskæftiger sig med at skrive rapporter, som omhandler igangværende eller kommende projekter i virksomheden. Derfor vil vi i dette kapitel gennemgå, hvordan du mest hensigtsmæssigt udformer og strukturerer en rapport.

læs mere
Skriveblokering – hvad gør man?

Skriveblokering – hvad gør man?

Du sidder og skal skrive en tekst. Du har det hele i hovedet. Du skal til at formulere dig – og så sker der bare intet! Du er ramt af skriveblokering. Hvad gør du nu? Her er vores tips til, hvordan du kommer videre.

læs mere
Hvilke krav stiller man til en god rapport?

Hvilke krav stiller man til en god rapport?

I en rapport samler og fremlægger man informationer om en bestemt problemstilling. Det er tit fagfolk, der skriver rapporter, og rapporterne skrives ofte til de mennesker, der skal tage beslutninger om de forhold, rapporten beskriver.

læs mere
Hvordan skriver man personligt?

Hvordan skriver man personligt?

At skrive personligt betyder naturligvis ikke, at du skrive faglige tekster på samme måde, som når du skrive personlige breve og mails til venner og familie. Derimod gør du din tekst personlig ved at bruge personord som du, dig, vi, jeg og vi. Og ved at være venlig og bruge aktiv form.

læs mere
Del informationerne op – effektiv information

Del informationerne op – effektiv information

Lad være med at fylde for mange informationer ind i dine sætninger, for så bliver sætningerne tit for lange og du skal tænke på din modtager, jo mere besværligt det er at læse din tekst, desto større er risikoen også for, at modtageren holder op med at læse. Kan du se, hvad der er galt her?

læs mere