Engelske og amerikanske ord i dansk

af | 20. januar 2021

Amerikansk kultur har lige siden afslutningen på 2. Verdenskrig haft stor indflydelse på det danske sprog. Dengang var det ord som jeansmilkshake og drive-in-biograf, der blev introduceret. Gennem tiden har en lang række udtryk fundet vej til den danske retskrivningsordbog.

Førhen parkerede vi vores bil i en garage. Garage optræder i Ordbog over det Danske Sprog fra 1924. I 1950’erne begynder man derimod at parkere sin bil i en carport.

Disse nye ord bliver introduceret i en tid, hvor den amerikanske kulturelle indflydelse er stor i Danmark.

Spammer du folk om webinaret?

I de sidste 10-20 år har vi fået mange nye ord fra engelsk, som har med internet og elektronisk kommunikation at gøre: webinar, influencer, streaming, e-mail, browser, offline, at spamme og en lang række andre. De fleste danskere ved nok, hvad de betyder efterhånden, men hvis du taler med en person, som måske er født under eller før 2. verdenskrig, kan det være, du skal forklare nogle af dem nærmere.

Andre ord, som ses mere og mere hyppigt, er fx. at caste (at finde den rigtige person til en film), en bumbag (en bæltetaske), eller sneakers i stedet for kondisko. Man kan blive så forvirret, at man måske har brug for en powernap eller en snack – måske en sandwich med roastbeef?

Retskrivningsordbogen 2012

Den nyeste udgave af Retskrivningsordbogen udkom i november 2012. Her kan man stadig finde masser af ord med amerikansk eller engelsk inspiration. Mange af ordene er ikke nødvendigvis nye; de har været brugt i daglig tale gennem nogle år og har til sidst fundet vej til ordbogen.

Sproget udvikler sig hele tiden, og eftersom den amerikanske kultur stadig i høj grad påvirker vores samfund, bliver nye ord konstant importeret. Nogle eksempler på nye ord i denne omgang er ord som: powernap, roadpricing, smartphone, tablet og podcast.

Et af de mere markante ord i den nyeste retskrivningsordbog er ordet fuck. Dansk Sprognævn skriver ikke nye ord i Retskrivningsordbogen, fordi de vil have os til at bruge dem. Tværtimod foregår det sådan, at et ord finder vej til den nyeste udgave, fordi folk i forvejen bruger ordet, og at det dermed allerede er integreret i det danske sprog.

Amerikanske og engelske ord bliver ved med at finde vej til danskernes læber. Tidligere importerede vi mange ord fra græsk (påske) og latin (krokus), tysk (kejser) og fransk (bouillon). Det viser blot, at det danske sprog er i udvikling, og sådan har det altid været.

Læs også: Professionelle arbejdsmails

Farlige ord at bruge

Farlige ord at bruge

Styr udenom tvetydige ord og gummiudtryk – det er vigtigt, at du skriver præcist, entydigt og udtømmende. Din læser skal kunne forstå, hvad du skriver, uden at komme i tvivl om, hvad du mener. Og nogle ord er faktisk farlige at bruge! Bliv klogere her.

læs mere
Der er forskel på skrift og tale

Der er forskel på skrift og tale

Vær ikke bange for at skrive enkelt! Hvis du skal skrive noget, der er svært, er det altid godt at tænke på det talte sprog og spørge sig selv: “Hvordan ville jeg sige det, hvis jeg fx skulle forklare det over telefonen?”

læs mere
Hvordan skriver man forståeligt?

Hvordan skriver man forståeligt?

Det er en god ide at bruge ord, som din modtager kender, hvis du vil skrive forståeligt. Vælger du at bruge ord, du ikke er sikker på, at din modtager kender, så skal du forklare dem. Her får du tipsene.

læs mere
Konkret tekst hvordan?

Konkret tekst hvordan?

Skriv konkret – konkrete tekster fungerer. Hvis du skal skrive konkret, skal du bruge konkrete ord, og du skal også undgå sætningsord. Her får du eksempler på konkret tekst – kommunikation. der virker.

læs mere
Hvordan skriver man overskueligt?

Hvordan skriver man overskueligt?

Sørg for, at din tekst er overskuelig og let at finde rundt i. Din modtager skal hurtigt kunne få et overblik over teksten. Det er derfor vigtigt, at du bevidst om, hvordan du bruger, overskrifter afsnit og punktopstillinger.

læs mere