Den grønne retskrivningsordbog

af | 14. november 2016

Nu også en digital ordbog

Den sidste retskrivningsordbog, vi har fået i papirform, er Retskrivningsordbogen, 4. udgave, fra 2012. Men nu findes ordbogen også digitalt som webappen RO+/roplus til pc, tablet og smartphone. Den digitale udgave bliver opdateret på følgende måde:

  1. Der indsættes nye opslagsord, ca. 150 ord om året.
  2. Der tilføjes oplysninger i eksisterende artikler, fx sammensætnings- og brugseksempler.
  3. Der tilføjes eksempler eller lignende i en retskrivningsregel for at tydeliggøre reglen.

Via RO+ får du adgang til en udvidet version af Retskrivningsordbogen fra 2012. Dansk Sprognævn kalder den Retskrivningsordbogen Plus eller RO+, fordi den giver flere muligheder end ordbogen på www.dsn.dk.

Alle digitale udgaver af Retskrivningsordbogen bliver opdateret, så slår man op i ordbogen på fx sproget.dk, Ordbogen.com eller i RO+, finder man nøjagtig de samme oplysninger som i

Retskrivningsordbogen på www.dsn.dk.

Et kort tilbageblik om retskrivningsordbogens historie

Helt tilbage i 1872 fik vi den første officielle retskrivningsordbog, nemlig Svend Grundtvigs Dansk Haandordbog. Som noget nyt blev Grundtvigs ordbog anbefalet af kulturminister C. Hall (datidens kirkeminister) som rettesnor for hele det offentlige skolevæsen.

Herefter har vi med jævne mellemrum justeret retskrivningen, så den passer til sproget i den tid, den skal bruges. Der har gennem årene været både store og små justeringer.

Dobbelt A vs Å

1948: bolle-å og navneord med småt

De største ændringer er til dato dem, der blev indført i forbindelse med retskrivningsreformen i 1948. Ved denne retskrivningsreform ændrede man tre ting:

  1. Navneord (substantiver) skrives nu med små bogstaver, fx blev Hus til hus.
  2. Bogstavet å blev indført i stedet for aa, fx blev laane til låne.
  3. Stumt -d i fx udsagnsordene kunde, skulde og vilde blev fjernet. Nu skulle man skrive kunne, skulle og ville.

Disse tre ændringer gjaldt allerede fra 1948 – de kom dog først med i den næste officielle retskrivningsordbog i 1955.

Dansk Sprognævns rolle

Retskrivningsordbogen fra 1955 var den første, der blev udgivet af Dansk Sprognævn. Det var dog ikke Sprognævnet selv, der havde skrevet ordbogen. Den lå stort set færdig og trykklar, da Dansk Sprognævn blev oprettet i 1955.

Den første retskrivningsordbog, som helt og holdent var Dansk Sprognævns arbejde, var den fra 1986. Siden har der været løbende justeringer i 1996, 2001, 2005 og igen i 2012.

Loven siger …

I Retskrivningsloven fra 1997 blev det besluttet, at hele det officielle Danmark skal følge Sprognævnets retskrivning. Det vil sige kommuner, ministerier, (offentlige) skoler, universiteter, osv.

Løbende opdatering af Retskrivningsordbogen

Retskrivningsordbogen er siden 2014 blevet opdateret hvert år. På Dansk Sprognævns hjemmeside www.dsn.dk finder du lister over opdateringerne med nye ord, historien bag opdateringerne m.m. Og husk i dag at bruge roplus.dk.

(Kilde: www.dsn.dk)

Hedder det ligge eller lægge?

Hedder det ligge eller lægge?

Ligge eller lægge? Dette er egentlig ret nemt, men også en af de mest hyppige fejl, vi ser på dansk. Her får du huskereglerne, som gør, at du aldrig mere vil være i tvivl om, hvorvidt du skal skrive ligge eller lægge.

læs mere
Navneord – et eller to ord?

Navneord – et eller to ord?

Forresten eller for resten? Kommunalvalg eller kommunal valg? Hvad med elevuddannelse, produktchef og kaffeautomat? Bliv meget klogere på sammensatte navneord her.

læs mere
Politisk korrekt sprog

Politisk korrekt sprog

Negeren i Elefantens Vuggevise fra 1947 blev brugt som rangle, men blev senere skiftet ud med en kokosnød. Indtil omkring 1970’erne var der ikke noget galt i at bruge betegnelsen neger om folk herhjemme, der havde en afrikansk baggrund. Men tiderne og sproget skifter.

læs mere
Sin eller hans?

Sin eller hans?

Vi har altid haft svært ved i dansk at bruge stedordene sin, hans, hendes, dens og dets korrekt, og det medfører ofte diskussioner. Hvad betyder denne sætning egentlig “Søren pudsede skærmen på hans computer” – er det Sørens computer eller en anden persons?

læs mere
Skabelon til referat

Skabelon til referat

På mange større arbejdspladser har man en skabelon, medarbejderne kan bruge, når de skal skrive referater. Men hvis det ikke findes – hvad gør du så?

læs mere
Kursus i kommunikation – lær at skrive bedre

Kursus i kommunikation – lær at skrive bedre

En ting er sikkert – alle kan blive bedre til at formulere sig og kommunikere skriftligt. Her får du til at starte med 10 råd, som gør dig bedre til skriftlig kommunikation, og på vores kurser får du endnu flere fif.

læs mere