Den grønne retskrivningsordbog

af | 14. november 2016

Nu også en digital ordbog

Den sidste retskrivningsordbog, vi har fået i papirform, er Retskrivningsordbogen, 4. udgave, fra 2012. Men nu findes ordbogen også digitalt som webappen RO+/roplus til pc, tablet og smartphone. Den digitale udgave bliver opdateret på følgende måde:

  1. Der indsættes nye opslagsord, ca. 150 ord om året.
  2. Der tilføjes oplysninger i eksisterende artikler, fx sammensætnings- og brugseksempler.
  3. Der tilføjes eksempler eller lignende i en retskrivningsregel for at tydeliggøre reglen.

Via RO+ får du adgang til en udvidet version af Retskrivningsordbogen fra 2012. Dansk Sprognævn kalder den Retskrivningsordbogen Plus eller RO+, fordi den giver flere muligheder end ordbogen på www.dsn.dk.

Alle digitale udgaver af Retskrivningsordbogen bliver opdateret, så slår man op i ordbogen på fx sproget.dk, Ordbogen.com eller i RO+, finder man nøjagtig de samme oplysninger som i

Retskrivningsordbogen på www.dsn.dk.

Et kort tilbageblik om retskrivningsordbogens historie

Helt tilbage i 1872 fik vi den første officielle retskrivningsordbog, nemlig Svend Grundtvigs Dansk Haandordbog. Som noget nyt blev Grundtvigs ordbog anbefalet af kulturminister C. Hall (datidens kirkeminister) som rettesnor for hele det offentlige skolevæsen.

Herefter har vi med jævne mellemrum justeret retskrivningen, så den passer til sproget i den tid, den skal bruges. Der har gennem årene været både store og små justeringer.

Dobbelt A vs Å

1948: bolle-å og navneord med småt

De største ændringer er til dato dem, der blev indført i forbindelse med retskrivningsreformen i 1948. Ved denne retskrivningsreform ændrede man tre ting:

  1. Navneord (substantiver) skrives nu med små bogstaver, fx blev Hus til hus.
  2. Bogstavet å blev indført i stedet for aa, fx blev laane til låne.
  3. Stumt -d i fx udsagnsordene kunde, skulde og vilde blev fjernet. Nu skulle man skrive kunne, skulle og ville.

Disse tre ændringer gjaldt allerede fra 1948 – de kom dog først med i den næste officielle retskrivningsordbog i 1955.

Dansk Sprognævns rolle

Retskrivningsordbogen fra 1955 var den første, der blev udgivet af Dansk Sprognævn. Det var dog ikke Sprognævnet selv, der havde skrevet ordbogen. Den lå stort set færdig og trykklar, da Dansk Sprognævn blev oprettet i 1955.

Den første retskrivningsordbog, som helt og holdent var Dansk Sprognævns arbejde, var den fra 1986. Siden har der været løbende justeringer i 1996, 2001, 2005 og igen i 2012.

Loven siger …

I Retskrivningsloven fra 1997 blev det besluttet, at hele det officielle Danmark skal følge Sprognævnets retskrivning. Det vil sige kommuner, ministerier, (offentlige) skoler, universiteter, osv.

Løbende opdatering af Retskrivningsordbogen

Retskrivningsordbogen er siden 2014 blevet opdateret hvert år. På Dansk Sprognævns hjemmeside www.dsn.dk finder du lister over opdateringerne med nye ord, historien bag opdateringerne m.m. Og husk i dag at bruge roplus.dk.

(Kilde: www.dsn.dk)

Professionelle arbejdsmails

Professionelle arbejdsmails

Nu, hvor flere og flere arbejder hjemmefra, er det endnu mere vigtigt, at dine beskeder virker efter hensigten. Her får du nogle konkrete tips til, hvad man gerne må – og ikke må.

læs mere
Kursus i notat og referatteknik

Kursus i notat og referatteknik

På dette kursus i notat- og referatteknik introduceres du for forskellige teknikker, så du kan skrive korte og præcise notater, der gør det let at skrive gode referater. Desuden giver vi gode råd om, hvordan du udformer forskellige typer af referater.

læs mere
Sproglig rådgivning

Sproglig rådgivning

Har du brug for sproglig rådgivning? Hos Sprogkontoret oplever vi et øget behov og interesse for individuel sproglig rådgivning. Her tager vi udgangspunkt i dine tekster. Det kan fx være mails, notater, referater eller rapporter. Forløbet er skræddersyet til dit behov og er meget intensivt.

læs mere
Tekst, der giver mening – hvordan?

Tekst, der giver mening – hvordan?

Du har skrevet en tekst, men det lader til, at folk ikke fatter, hvad du vil sige. Du sender mails, hvor din modtager ikke forstår, hvad du mener. Måske mangler din tekst sammenhæng.

læs mere