Den grønne retskrivningsordbog

af | 14. november 2016

Nu også en digital ordbog

Den sidste retskrivningsordbog, vi har fået i papirform, er Retskrivningsordbogen, 4. udgave, fra 2012. Men nu findes ordbogen også digitalt som webappen RO+/roplus til pc, tablet og smartphone. Den digitale udgave bliver opdateret på følgende måde:

  1. Der indsættes nye opslagsord, ca. 150 ord om året.
  2. Der tilføjes oplysninger i eksisterende artikler, fx sammensætnings- og brugseksempler.
  3. Der tilføjes eksempler eller lignende i en retskrivningsregel for at tydeliggøre reglen.

Via RO+ får du adgang til en udvidet version af Retskrivningsordbogen fra 2012. Dansk Sprognævn kalder den Retskrivningsordbogen Plus eller RO+, fordi den giver flere muligheder end ordbogen på www.dsn.dk.

Alle digitale udgaver af Retskrivningsordbogen bliver opdateret, så slår man op i ordbogen på fx sproget.dk, Ordbogen.com eller i RO+, finder man nøjagtig de samme oplysninger som i

Retskrivningsordbogen på www.dsn.dk.

Et kort tilbageblik om retskrivningsordbogens historie

Helt tilbage i 1872 fik vi den første officielle retskrivningsordbog, nemlig Svend Grundtvigs Dansk Haandordbog. Som noget nyt blev Grundtvigs ordbog anbefalet af kulturminister C. Hall (datidens kirkeminister) som rettesnor for hele det offentlige skolevæsen.

Herefter har vi med jævne mellemrum justeret retskrivningen, så den passer til sproget i den tid, den skal bruges. Der har gennem årene været både store og små justeringer.

Dobbelt A vs Å

1948: bolle-å og navneord med småt

De største ændringer er til dato dem, der blev indført i forbindelse med retskrivningsreformen i 1948. Ved denne retskrivningsreform ændrede man tre ting:

  1. Navneord (substantiver) skrives nu med små bogstaver, fx blev Hus til hus.
  2. Bogstavet å blev indført i stedet for aa, fx blev laane til låne.
  3. Stumt -d i fx udsagnsordene kunde, skulde og vilde blev fjernet. Nu skulle man skrive kunne, skulle og ville.

Disse tre ændringer gjaldt allerede fra 1948 – de kom dog først med i den næste officielle retskrivningsordbog i 1955.

Dansk Sprognævns rolle

Retskrivningsordbogen fra 1955 var den første, der blev udgivet af Dansk Sprognævn. Det var dog ikke Sprognævnet selv, der havde skrevet ordbogen. Den lå stort set færdig og trykklar, da Dansk Sprognævn blev oprettet i 1955.

Den første retskrivningsordbog, som helt og holdent var Dansk Sprognævns arbejde, var den fra 1986. Siden har der været løbende justeringer i 1996, 2001, 2005 og igen i 2012.

Loven siger …

I Retskrivningsloven fra 1997 blev det besluttet, at hele det officielle Danmark skal følge Sprognævnets retskrivning. Det vil sige kommuner, ministerier, (offentlige) skoler, universiteter, osv.

Løbende opdatering af Retskrivningsordbogen

Retskrivningsordbogen er siden 2014 blevet opdateret hvert år. På Dansk Sprognævns hjemmeside www.dsn.dk finder du lister over opdateringerne med nye ord, historien bag opdateringerne m.m. Og husk i dag at bruge roplus.dk.

(Kilde: www.dsn.dk)

Hvad man må skrive på dansk?

Hvad man må skrive på dansk?

Hvem bestemmer egentlig over det danske sprog? Er der officielle retningslinjer eller regler for, hvad man må og ikke må skrive? Bliv klogere her.

læs mere
Nogen eller nogle?

Nogen eller nogle?

Hvornår skriver man nogen – og hvornår skal man bruge nogle? Man kan ikke høre, hvornår det er korrekt at bruge nogen, og hvornår det er korrekt at bruge nogle, fordi begge ord udtales på samme måde. Derfor kan det være svært at afgøre, hvilken form der er den rigtige. Bliv klogere her.

læs mere
Hvordan skriver man en god rapport?

Hvordan skriver man en god rapport?

På den enkelte arbejdsplads er der også mange medarbejdere, der til daglig eller fra tid til anden beskæftiger sig med at skrive rapporter, som omhandler igangværende eller kommende projekter i virksomheden. Derfor vil vi i dette kapitel gennemgå, hvordan du mest hensigtsmæssigt udformer og strukturerer en rapport.

læs mere
Skriveblokering – hvad gør man?

Skriveblokering – hvad gør man?

Du sidder og skal skrive en tekst. Du har det hele i hovedet. Du skal til at formulere dig – og så sker der bare intet! Du er ramt af skriveblokering. Hvad gør du nu? Her er vores tips til, hvordan du kommer videre.

læs mere
Hvilke krav stiller man til en god rapport?

Hvilke krav stiller man til en god rapport?

I en rapport samler og fremlægger man informationer om en bestemt problemstilling. Det er tit fagfolk, der skriver rapporter, og rapporterne skrives ofte til de mennesker, der skal tage beslutninger om de forhold, rapporten beskriver.

læs mere
Hvordan skriver man personligt?

Hvordan skriver man personligt?

At skrive personligt betyder naturligvis ikke, at du skrive faglige tekster på samme måde, som når du skrive personlige breve og mails til venner og familie. Derimod gør du din tekst personlig ved at bruge personord som du, dig, vi, jeg og vi. Og ved at være venlig og bruge aktiv form.

læs mere