Den grønne retskrivningsordbog

af | 14. november 2016

Nu også en digital ordbog

Den sidste retskrivningsordbog, vi har fået i papirform, er Retskrivningsordbogen, 4. udgave, fra 2012. Men nu findes ordbogen også digitalt som webappen RO+/roplus til pc, tablet og smartphone. Den digitale udgave bliver opdateret på følgende måde:

  1. Der indsættes nye opslagsord, ca. 150 ord om året.
  2. Der tilføjes oplysninger i eksisterende artikler, fx sammensætnings- og brugseksempler.
  3. Der tilføjes eksempler eller lignende i en retskrivningsregel for at tydeliggøre reglen.

Via RO+ får du adgang til en udvidet version af Retskrivningsordbogen fra 2012. Dansk Sprognævn kalder den Retskrivningsordbogen Plus eller RO+, fordi den giver flere muligheder end ordbogen på www.dsn.dk.

Alle digitale udgaver af Retskrivningsordbogen bliver opdateret, så slår man op i ordbogen på fx sproget.dk, Ordbogen.com eller i RO+, finder man nøjagtig de samme oplysninger som i

Retskrivningsordbogen på www.dsn.dk.

Et kort tilbageblik om retskrivningsordbogens historie

Helt tilbage i 1872 fik vi den første officielle retskrivningsordbog, nemlig Svend Grundtvigs Dansk Haandordbog. Som noget nyt blev Grundtvigs ordbog anbefalet af kulturminister C. Hall (datidens kirkeminister) som rettesnor for hele det offentlige skolevæsen.

Herefter har vi med jævne mellemrum justeret retskrivningen, så den passer til sproget i den tid, den skal bruges. Der har gennem årene været både store og små justeringer.

Dobbelt A vs Å

1948: bolle-å og navneord med småt

De største ændringer er til dato dem, der blev indført i forbindelse med retskrivningsreformen i 1948. Ved denne retskrivningsreform ændrede man tre ting:

  1. Navneord (substantiver) skrives nu med små bogstaver, fx blev Hus til hus.
  2. Bogstavet å blev indført i stedet for aa, fx blev laane til låne.
  3. Stumt -d i fx udsagnsordene kunde, skulde og vilde blev fjernet. Nu skulle man skrive kunne, skulle og ville.

Disse tre ændringer gjaldt allerede fra 1948 – de kom dog først med i den næste officielle retskrivningsordbog i 1955.

Dansk Sprognævns rolle

Retskrivningsordbogen fra 1955 var den første, der blev udgivet af Dansk Sprognævn. Det var dog ikke Sprognævnet selv, der havde skrevet ordbogen. Den lå stort set færdig og trykklar, da Dansk Sprognævn blev oprettet i 1955.

Den første retskrivningsordbog, som helt og holdent var Dansk Sprognævns arbejde, var den fra 1986. Siden har der været løbende justeringer i 1996, 2001, 2005 og igen i 2012.

Loven siger …

I Retskrivningsloven fra 1997 blev det besluttet, at hele det officielle Danmark skal følge Sprognævnets retskrivning. Det vil sige kommuner, ministerier, (offentlige) skoler, universiteter, osv.

Løbende opdatering af Retskrivningsordbogen

Retskrivningsordbogen er siden 2014 blevet opdateret hvert år. På Dansk Sprognævns hjemmeside www.dsn.dk finder du lister over opdateringerne med nye ord, historien bag opdateringerne m.m. Og husk i dag at bruge roplus.dk.

(Kilde: www.dsn.dk)

Del informationerne op – effektiv information

Del informationerne op – effektiv information

Lad være med at fylde for mange informationer ind i dine sætninger, for så bliver sætningerne tit for lange og du skal tænke på din modtager, jo mere besværligt det er at læse din tekst, desto større er risikoen også for, at modtageren holder op med at læse. Kan du se, hvad der er galt her?

læs mere
Farlige ord at bruge

Farlige ord at bruge

Styr udenom tvetydige ord og gummiudtryk – det er vigtigt, at du skriver præcist, entydigt og udtømmende. Din læser skal kunne forstå, hvad du skriver, uden at komme i tvivl om, hvad du mener. Og nogle ord er faktisk farlige at bruge! Bliv klogere her.

læs mere
Der er forskel på skrift og tale

Der er forskel på skrift og tale

Vær ikke bange for at skrive enkelt! Hvis du skal skrive noget, der er svært, er det altid godt at tænke på det talte sprog og spørge sig selv: “Hvordan ville jeg sige det, hvis jeg fx skulle forklare det over telefonen?”

læs mere
Hvordan skriver man forståeligt?

Hvordan skriver man forståeligt?

Det er en god ide at bruge ord, som din modtager kender, hvis du vil skrive forståeligt. Vælger du at bruge ord, du ikke er sikker på, at din modtager kender, så skal du forklare dem. Her får du tipsene.

læs mere
Konkret tekst hvordan?

Konkret tekst hvordan?

Skriv konkret – konkrete tekster fungerer. Hvis du skal skrive konkret, skal du bruge konkrete ord, og du skal også undgå sætningsord. Her får du eksempler på konkret tekst – kommunikation. der virker.

læs mere
Hvordan skriver man overskueligt?

Hvordan skriver man overskueligt?

Sørg for, at din tekst er overskuelig og let at finde rundt i. Din modtager skal hurtigt kunne få et overblik over teksten. Det er derfor vigtigt, at du bevidst om, hvordan du bruger, overskrifter afsnit og punktopstillinger.

læs mere