Sproglig rådgivning

af | 6. november 2020

Har du brug for sproglig rådgivning?

Hos Sprogkontoret oplever vi et øget behov og interesse for individuel sproglig rådgivning. Her tager vi udgangspunkt i dine tekster. Tekster, du skriver på dit job. Det kan fx være mails, notater, referater eller rapporter. Forløbet er skræddersyet til dit behov og er meget intensivt. Derfor oplever vi også, at det hurtigt har en stor effekt på dit daglige skrivearbejde, hvor du får løftet dine sproglige færdigheder.

Du får praktiske tips og vejledning, hvor vi træner dig i at kunne skrive og formulere dig bedre.

Måske har du brug for at få dit sprog til at stå lidt skarpere eller bare få et skrivetjek – under alle omstændigheder vil dette forløb forbedre din skriftlige kommunikation og gøre din tekster mere effektive.

Udtalelse om individuel sproglig rådgivning og vejledning hos Sprogkontoret

I løbet af nogle få timer fik jeg på kompetent og venlig vis rådgivning i forhold til at få rettet op på mine dårlige skrivevaner. Meget overraskende gik jeg også hjem med de første byggesten til at skrive på en mere direkte, personlig og letlæselig måde – en helt ny skrivestil blev grundlagt. Jeg lærte mange nye tricks i mit møde med Susanne og Ellen. Jeg kan varmt anbefale Sprogkontoret.

Mette Ellermann, privatpraktiserende neuropsykolog. Specialist i neuropsykologi.

Har du brug for individuel sproglig rådgivning, kan forløbet fx se ud på denne måde:

  1. Du sender 10-15 siders tekst, du har udarbejdet i forbindelse med dit job. Det vil sige tekster, du allerede har skrevet, ikke tekster du skal skrive til os.
  2. Ud fra dine tekster udarbejder vi et par siders tekst med sproglig rådgivning. Desuden sammensætter vi et øvelseshæfte, der passer præcis til dine behov.
  3. Herefter mødes vi enten fysisk eller online og rådgiver dig første gang. Det er her, selve den sproglige træning starter.
  4. Et par uger senere skal du sende nye tekster til os, og vi udarbejder en ny sproglig rådgivning. Der kan også være hjemmearbejde undervejs i form af specifikke opgaver, vi sender til dig.
  5. Vi afholder rådgivningsmøde nummer to. Herefter vil der være nogle opgaver, som du skal løse inden det tredje rådgivningsmøde.
  6. Vi mødes for 3. gang og gør status/effektmåling. Her vurderer vi i fællesskab, om du har brug for flere rådgivninger. Typisk vil de næste rådgivninger ligge lidt ude i fremtiden. På den måde har du god tid til at implementere din nye skrivestil.

Sproglig rådgivning i forbindelse med et kursus – sproglig vejledning og træning i gruppe

Her er der to muligheder:

  1. Sproglig rådgivning kan også ligge som et modul i forlængelse af et kursus i skriftlig formidling. Cirka en måned efter kurset skal kursisterne sende tekster (cirka 3-4 sider), som de selv har skrevet. Vi giver hver deltager skriftlig feedback på mail, i forhold til hvad vi har gennemgået på kursusdagen. Vi kan også mødes fysisk eller online, hvis kursisterne ønsker dette.
  2. Den sproglige rådgivning kan også ligge i umiddelbar forlængelse af kurset. Fx kan vi undervise i plenum formiddag og have individuel sproglig rådgivning eftermiddag. Vi kan også undervise i plenum en hel dag og have sproglig rådgivning næste dag. Her skal kursisterne sende tekster til os inden kurset.

Sproglig rådgivning i fysisk form kræver blot ½ time pr. kursist. Hvis det er på jeres arbejdsplads, skal vi have adgang til et mødelokale. Herefter udarbejder vi et mødeskema, så du ved præcis, hvornår det er din tur. Derved går der ingen tid til spilde, da du kan arbejde som sædvanlig før og efter den sproglige træning

Sproglig rådgivning online/webinar, som nogle foretrækker – fx pga. corona, eller hvis vi befinder os i hver sin ende af landet – kræver også kun ½ time pr. kursist. Vi har forinden forberedt os grundigt, så vi præcist ved, hvilke områder du kan forbedre dig på, og hvor du er sikker allerede i din skriftlige kommunikation.

Kontakt os endelig hos Sprogkontoret, hvis du kunne være interesseret i sproglig rådgivning. Så kan vi sammen skræddersy et forløb, der passer til dit specifikke behov.

Se alle vores kurser her

Farlige ord at bruge

Farlige ord at bruge

Styr udenom tvetydige ord og gummiudtryk – det er vigtigt, at du skriver præcist, entydigt og udtømmende. Din læser skal kunne forstå, hvad du skriver, uden at komme i tvivl om, hvad du mener. Og nogle ord er faktisk farlige at bruge! Bliv klogere her.

læs mere
Der er forskel på skrift og tale

Der er forskel på skrift og tale

Vær ikke bange for at skrive enkelt! Hvis du skal skrive noget, der er svært, er det altid godt at tænke på det talte sprog og spørge sig selv: “Hvordan ville jeg sige det, hvis jeg fx skulle forklare det over telefonen?”

læs mere
Hvordan skriver man forståeligt?

Hvordan skriver man forståeligt?

Det er en god ide at bruge ord, som din modtager kender, hvis du vil skrive forståeligt. Vælger du at bruge ord, du ikke er sikker på, at din modtager kender, så skal du forklare dem. Her får du tipsene.

læs mere
Konkret tekst hvordan?

Konkret tekst hvordan?

Skriv konkret – konkrete tekster fungerer. Hvis du skal skrive konkret, skal du bruge konkrete ord, og du skal også undgå sætningsord. Her får du eksempler på konkret tekst – kommunikation. der virker.

læs mere
Hvordan skriver man overskueligt?

Hvordan skriver man overskueligt?

Sørg for, at din tekst er overskuelig og let at finde rundt i. Din modtager skal hurtigt kunne få et overblik over teksten. Det er derfor vigtigt, at du bevidst om, hvordan du bruger, overskrifter afsnit og punktopstillinger.

læs mere