Tekst, der giver mening – hvordan?

af | 12. juli 2020

Din tekst skal være sammenhængende – ellers giver den slet ikke mening

Du skal vise, at der er sammenhæng i din tekst. Det gør du ved at bruge forbinderord, som du kan læse om i dette afsnit. Der skal både være sammenhæng mellem ordene, sætningerne og afsnittene. Det er nødvendigt for, at din tekst kan blive så klar og let at forstå som muligt.

Her er imidlertid et eksempel på det modsatte. I eksemplet er det let at misforstå, hvordan ordene hænger sammen: Hun begyndte at stoppe bilen, lige da hun fik øje på bussen, men det var glat, og pludselig gled den.

Her spørger man sig selv: Hvem glider? Er det bilen eller bussen? Det kan man ikke vide. Nogle gange kan modtageren selvfølgelig regne ud, hvad meningen er, men bestemt ikke altid, og så er det jo ikke en god måde at formulere sig på. Husk altså at få sammenhæng mellem ordene i dine sætninger.

Skrive i telegramstil – er det en god ide?

Det er også vigtigt at skrive opløst, men det at skrive opløst ikke er ensbetydende med at skrive i telegramstil. Hvis du skriver i telegramstil, mangler der nemlig sammenhæng mellem de forskellige sætninger.

Her er et eksempel på en sms:

Vi har det godt, send flere penge, kommer hjem om en måned.

I en mail ville man nok have skrevet en mere sammenhængende tekst, fx sådan her:

Vi har det dejligt i USA, og vi ønsker at blive her lidt længere. Derfor må I gerne sende flere penge, fordi vi først planlægger at komme hjem om en måned.

Det er altså nødvendigt at vise dine læsere, hvordan teksten hænger sammen. Du skal således både skrive teksten opløst og samtidig få den til at hænge sammen, og det er faktisk ikke så svært, som det lyder!

Forbinderord er den smørelse, som giver din tekst mening

Du skaber sammenhæng i sætninger og afsnit ved at bruge forbinderord. Forbinderord får teksten til at hænge sammen rent sprogligt ved at skabe bløde overgange, fx: Vi beder dig derfor om at svare inden den 14. januar 2023. Derefter sender vi policen til dig.

Forbinderordene er markeret med kursiv.

Liste over forbinderord

Listen over forbinderord er meget lang. Det er fx ord som: derfor, altså, alt i alt, fordi, på grund af, med andre ord, disse, omtalte, i det følgende, herefter, da, mens, senere, derpå, nu kommer, på den baggrund, som tidligere nævnt, i det følgende, ovenfor, skønt, dog, allerede, på den ene side . . . på den anden side, i det hele taget, først og fremmest og imidlertid.

Du skal også være opmærksom på, at påpegende stedord er med til at skabe sammenhæng i teksten. Det er fx ord som: de, disse, den, dette, hun, han, det og dette.

Her er et eksempel, hvor forbinderordene er skrevet i kursiv:

Det var en gennemgang af årsregnskabet. I det følgende går vi over til de kommende besparelser.

Øvelse i at få skabt god mening i en tekst – så man forstår teksten

Her kommer en lille øvelse, hvor du skal arbejde med sammenhængen i en tekst. I teksten er sætningerne (mærket A-G) byttet om. Desuden er tegnene og de store begyndelsesbogstaver fjernet. Prøv nu, om du kan anbringe de syv linjer i en overbevisende rækkefølge. Løsningen finder du lige bagved øvelsen.

Brugsvejledning til hvordan man bestiller kuglepenne:

A det er imidlertid ikke tilfældet med de lyseblå blanketter

B er de grønne allerede fortrykt med en bestilling på de sædvanlige 500 kuglepenne

C her må du selv udfylde

D så streger du bare det fortrykte tal ud og skriver det nye antal ved siden af

E når blanketterne leveres

F imidlertid kan du også bruge de grønne, selvom du skal bruge et andet antal end 500

G på en sådan måde, som det nu passer dig

LØSNINGER TIL ØVELSE OM SAMMENHÆNG I EN TEKST 

(forbinderordene er markeret med kursiv)

1.

E Når blanketterne leveres,

B er de grønne allerede fortrykt med en bestilling på de sædvanlige 500 kuglepenne.

A Det er imidlertid ikke tilfældet med de lyseblå blanketter.

C Her må du selv udfylde

G på en sådan måde, som det nu passer dig.

F Imidlertid kan du også bruge de grønne, selvom du skal bruge et andet antal end 500,

D streger du bare det fortrykte tal ud og skriver det nye antal ved siden af.

2.

E Når blanketterne leveres,

B er de grønne allerede fortrykt med en bestilling på de sædvanlige 500 kuglepenne.

F Imidlertid kan du også bruge de grønne, selvom du skal bruge et andet antal end 500,

D streger du bare det fortrykte tal ud og skriver det nye antal ved siden af

A Det er imidlertid ikke tilfældet med de lyseblå blanketter.

C Her må du selv udfylde

G på en sådan måde, som det nu passer dig.

Læs også: Hvordan skriver man en konkret tekst?

Nogen eller nogle?

Nogen eller nogle?

Hvornår skriver man nogen – og hvornår skal man bruge nogle? Man kan ikke høre, hvornår det er korrekt at bruge nogen, og hvornår det er korrekt at bruge nogle, fordi begge ord udtales på samme måde. Derfor kan det være svært at afgøre, hvilken form der er den rigtige. Bliv klogere her.

læs mere
Hvordan skriver man en god rapport?

Hvordan skriver man en god rapport?

På den enkelte arbejdsplads er der også mange medarbejdere, der til daglig eller fra tid til anden beskæftiger sig med at skrive rapporter, som omhandler igangværende eller kommende projekter i virksomheden. Derfor vil vi i dette kapitel gennemgå, hvordan du mest hensigtsmæssigt udformer og strukturerer en rapport.

læs mere
Skriveblokering – hvad gør man?

Skriveblokering – hvad gør man?

Du sidder og skal skrive en tekst. Du har det hele i hovedet. Du skal til at formulere dig – og så sker der bare intet! Du er ramt af skriveblokering. Hvad gør du nu? Her er vores tips til, hvordan du kommer videre.

læs mere
Hvilke krav stiller man til en god rapport?

Hvilke krav stiller man til en god rapport?

I en rapport samler og fremlægger man informationer om en bestemt problemstilling. Det er tit fagfolk, der skriver rapporter, og rapporterne skrives ofte til de mennesker, der skal tage beslutninger om de forhold, rapporten beskriver.

læs mere
Hvordan skriver man personligt?

Hvordan skriver man personligt?

At skrive personligt betyder naturligvis ikke, at du skrive faglige tekster på samme måde, som når du skrive personlige breve og mails til venner og familie. Derimod gør du din tekst personlig ved at bruge personord som du, dig, vi, jeg og vi. Og ved at være venlig og bruge aktiv form.

læs mere
Del informationerne op – effektiv information

Del informationerne op – effektiv information

Lad være med at fylde for mange informationer ind i dine sætninger, for så bliver sætningerne tit for lange og du skal tænke på din modtager, jo mere besværligt det er at læse din tekst, desto større er risikoen også for, at modtageren holder op med at læse. Kan du se, hvad der er galt her?

læs mere