Hvordan skriver man korrekt dansk?

af | 18. februar 2020

Korrekt dansk – hvordan skriver man det? Dansk er ikke det nemmeste sprog, når det kommer til at skrive og stave korrekt. Spørg bare vores nordiske naboer, hvor nemt de synes, at dansk er! Her får du nogle retningslinjer og værktøjer.

En fejlfri korrekt dansk tekst – hvordan?

Det er vigtigt, at du følger reglerne for, hvad der er rigtigt og forkert, når du skriver. Det vil sige, at du skal stave korrekt og sætte kommaer og andre tegn korrekt.

Retskrivningsordbogen – i dag online som roplus.dk

Reglerne for hvordan man staver på dansk, kan du læse om i Retskrivningsordbogen. Den sidste udgave på print er fra 2012, som er udgivet af Dansk Sprognævn på Alinea A/S. Her kan du se, hvordan du staver de forskellige ord på dansk. Retskrivningsordbogen fungerer som en lov om det danske sprog. Her kan du slå et ord op, hvis du er i tvivl om, hvordan det staves.

I dag findes også Retskrivningsordbogen Plus (RO+). Det kan være meget svært, ja næsten umuligt at skrive fuldstændig fejlfrit. Men du skal bestræbe dig på at stave og sætte tegn så godt, at modtagerens opmærksomhed ikke bliver forstyrret af stavefejl, slåfejl og tegnsætningsfejl. Det er jo indholdet af teksten, din modtager skal koncentrere sig om – ikke dine eventuelle sprog- og tegnsætningsfejl.

Stavekontrol – en god hjælp til at skrive korrekt dansk

Ud over at slå op i Retskrivningsordbogen på nettet kan du også benytte dig af den stavekontrol, som din computer er udstyret med. Hvis du skriver i Word, er stavekontrollen placeret øverst i billedet under Gennemse. Heldigvis kan du få rettet mange stavefejl, hvis du vel at mærke har slået stavekontrollen til. Så hvis du ikke allerede har slået stavekontrollen til, så gør det med det samme – og husk at indstille stavekontrollen til det rigtige sprog! En stavekontrol kan normalt indstilles til mange forskellige sprog. Du finder ud af, hvordan din stavekontrol er indstillet ved at klikke på Funktioner i øverste bjælke, herefter klikker du på Sprog og derefter igen på Angiv sprog.
Når det er sagt, er det også vigtigt at være bevidst om, at stavekontrollen ikke fanger alle fejl i teksten. For det første kan stavekontrollen naturligvis ikke kontrollere, om du har sat rigtige tegn, altså kommaer og punktummer. For det andet kan stavekontrollen heller ikke fange ord, der er stavet korrekt, men brugt i en forkert sammenhæng. Så korrekturlæsning af teksten er altid en god idé.

Øvelse

Prøv at skrive denne tekst på din computer. Brug så stavekontrollen, og se, hvad der sker!

Æt lille vers te min stav

Vår ær det barre dejligt, af jeg fik en stav kontrol.
Den reder maj bestandig fra stave fejlens vold.
Får uden hjælp fra min pc var jeg vidst ilde sted.

Mænd stav kontrollen sikre, at jeg al tid ær beret.

Få andre til at læse din tekst

Det er også en god ide at få andre til at læse din tekst. Det kan fx være en god kollega, som du allierer dig med. I kan så læse hinandens tekster og på den måde finde småfejl hos hinanden. Der er ikke så mange af os, der kan alle retskrivningsregler. Nogle er gode til at sætte kommaer, andre er gode til at stave – derfor vil en tekst altid blive bedre af, at der er flere, der læser den.

Læs også: Korrekt dansk komma

Professionelle arbejdsmails

Professionelle arbejdsmails

Nu, hvor flere og flere arbejder hjemmefra, er det endnu mere vigtigt, at dine beskeder virker efter hensigten. Her får du nogle konkrete tips til, hvad man gerne må – og ikke må.

læs mere
Kursus i notat og referatteknik

Kursus i notat og referatteknik

På dette kursus i notat- og referatteknik introduceres du for forskellige teknikker, så du kan skrive korte og præcise notater, der gør det let at skrive gode referater. Desuden giver vi gode råd om, hvordan du udformer forskellige typer af referater.

læs mere
Sproglig rådgivning

Sproglig rådgivning

Har du brug for sproglig rådgivning? Hos Sprogkontoret oplever vi et øget behov og interesse for individuel sproglig rådgivning. Her tager vi udgangspunkt i dine tekster. Det kan fx være mails, notater, referater eller rapporter. Forløbet er skræddersyet til dit behov og er meget intensivt.

læs mere
Tekst, der giver mening – hvordan?

Tekst, der giver mening – hvordan?

Du har skrevet en tekst, men det lader til, at folk ikke fatter, hvad du vil sige. Du sender mails, hvor din modtager ikke forstår, hvad du mener. Måske mangler din tekst sammenhæng.

læs mere