Dette er korrekt dansk kommatering – vigtige kommaregler
Kommatering er noget af det sværeste at holde styr på i det danske sprog, og selv dygtige journalister og forfattere laver kommafejl fra tid til anden. På vores kommakurser gennemgår vi alle reglerne, men her får du nogle af de mest vigtige grundregler for kommatering.
Regel 1: Sæt komma før (startkomma) og efter ledsætninger (slutkomma)
Her er nogle eksempler med én ledsætning. Vi har markeret ledsætningen:
Når projektet slutter, holder vi en stor fest.
Hvis vi har tid, kommer vi forbi.
Sætninger med flere ledsætninger kan deles i to kategorier:
Hvis der er flere ledsætninger efter hinanden, skal der sættes komma både før og efter hver ledsætning.
At kurserne afvikles, når det er vinter, er helt almindeligt.
Her har vi to ledsætninger, og der skal være komma efter begge ledsætninger. Grundleddet er, at kurserne afvikles, når det er vinter. Derfor kan når det er vinter ikke undværes, det er altså ikke bare et indskud. Meningen ændres totalt, hvis det fjernes.
Hun lovede, at hun ville skrive, hvis hun fandt et frimærke.
Uanset hvor ledsætningerne er placeret, skal der kommaer rundt om dem. En grundlæggende vigtig kommaregel.
Regel 2: Sæt komma omkring parentetiske ledsætninger
At en ledsætning er parentetisk, vil sige, at den i reglen kan udelades, uden at sammenhængen bliver meningsløs. Indholdet kan næsten lige så godt sættes i parentes.
Min eneste søster, der arbejder i København, besøger mig hver weekend.
Vores nabo til venstre, som du har mødt før, fik en datter til juletid.
Det, vi har markeret, er den parentetiske ledsætning. Den kan udelades eller sættes i parentes, uden at sammenhængen bliver meningsløs. Hvis man vælger at bruge parentes, skal der ikke sættes kommaer.
Regel 3: Sæt komma mellem helsætninger
En helsætning er en selvstændig sætning. Den kan stå alene og give mening i sig selv. Det kan ledsætninger ikke, fx: … når vækkeuret ringer.
To helsætninger bindes ofte sammen af et sideordningsbindeord (sideordningskonjunktion) som for eksempel og, men, eller, så.
Et sideordningsbindeord (sideordningskonjunktion) sidestiller ord, ordforbindelser, sætningsled og sætninger.
Bindeordene er markeret i sætningerne her:
Kollegaen fortalte en vittighed, og alle lyttede.
Jeg fortalte en vittighed, men ingen grinede.
Nogle gange er to helsætninger ikke forbundet med et bindeord (konjunktion), men du skal alligevel sætte et komma imellem dem:
Den ene tog kaffekopperne, den anden hentede kaffen.
Nogle gik, andre blev.
Nogle gange er udsagnsleddet udeladt i den anden helsætning, men du skal sætte komma alligevel:
Hun tager bilen, han toget.
Hun stemmer på De Radikale, han på De Konservative.
Regel 4: Sæt komma omkring et navnetillæg, der er parentetisk
Et navnetillæg (apposition) er en tilføjelse til et led, der forklarer leddet nærmere. Hvis tilføjelsen er parentetisk, kan den udelades, uden meningen ændres. Det vil sige, at man lige så godt kunne have sat navnetillægget i parentes.
Bakkens Hvile, det hyggelige sted, ligger nord for København.
Min revisor, Henrik, ville absolut ordne regnskabet nu.
Vi har understreget navnetillæggene, der er parentetiske. Det vil sige, at de kan undværes, uden at meningen i sætningerne forandres. Når navnetillægget kan udelades, uden meningen ændres, skal der altså komma omkring det.
Regel 5: Sæt komma foran men – en vigtig kommaregel
(er dog ikke længere et krav)
Bogen var spændende, men den var hurtigt læst.
Bygningerne var flotte, men de er alt for små.
Blomsterne var flotte, men de lugtede fælt.
Kommaet kan udelades, når der ikke er både grundled og udsagnsled i sætningen. Ændring fra Retskrivningsordbogen, 3. udgave, 5. oplag, 2005.
Bygningerne var flotte(,) men for små.
Blomsterne var flotte(,) men lugtede fælt.
Regel 6: Sæt komma ved bydeform
Bydemåde er den korteste form af et udsagnsord, fx ring, kom, spis, gå, tak. Sætninger med bydemåde betragtes som helsætninger med “indbygget” grundled – underforstået: Jeg takker. Her kommer nogle eksempler, hvor vi har markeret bydemåderne:
Skriv en ansøgning, og vent så ved telefonen.
Hold pladsen til mig, jeg kommer snart.
Pas på! Du skal ikke sætte komma, når bydemåderne er uadskillelige:
Kom og se mit nye kontor.
Tag og bliv lidt længere.
Regel 7: Sæt komma ved opremsning
Vi har både ringet til direktøren, den marketingansvarlige, økonomichefen og personalechefen.
Pas på! Sæt ikke komma foran og, samt og eller i en opremsning:
Er der nogen, der har en tusch eller en kuglepen?
Har du husket kalenderen, mappen og tegningerne?
Regel 8: Sæt komma ved titler og adresser
Titler og adresser er også en slags opremsninger, og derfor skal du også sætte kommaer her:
Direktør, cand.mag., Hanne Hansen
Bogforlaget Frydenlund, Alhambravej 6, 1826 Frederiksberg C
Regel 9: Sæt komma ved forklarende og præciserende tilføjelser
Du skal sætte komma, når du forklarer dig nærmere og giver eksempler. Dine tilføjelser kan for eksempel begynde med: blandt andet, fx, nemlig, altså, det vil sige, dels, herunder og således.
De forklarende og præciserende tilføjelser er markerede i sætningerne her:
Har du holdt tale før, fx til en familiefest?
De nye priser i kantinen gælder alle, altså også dig.
Regel 10: Sæt komma foran spørgende tilføjelser
Du kender da godt det nye komma, ikke?
Synes du, det er svært, hva’?
Læs også: Øvelser i kommatering eller kom med på et af vores kommakurser
