Ligge eller lægge? Dette er egentlig ret nemt, men også en af de mest hyppige fejl, vi ser på dansk. Her får du huskereglerne, som gør, at du aldrig mere vil være i tvivl om, hvorvidt du skal skrive ligge eller lægge.

Forresten eller for resten? Kommunalvalg eller kommunal valg? Hvad med elevuddannelse, produktchef og kaffeautomat? Bliv meget klogere på sammensatte navneord her.

Negeren i Elefantens Vuggevise fra 1947 blev brugt som rangle, men blev senere skiftet ud med en kokosnød. Indtil omkring 1970’erne var der ikke noget galt i at bruge betegnelsen neger om folk herhjemme, der havde en afrikansk baggrund. Men tiderne og sproget skifter.

Vi har altid haft svært ved i dansk at bruge stedordene sin, hans, hendes, dens og dets korrekt, og det medfører ofte diskussioner. Hvad betyder denne sætning egentlig “Søren pudsede skærmen på hans computer” – er det Sørens computer eller en anden persons?

På mange større arbejdspladser har man en skabelon, medarbejderne kan bruge, når de skal skrive referater. Men hvis det ikke findes – hvad gør du så?

En ting er sikkert – alle kan blive bedre til at formulere sig og kommunikere skriftligt. Her får du til at starte med 10 råd, som gør dig bedre til skriftlig kommunikation, og på vores kurser får du endnu flere fif.

Nu, hvor flere og flere arbejder hjemmefra, er det endnu mere vigtigt, at dine beskeder virker efter hensigten. Her får du nogle konkrete tips til, hvad man gerne må – og ikke må.

Roadpricing, bumbag, webinar, sneakers – vi får flere og flere engelske og amerikanske ord i dansk. Nogle kender du nok, andre ikke.

På dette kursus i notat- og referatteknik introduceres du for forskellige teknikker, så du kan skrive korte og præcise notater, der gør det let at skrive gode referater. Desuden giver vi gode råd om, hvordan du udformer forskellige typer af referater.

Har du brug for sproglig rådgivning? Hos Sprogkontoret oplever vi et øget behov og interesse for individuel sproglig rådgivning. Her tager vi udgangspunkt i dine tekster. Det kan fx være mails, notater, referater eller rapporter. Forløbet er skræddersyet til dit behov og er meget intensivt.

At lære at skrive godt og samtidig undgå skriveblokering kan sammenlignes med det at lære at køre bil. Du bliver kun bedre, ved at du øver dig.

Du har skrevet en tekst, men det lader til, at folk ikke fatter, hvad du vil sige. Du sender mails, hvor din modtager ikke forstår, hvad du mener. Måske mangler din tekst sammenhæng.

Hvem bestemmer egentlig over det danske sprog? Er der officielle retningslinjer eller regler for, hvad man må og ikke må skrive? Bliv klogere her.

Hvornår skriver man nogen – og hvornår skal man bruge nogle? Man kan ikke høre, hvornår det er korrekt at bruge nogen, og hvornår det er korrekt at bruge nogle, fordi begge ord udtales på samme måde. Derfor kan det være svært at afgøre, hvilken form der er den rigtige. Bliv klogere her.

På den enkelte arbejdsplads er der også mange medarbejdere, der til daglig eller fra tid til anden beskæftiger sig med at skrive rapporter, som omhandler igangværende eller kommende projekter i virksomheden. Derfor vil vi i dette kapitel gennemgå, hvordan du mest hensigtsmæssigt udformer og strukturerer en rapport.

Du sidder og skal skrive en tekst. Du har det hele i hovedet. Du skal til at formulere dig – og så sker der bare intet! Du er ramt af skriveblokering. Hvad gør du nu? Her er vores tips til, hvordan du kommer videre.

I en rapport samler og fremlægger man informationer om en bestemt problemstilling. Det er tit fagfolk, der skriver rapporter, og rapporterne skrives ofte til de mennesker, der skal tage beslutninger om de forhold, rapporten beskriver.

At skrive personligt betyder naturligvis ikke, at du skrive faglige tekster på samme måde, som når du skrive personlige breve og mails til venner og familie. Derimod gør du din tekst personlig ved at bruge personord som du, dig, vi, jeg og vi. Og ved at være venlig og bruge aktiv form.

Lad være med at fylde for mange informationer ind i dine sætninger, for så bliver sætningerne tit for lange og du skal tænke på din modtager, jo mere besværligt det er at læse din tekst, desto større er risikoen også for, at modtageren holder op med at læse. Kan du se, hvad der er galt her?

Styr udenom tvetydige ord og gummiudtryk – det er vigtigt, at du skriver præcist, entydigt og udtømmende. Din læser skal kunne forstå, hvad du skriver, uden at komme i tvivl om, hvad du mener. Og nogle ord er faktisk farlige at bruge! Bliv klogere her.

Vær ikke bange for at skrive enkelt! Hvis du skal skrive noget, der er svært, er det altid godt at tænke på det talte sprog og spørge sig selv: “Hvordan ville jeg sige det, hvis jeg fx skulle forklare det over telefonen?”

Det er en god ide at bruge ord, som din modtager kender, hvis du vil skrive forståeligt. Vælger du at bruge ord, du ikke er sikker på, at din modtager kender, så skal du forklare dem. Her får du tipsene.

Skriv konkret – konkrete tekster fungerer. Hvis du skal skrive konkret, skal du bruge konkrete ord, og du skal også undgå sætningsord. Her får du eksempler på konkret tekst – kommunikation. der virker.

Sørg for, at din tekst er overskuelig og let at finde rundt i. Din modtager skal hurtigt kunne få et overblik over teksten. Det er derfor vigtigt, at du bevidst om, hvordan du bruger, overskrifter afsnit og punktopstillinger.

Webinar eller onlineundervisning stiller nogle særlige krav til dig, både som deltager og som underviser. Her får du praktiske tips og fif til, hvordan du optimerer oplevelsen for alle, der deltager.

Følg de 10 gode råd og få bedre skrivevaner. Alle kan blive bedre til at formulere sig. Det er vigtigt, at modtageren forstår det, du skriver, og gør det, du gerne vil have ham eller hende til at gøre. Derfor følg de 10 gode råd for skriftlig kommunikation.

Det er ganske frivilligt, om du vil bruge komma, semikolon, parentes eller tankestreg til at markere indskud og tilføjelser. Du skal bare være opmærksom på, at tankestreger ofte virker stærkere end de andre tegn, idet de er mere synlige. Bliv meget klogere her.

Anførselstegn er det samme som citationstegn eller gåseøjne. Der skal aldrig være luft mellem anførselstegnene og det, der står inde i dem. Du kan bruge anførselstegn til mange forskellige formål, fx citater, replikker, navne, ordforklaring og til forbehold eller distancering.

Øvelser i kommatering – 23 sætninger til at blive bedre til at sætte korrekt, dansk komma. Test dig selv, og se, hvor mange rigtige du får.

Udråbstegn, spørgsmålstegn, prikker og parentes – bliv en mester til at bruge dem her.

Punktummet er det vigtigste af alle vores tegn, da det viser, hvor én sætning slutter, og hvor den næste begynder. Men hvor ofte skal man sætte punktum? Det kan du blive klogere på her. Punktum.

Bliv meget klogere på kolon og semikolon på 5 minutter. De ligner hinanden meget, men skal bruges forskelligt. Her får du tipsene.

Læs her om, hvad der skal med som standardoplysninger i et referat. Vi fortæller også om forskellige referattyper og referentens rolle og rettigheder.

Kommatering er noget af det sværeste at holde styr på i det danske sprog, og selv dygtige journalister og forfattere laver kommafejl fra tid til anden. Bliv klogere her.

Kommaet er det tegn, vi bruger allermest. Men det er også det tegn, der volder flest problemer i dansk. Læs mere her.

Korrekt dansk – hvordan skriver man det? Dansk er ikke det nemmeste sprog, når det kommer til at skrive og stave korrekt. Spørg bare vores nordiske naboer, hvor nemt de synes, at dansk er! Her får du nogle retningslinjer og værktøjer.

At læse korrektur kan være noget af det sværeste. Man bliver træt i hovedet, og teksten danser foran øjnene. Her er vores tips til, hvordan man læser korrektur effektivt og uden at blive alt for træt.

For at stave rigtigt er det vigtigt, at du kender Retskrivningsordbogen. Den bliver skrevet af Dansk Sprognævn og findes i dag online som roplus.dk.

Den sidste retskrivningsordbog, vi har fået i papirform, er Retskrivningsordbogen, 4. udgave, fra 2012. Men nu findes ordbogen også digitalt som webappen RO+/roplus til pc, tablet og smartphone.

Mange unge har ikke taget det digitale sprog til sig fra det offentlige. Det har de ældre til gengæld. Og det kan virke overraskende.

Mig eller jeg? De eller Dem? Er du bange for ikke at skrive og tale korrekt? Pas på ikke at blive hyperkorrekt!

Hvordan undgår du fejl? Kom i tvivl, brug stavekontrol, slå op, og sæt farten lidt ned.

Nogle mennesker skelner ikke mellem betydningen af ordene risiko og chance. Forstået på den måde, at de fx skriver eller siger sådan: Der er desværre en stor chance for, at vi taber vores fodboldkamp i firmaturneringen. Risikoen for, at vi når vores budget i år, er heldigvis meget stor.

De unge taler grimt – den påstand hører vi tit. Andre udtalelser går på, at de unge forringer sproget, fordi de bander meget, de taler utydeligt og også ofte alt for hurtigt. Ikke nok med det, de laver også om på ords betydning og finder på nye betydninger til gamle ord. Og er det så slemt eller hvad?

Ferieramt, børneramt eller arbejdsramt – er det udtryk, du bruger i din hverdag? Disse udtryk bliver taget under kærlig behandling i sprogprofessor Jørgen Lunds bog: Dansk i skred.

Tidligere brugte vi udtryk som at blive ramt af uheld, ramt af modgang eller ramt af et ildebefindende. Det var derfor negativt at blive ramt. Tilbage i middelalderen, hvor udtrykket stammer fra, handlede det helt konkret om at ramme en skive med en pil. I slutningen af tresserne fik vi udtrykket samspilsramt. At være samspilsramt betyder ifølge Den Danske Ordbog, at man er præget af belastende sociale forhold og derfor har svært ved at fungere normalt og tilpasse sig samfundets normer.

Ordet neger har ikke altid været politisk ukorrekt at bruge. Engang betød det blot en person med afrikansk baggrund. I dag skal man derimod være meget påpasselig med at bruge ordet.

I sætningen: Hun tog hendes bil og kørte hendes vej, er der tale om en kvinde, der tager en anden kvindes bil og kører den anden kvindes vej. Det er i den slags sætninger, at man nogle gange kommer til at bruge hendes eller hans, hvor man i stedet skulle have brugt sin.

Slangudtryk – bruger du det? Er det udtryk for sprogligt affald? Eller er det noget kreativt. Læs mere her.

Røvballe eller bare balle er en omskrivning af det oprindelige balmusik. Her tænkes på musik, der traditionelt blev spillet af livebands på kroer og hoteller.

Det danske sprog er i konstant udvikling. Mange ord skifter betydning over tid. Jo flere, der misforstår et ord og bruger det forkert, jo tættere kommer den nye betydning på at blive accepteret.

Har du udfordringer med at kende forskel på ligge og lægge? Det bliver anset for en slem fejl, i hvert fald på skrift, at bruge de to udsagnsord forkert.
Her får du tre forklaringer.